2. Ansvar, kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol

Skimmelvækst i vores boliger, institutioner og arbejdspladser har retmæssigt et dårligt ry. Regningen – både økonomisk og helbredsmæssigt – kan risikere at blive stor, især hvis der ikke gribes ind hurtigt og grundigt. Derfor er der fire forhold, der bør gå igen gennem hele skimmelrenoveringen. De skal sikre, at processen forløber så hurtigt og smertefrit som muligt:

Ansvar og pligter
Kommunikation og information
Sikkerhedsvurdering og sikkerhedsforanstaltninger
Kvalitetskontrol.

I det følgende gennemgås ovennævnte punkter generelt. Specifikke forhold beskrives i de relevante afsnit i kapitel 3 Planlægning, kapitel 4 Udførelse og kapitel 5 Ibrugtagning og forebyggelse.

2.1. Ansvar og pligter

2.1.1. Bygningsejer

Bygningsejer* er ansvarlig for, at bygningen er lovlig og vedligeholdt. Bygningsejer skal jf. byfornyelsesloven (2021) sikre, at beboelses- og opholdsrum yder tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde og varme, har forsvarlig adgang til luftfornyelse, har mulighed for tilstrækkelig opvarmning og har et tilfredsstillende indeklima. Hvis det ved normal brug (udluftningsvaner, antal personer mv.) ikke er muligt at undgå kondens*, opfugtning af materialeoverflader og skimmelvækst*, er lovens mindstekrav muligvis ikke opfyldt (Styrelsen for Patientsikkerhed, 2025).

Ved en renovering er det bygningsejers ansvar, at arbejdet følger gældende love og regler. Hvis der er indgået specifikke aftaler med rådgiver, fx Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18, 2019), eller udførende*, fx Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 18, 2018) eller Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere (AB-Forbruger, 2012), flytter ansvaret – i hvert fald delvist – til disse parter. Bygningsreglementet (BR18, 2019) skal overholdes ved renovering og vedligeholdsarbejder, som påvirker energiforbruget, og ved væsentlig ombygning eller andre forandringer.

Arbejdsmiljø: Bygningsejer kan ikke overdrage sit ansvar for overholdelse af arbejdsmiljøreglerne. Men ejer kan overdrage de opgaver, der følger af reglerne. Ansvaret dækker alt arbejde, der udføres i renoveringsområdet, også fx renhold, tilsyn og byggestyring.

Bygningsejer skal medvirke til, at både små og store skimmelrenoveringer kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (bekendtgørelse om bygherrens pligter, 2013). Hvis afrensningspersonale*/udførende* udsættes for mikroorganismer eller kemiske stoffer, der kan udgøre en særlig fare, skal bygningsejer sikre, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed. Planen gælder i hele perioden fra planlægning, til renoveringsprocessen er færdig. Planen skal løbende opdateres i nødvendigt omfang.

Når mere end én virksomhed skal udføre arbejdet, har bygningsejer et særligt ansvar for koordinerende møder og arbejdsmiljø. Dette uddybes ikke nærmere i denne anvisning.

Affald: Bygningsejer har ansvar for håndtering af byggeaffald, bl.a. sortering og aflevering (affaldsbekendtgørelsen, 2024). Dette ansvar kan overdrages til afrensningspersonale/udførende. Hvis der forventes mere end 1 ton byggeaffald, skal affald anmeldes på forhånd. Bygningsejer har i så fald også ansvar for, at der udføres en miljøscreening og evt. miljøkortlægning for problematiske stoffer i berørte områder af bygningen (bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, 2024). Dette ansvar kan ikke overdrages til andre. Delvis eller hel nedrivning af en bygning (som følge af skadesårsager) beskrives ikke i denne anvisning.

Kvalitetskontrol: Bygningsejer bør kontrollere, at de, der har fået ansvaret for opgaverne, overholder deres forpligtelser. Det anbefales, at bygningsejer sikrer, at der udføres kvalitetskontrol. Ejer bør også løbende kontrollere, at kvalitetssikring dokumenteres.

Kommunikation til alle parter: Som udgangspunkt er det bygningsejers ansvar at sikre, at information om skimmelrenoveringen er tilgængelig for alle parter. Kommunikation til afrensningspersonale/udførende kan uddelegeres, fx til rådgiver eller totalentreprenør.
Det er bygningsejers opgave at hjælpe og vejlede brugere* og potentielt tilknyttet driftspersonale, så ny skimmelvækst kan forebygges. Kontakten med brugerne kan uddelegeres til driftspersonalet.

2.1.2. Projekterende

Den projekterende* bør have erfaring med skimmelrenovering og fugtproblematikker og bør have indgående kendskab til både SBi-anvisning 274 og denne anvisning. Alternativt og supplerende bør det overvejes at inddrage fagpersoner som fugtsagkyndige og skimmelsagkyndige* (afsnit 2.4.4).

Projekterende har et professionsansvar og skal leve op til fx Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 18, 2018), forudsat at det aftales.

Arbejdsmiljø: Projekterende og rådgivere har samme pligter i forhold til arbejdsmiljølovgivningen (bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø, 2013). De skal bl.a.:

oplyse, hvordan de enkelte arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, som foreskrives eller forudsættes anvendt, skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof, der kan forringe eller være farligt for sikkerhed/sundhed, hvis stoffet kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof.

Affald: Projekterende skal sikre, at håndtering af affald med skimmelvækst, miljø- og sundhedsskadelige stoffer planlægges.

Kvalitetskontrol: Projekterende udfører kvalitetssikring af eget arbejde. Projekterende/rådgiver kan i nogle situationer udføre kontrol af det udførte arbejde. Kvalitetskontrol af afrensning og slutrengøring bør generelt udføres, dokumenteres og vurderes af en uvildig skimmelsagkyndig*, se dog afsnit 3.10.1 for mindre skimmelrenoveringer.

2.1.3. Afrensningspersonale og udførende

Afrensningspersonale* og de udførende bør have viden om fugtproblematikker og have indgående kendskab til denne anvisning. De bør også have indgående kendskab til SBi-anvisning 274, især afsnit 2.1 og 2.2 om årsager, afsnit 2.3 om fugtomfang og kapitel 4-5 om sundhed og bygningsrelaterede* skimmelarter.

Afrensningspersonale/udførende bør kunne dokumentere kompetencer og erfaring med lignende skimmelrenoveringer – især erfaring med afrensning af skimmelvækst* på de aktuelle byggematerialer/indbo og brug af forskellige afrensningsmetoder.

Arbejdsmiljø: Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det ansvar ligger hos arbejdsgiver. Den enkelte arbejdsgiver har pligt til at samarbejde med og informere andre udførende om risici forbundet med deres arbejde, så alle arbejdsgivere kan træffe forholdsregler i forhold til egne ansatte (byggepladsbekendtgørelsen, 2021).

Det er arbejdsgivers ansvar, at de ansatte er grundigt oplært, og der skal være skriftlig instruktion, som er let at forstå for de ansatte.

Arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for arbejdet med skimmelrenoveringen, herunder en ’biologisk risikovurdering’. Hvis ansatte under skimmelrenoveringen kan blive udsat for skimmelsvampe eller andre mikroorganismer i Arbejdstilsynets risikogruppe 2, 3 eller 4 (afsnit 2.3.6's underafsnit Beskyttelse mod skimmelsvampe), skal virksomheden anmelde arbejdet til det lokale arbejdstilsynscenter. Anmeldelsen skal ske, senest 30 dage før arbejdet begyndes, og fornyes hvert tredje år eller ved ændringer i metoder, processer mv. (bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, 2020).
Hvis et farligt stof planlægges, foreskrives eller forudsættes anvendt, eller hvis der kan ske udsættelse for det, skal arbejdsgivers APV suppleres med en ’kemisk risikovurdering’ (afsnit 2.3.6's underafsnit Beskyttelse mod farlige stoffer).

Det er de ansattes pligt at benytte de anviste sikkerhedsforanstaltninger, herunder de egnede personlige værnemidler. Se også afsnit 2.3.6 om sikkerhed. I forbindelse med planlægning se afsnit 3.3.1's underafsnit Biologisk risikovurdering og afsnit ‎3.6.1 Kemisk risikovurdering.

Kvalitetskontrol: Dokumentation for kvaliteten af det udførte arbejde bør indgå i kvalitetssikringsmaterialet for hele skimmelrenoveringen (afsnit 2.4.1).

2.1.4. Driftspersonale

Hvis der er tilknyttet driftspersonale, kan de have fået opgaven med at holde brugerne* løbende informeret om udviklingen i skimmelrenoveringen.

Efter endt renovering er det driftspersonalets opgave at sikre, at bygningen vedligeholdes, så ny skimmelvækst* forebygges. Det er også driftspersonalets opgave at hjælpe og vejlede i hensigtsmæssig brugeradfærd i forhold til den specifikke bygning.

2.2. Kommunikation og information

Mange parter kan blive involveret ved en skimmelrenovering. Ud over bygningsejer* og afrensningspersonale*/udførende* kan der være brugere*, driftspersonale, projekterende*, rådgiver og forsikringsselskab. Det er vigtigt, at alle parter er informeret. Allerede i planlægningsfasen bør der tages stilling til, hvordan kommunikationen skal foregå, og hvordan information gøres tilgængelig. Forudsætningen for en åben og effektiv kommunikation er bl.a., at beslutningsveje og ansvarsfordeling er fastlagt for alle skimmelrenoveringens faser.

Kommunikationen bør tilpasses hver enkelt målgruppe, men der bør skabes åbenhed ved at lade alle informationer, herunder originaldokumenter, være tilgængelige for alle parter. Det anbefales, at al væsentlig kommunikation og beslutninger bliver dokumenteret skriftligt. Især hvis brugeren ikke er bygningsejeren, ved forsikringssager, eller hvis en af parterne ønsker det.

Når der er mistanke om eller synlig skimmelvækst*, bør bygningsejer/driftspersonale og brugere i de relevante områder informere hinanden hurtigst muligt (se også afsnit 5.3).
Når konklusioner fra bygningsundersøgelsen er klar, bør bygningsejer sørge for grundig information til brugerne. De vil i sagens natur være påvirket af både skimmelsvampene og selve renoveringsprocessen. Se afsnit 2.2.1 Gode råd.
Det er også vigtigt, at de, der udfører renoveringsarbejdet, er helt bevidste om de helbredsmæssige konsekvenser, som skimmelsvampe kan medføre.

Uanset skimmelrenoveringens omfang bør individuelle bekymringer tages alvorligt. Brugere, afrensningspersonale/udførende eller andre tilknyttet renoveringen, der får behov for at konsultere en læge, skal have adgang til alle data fra bygningsundersøgelsen, fx fra fugtmålinger og skimmelanalyser, så disse kan medbringes til lægen/arbejds- og miljømedicinsk afdeling.

Lægefaglig og arbejdsmiljømæssig ekspertise kan inddrages, alt efter behov for rådgivning og undersøgelse.
Styrelsen for Patientsikkerhed vejleder kommuner, regioner og stat omkring fremadrettet anvendelse af bygningen og sundhedsrisiko forbundet med dette.
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling bistår den praktiserende læge med at undersøge, om symptomer/sygdom kan skyldes påvirkninger fra indeklimaet.
Arbejdstilsynet formidler viden om forebyggelse og krav til et godt arbejdsmiljø samt fører tilsyn med arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Specifikke kommunikationsbehov under hver delfase i skimmelrenoveringen er beskrevet i de relevante afsnit i kapitel 3 Planlægning, kapitel 4 Udførelse og kapitel 5 Ibrugtagning og forebyggelse.

2.2.1. Gode råd om kommunikation til brugerne

Både bygningsejer*/driftspersonale og afrensningspersonale*/udførende* får ofte behov for at give informationer til brugerne* - uanset om det drejer sig om en leje- eller ejerbolig, arbejdsplads, institution mv. Kommunikationen tilpasses situationen og målgruppen.

Sæt dig i brugernes sted. Brugerne har måske haft symptomer relateret til fugtbelastning og skimmeleksponering gennem længere tid – og har en vis risiko for gener eller sygdom også fremadrettet. Brugerne kan også have været udsat for lugtgener. Desuden skal de ofte bo eller arbejde i bygningen, mens renoveringen står på.
Kommunikér hurtigt og præcist. Det mindsker misforståelser og utryghed.
Præsentér i klare vendinger status for undersøgelser med tydelig angivelse af, hvor i bygningen der er konstateret fugt og/eller skimmelvækst*. Hvad er årsagerne, og hvor stort er omfanget af skimmelvækst/skimmelbelastning.
Fremlæg forslag til evt. midlertidige foranstaltninger, som skal iværksættes straks, fx afskærmning og professionel luftrensning.
Fremlæg en plan for renovering med angivelse af, hvad der vil blive gjort og hvornår. Ændringer i tidsplanen bør kommunikeres hurtigst muligt.
Beskriv, hvad der forventes af brugerne, og hvornår.
Det er individuelt, hvor megen information og hvilken type kommunikation der giver mest ro og tryghed for den enkelte bruger.
Hvis det efterspørges, bør alle brugere (eller en selvvalgt repræsentant) have adgang til al information og originaldokumenter. Ikke mindst hvis det drejer sig om deres hjem eller et sted, de opholder sig flere timer i døgnet.
Ved lejemål er lejere kontraktpart og bør ikke opfattes som tredjepart.
Sørg for tydelig forventningsafstemning, fx hvilke gener renoveringsarbejdet kan give undervejs (støj, adgang til faciliteter mv.). Fortæl, hvem brugerne kan kontakte om praktiske forhold eller helbredsgener i forbindelse med ophold i bygningen. Kontaktinformationen bør indeholde oplysninger om, hvornår man kan kontakte den pågældende person, fx på en servicetelefon, og hvem denne person refererer til i forhold til bygningsejer eller projektorganisationen.
Planlæg evt. regelmæssige møder i hele forløbet, og invitér alle relevante parter og/eller udsend korte, præcise statusrapporter. Hold et afsluttende møde, når renoveringen er slut, eller når delafsnit er renoveret.
Fremlæg planer for det fremtidige vedligehold og drift. Vejled om hensigtsmæssig anvendelse af bygningen – herunder brugeradfærd, ventilation og andre relevante forhold.
Når der skal arbejdes inde i en bolig, eller når et arbejde påvirker brugers indbo:
- Kommunikér tydeligt, grundigt og respektfuldt med beboerne – det er deres hjem og private ejendele, det drejer sig om.
- Lav skriftlige aftaler om, hvad der skal ske og hvordan, så der ikke sker misforståelser.
- Foreslå i god tid flere forskellige dage og tidspunkter på dagen, når der skal aftales møder, afhentning/aflevering mv. Bruger har stadig en hverdag med andre aktiviteter og forpligtelser, som skal passes.
Midlertidig genhusning bør ske i samarbejde med de berørte brugere og kræver tydelig kommunikation (Nielsen et al., 2022).

2.3. Sikkerhedsvurdering og sikkerhedsforanstaltninger

Hvordan skimmelsvampe påvirker sundheden, er beskrevet i SBi-anvisning 274 kapitel 4 og 5. Den påviste skimmelvæksts betydning for indeklimaet er beskrevet i SBi-anvisning 274 afsnit 3.2 og 3.3.

Dette afsnit opsummerer de vigtigste sikkerhedsmæssige opmærksomhedspunkter i forbindelse med en skimmelrenovering: eksponering for fugt og skimmelsvampe og evt. udsættelse for farlige stoffer. Relevante sikkerhedsforanstaltninger til at håndtere disse risici gennemgås.

2.3.1. Skimmelsvampe i bygninger

Eksponeringskilder

Fugt og skimmelvækst* optræder gerne samtidig og er derfor svære at adskille, når deres sundhedspåvirkninger vurderes. Det er meget forskelligt fra person til person, hvornår og hvordan man reagerer på fugt og skimmelvækst. Fugt og skimmelsvampe (vækst, sporer og myceliefragmenter* fra både levende og inaktive*/døde* skimmelsvampe) kan bl.a. forårsage irritation af øjne, næse, svælg og øvre luftveje samt nedre luftveje. Fugt/skimmelvækst kan give generelle almensymptomer som hovedpine, svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær samt medføre udvikling af astma og forværring af eksisterende astma (Styrelsen for Patientsikkerhed, 2025). Eksponering for skimmelsvampe i indeklimaet kan i sjældne tilfælde medføre allergi over for disse.

Jo længere tid man eksponeres for skimmelsvampe i indeklimaet og arbejdsmiljøet, jo større er risikoen for at få sundhedspåvirkninger. Alle skimmelarter kan potentielt give helbredsgener. Visse skimmelarter – og for nogles vedkommende hele slægter – er derudover kendt for at være allergene (dvs. kan give allergi), og nogle få arter kan i sjældnere tilfælde være patogene hos immunsvækkede (dvs. kan give alvorlig infektionssygdom). Sammenhængen mellem bygningsrelaterede* skimmelarter og mange helbredsgener er veldokumenteret; vi forstår dog endnu ikke fuldt ud mekanismerne bag sundhedspåvirkningerne, og om de er kroniske (Nevalainen et al., 2015; World Health Organization [WHO], 2009; WHO, 2011). Læs mere om specifikke arter i SBi-anvisning 274 kapitel 5.

Alle skimmelsvampe udsender forskellige flygtige stoffer (microbial Volatile Organic Compound mVOCer*). Visse skimmelarter udsender mVOCer, som lugter jordslået, muggent eller ’kælderagtigt’. Andre skimmelsvampe udsender mVOCer, som lugter surt eller af ’våd hund’. I en bygningsdel med meget høj fugtindhold, fx i krybekældre eller bygninger med vandskade, fx forårsaget af kloakvand, kan mVOCer fra aktinobakterier* og andre bakterier i jord og gammelt støv udsende samme lugt af jordslåethed.
Der er dog mange mVOCer, som ikke kan opfanges af vores lugtesans. Afrensningspersonale*/udførende* og brugere* kan derfor være eksponeret, selv om der ikke lugter.
Produktion af mVOCer stopper, når skimmelvæksten er tørret helt ud eller fjernes. mVOCerne kan dog fortsat sidde i tilbageblevne materialer og blive ved med at frigives, indtil de er fordampet (afsnit 3.8.2). mVOCer kan diffundere gennem byggematerialer i større eller mindre grad, afhængigt af hvor porøst* materialet er.

Overflader med skimmelvækst er fyldt med skimmelsporer* – også hvis væksten sidder i en lukket konstruktion. Når skimmelvækst tørrer ud, frigives der sporer i store mængder. Sporer spredes ofte med luften ved den mindste påvirkning. Derudover spredes myceliefragmenter* og andre mikropartikler (mindre end sporer) i et langt større antal.

Lagermider, fx Glycyphagus og Tyrophagus spp., kan leve af selve skimmelvæksten. De mistænkes for at bidrage til spredning af sporer og dermed ny skimmelvækst. Miderne kan derudover give allergi, som kan være lige så alvorlig som reaktionerne på skimmelsvampe (Kort et al., 1997).

Skimmelsvampenes naturlige levesteder

I en bygning i velholdt stand vil man altid kunne finde skimmelsporer i luft og støv. Disse kommer ind med fx udeluft, jord på fodtøj, fødevarer, husdyr og brænde. Skimmelvækst på/i fugtige eller tidligere opfugtede overflader i bygningen kan ikke betragtes som en ’normal’ eller ’naturlig’ kilde til skimmelsporer i indeklimaet (Nevalainen et al., 2015; Martin-Sanchez et al., 2022). Fugtforholdene i og typen af et byggemateriale favoriserer bestemte skimmelarter. De skimmelarter, man oftest finder på/i bygningskonstruktioner, er forskellige fra dem, man finder i udeluft, støv eller fødevarer (Nevalainen et al., 2015; Miller, 2023; Hung et al., 2020; Moriske et al., 2019; Andersen et al., 2021). De skimmelarter, der næsten udelukkende findes på fugtskadede byggematerialer, kaldes indikatorarter* (Vesper et al., 2007).

Hver bygning har sin egen fugtbelastning samt sammensætning og koncentration af skimmelsvampe og andre mikroorganismer. Det afhænger både af bygningen (materialer, konstruktioner, indbo og vedligehold), brugerne (brugertæthed og brugeradfærd, herunder madlavningsvaner og fødevarer) og det omkringliggende udemiljø. Det er derfor ikke muligt eller meget svært at sammenligne bygninger, også bygninger som i teorien burde være ens (Nevalainen et al., 2015). Derudover påvirker specifikke forhold i den enkelte bygning, hvordan luften bevæger sig rundt og bidrager til spredning af eksponeringen fra skimmelsporer, myceliefragmenter* og mVOCer*.

Mange materialer indeholder ofte ’indbyggede’ eller ’medfødte’ skimmelsporer fra råvarer og produktionsmiljø (Andersen et al., 2017; Andersen et al., 2022). Det drejer sig om materialer med træfibre, herunder pap/papir, eller andre plantefibermaterialer, fx OSB-plader, gipsplader og halmisolering. Sporerne sidder inde i materialet og kan vokse ud til overfladen på nogle få dage, når opfugtningen har nået det kritiske fugtindhold.

For udeluft-ventilerede konstruktioner, fx krybekældre og kolde tagrum, vil der helt naturligt være skimmelsporer i luft og støv. Skimmelvækst opstår ofte pga. ændringer af de oprindelige forhold, som medfører mindre varmetilførsel, mindre luftbevægelse og/eller større fugttilførsel, fx som følge af efterisolering, tildækning af ventiler eller opmagasinering. Årsager gennemgås i SBi-anvisning 274 afsnit 2.2. Erfaringsmæssigt er det specifikke skimmelarter, der vokser i ventilerede konstruktioner.

En skimmelrenovering handler om fjernelse af skimmelbiomasse* fra de skimmelarter, der vokser på bygningens materialer, fast inventar og indbo (bygningsrelaterede* skimmelarter). Sporer i støv og rumluft fra fødevarer og udemiljø fjernes ved hjælp af grundig rengøring (se også afsnit 5.3.2 Hensigtsmæssig brugeradfærd).

Skimmelvækstens placering

Skimmelvækstens placering kan have betydning for både valg af midlertidige foranstaltninger, hvordan skimmelvæksten fjernes (nedtage materialet, fjerne overfladen eller skrubbe overfladen) og evt. rækkefølgen af arbejderne.

Skimmelsvampe gror på materialeoverflader, og hyfer, sporer og myceliefragmenter* er ikke-synlige* for det blotte øje. Først når der dannes et mycelium*, er skimmelvæksten synlig. Myceliet kan vokse nogle centimeter ind i porøse* materialer, fx puds og beton, med huller eller porer ned til 2 μm. Skimmelsvampe kan vokse skjult, fx bag fodpaneler, inde i konstruktioner eller ved at trænge ind bag tapet og maling. Med tiden frigives bl.a. skimmelsporer og myceliefragmenter til luften, og de kan senere aflejres på alle typer overflader uanset orientering.

I fugtige, lukkede konstruktioner vil der normalt være nok støv eller smuds til, at skimmelsvampe kan vokse – selv på uorganiske materialer. Konstruktioner med organiske materialer kan derudover have ’indbyggede/medfødte’ skimmelsporer (se forrige underafsnit om Skimmelsvampenes naturlige levesteder). I en fugtig, lukket konstruktion vil der dermed oftest være begrundet mistanke om skimmelvækst.

Skimmelvækst kan også sidde i et tilstødende eller nærliggende rum, fx på vægge, der støder op til vådrum, eller inde i en konstruktion. Derudover kan skimmelsvampe vokse i kældre eller tagrum. Specifikke forhold i hvert enkelt rum/konstruktion og bygning har betydning for fugttransport mellem bygningsdele og for luftbevægelser. Luftbevægelser kan transportere skimmelsporer, myceliefragmenter* og mVOCer* fra andre rum/hulrum/konstruktioner til et opholdsrum, se også SBi-anvisning 274 tabel 16.

Betydningen af skimmelvækst* uden for opholdsrum vurderes i SBi-anvisning 274 afsnit 3.2 og indgår i beslutningen om skimmelrenovering. Synlig skimmelvækst uden for arbejds-/opholdsrum menes generelt at være af mindre betydning for indeklimaet, forudsat at det sammenlagte areal for hver placering vist i tabel 1 er inden for bagatelgrænsen, og der kun er minimal luftoverførsel til opholdsrum. Der er ofte utætheder i dækkonstruktioner, vægge og tagrum i ældre bygninger. Trods krav om lufttæthed kan utætheder også være et problem i nyere/nye bygninger.

Skimmelvækst udvendig på en velholdt facade har ingen betydning for indeklimaet. Skimmelvækst i nærheden af et vindue, der bruges til udluftning, eller et luftindtag til ventilationsanlæg kan dog evt. påvirke indeluften. I et mekanisk ventilationsanlæg med velfungerende filtre har skimmelbiomasse* i udsugningskanaler med afkastluft normalt ingen betydning for indeklimaet. Se dog afsnit 3.4.

Figur 3 viser, hvordan skimmelvækstens placering kan have betydning for eksponeringen – både før skimmelrenovering begynder og undervejs, medmindre der laves midlertidige foranstaltninger, jf. afsnit 2.3.4.

Illustration af et hus med loft, stueplan og krybekælder/kælder. Der står en person i stueplan. Pile giver eksempler på, hvor påvirkningen fra skimmelsvampe kan komme fra. SBi-anvisning 281

Figur 3. Eksempler på risiko for eksponering af skimmelvækst*, afhængigt af hvor den synlige/ikke-synlige*/skjulte* vækst sidder.

Den aktuelle eksponering skal afklares for hvert enkelt rum, se også tabel 1 og tabel 2.

Stor risiko: fx vækst i rummet, bag tapet og skabe, under strøgulve, over nedhængt loft.
Middel risiko: fx vækst inde i væg-, loft-, og gulvkonstruktion eller i krybekælder - forudsætter minimal luftoverførsel.
Svag risiko: fx vækst i koldt tagrum over isolering – forudsætter minimal luftoverførsel.

Læs mere om typiske steder i konstruktionen med skimmelvækst i SBi-anvisning 274 afsnit 2.2.
Eksempler på forhold, der påvirker luftstrømme mellem rum/konstruktioner, findes i SBi-anvisning 274 tabel 16.
Vurdering af opfugtning i forhold til risiko for skimmelvækst findes i SBi-anvisning 274 tabel 14.

2.3.2. Skimmelbelastning

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed (2025) og WHO (2009) kan der ikke fastsættes en nedre grænse for, hvornår fugt og/eller skimmelvækst* kan være af sundhedsmæssig betydning. Skimmelvækstens betydning afhænger bl.a. af skimmelbelastning, placering og luftbevægelser samt personens følsomhed. SBi-anvisning 274 gør vurderingen af skimmelvækst operationel ud fra flere af disse faktorer.

Skimmelbelastningen kan have betydning for både valg af midlertidige foranstaltninger, hvordan skimmelvæksten fjernes (nedtage materialet eller afrense det) og behovet for egnede personlige værnemidler i forbindelse med skimmelrenovering. Når årsager til fugtophobning og skimmelvækst er fjernet, er skimmelbelastningen en vigtig del af kvalitetskontrollen. Efter afrensning er det primært arealet/mængden af synlig og ikke-synlig* skimmelvækst, der er relevant. Efter slutrengøring er det mængden af sporer mv. i et givent område, der er vigtig.
Bemærk, at skimmelbelastning ikke kan bestemmes og vurderes alene på baggrund af én prøve eller en enkelt parameter.

Skimmelvækstens udstrækning

Uanset omfanget bør fugt og skimmelrelaterede problemer forhindres i at opstå og bør afhjælpes, når de opstår (WHO, 2009; vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum, 2008).

SBi-anvisning 274 definerer belastningsklasser for det sammenlagte areal af skimmelvækst* for hver placering. I forbindelse med en skimmelrenovering bruges vækstens udstrækning til at bedømme arbejdsmiljøet, brugernes* indeklima og de relevante sikkerhedsforanstaltninger. Belastningsklasserne for skimmelvækstens udstrækning gentages i tabel 1. Hvis der er behov for en ny vurdering af indeklima/arbejdsmiljø under renoveringen (jf. afsnit 3.1.1 og 3.3.1), henvises til SBi-anvisning 274.

Tabel 1. Vurdering af skimmelvækstens udstrækning. Belastningsklasserne er defineret ud fra det samlede areal i forhold til placering af skimmelvækst – og deraf udledte vejledende ’aktionsgrænser’. Tabellen er en gengivelse fra SBi-anvisning 274. En samlet vurdering af skimmelbelastningen baseres på SBi-anvisning 274.

Skimmelbelastning	Lav	Middel	Høj	Meget høj
Hvad bør der gøres ^a) (vejledende ’aktionsgrænser’) Hvor er der skimmelvækst	Betragtes generelt som bagatelgrænse ^b), men bør fjernes (især i opholdsrum mv.) for at undgå spredning og eksponering	Skimmelvækst bør fjernes hurtigst muligt. Se også tabel 3	Skimmelvækst skal fjernes med det samme. Se også tabel 3	Rummet bør ikke bruges, før skimmelvækst er fjernet, og der er gjort grundigt rent. Se også tabel 3
Opholdsrum, bryggers, kælder, trappeopgang, adgangsveje, ventilationsanlæg: vækst i rummet, over nedhængt loft, bag tapet og skabe osv. i rum op til ca. 50 m² samt i et ventilationsanlægs indblæsningsdel	Under 0,06 m²	0,06-0,25 m²	0,25–1 m²	Over 1 m² ^c)
Væg-, loft-, gulvkonstruktion og krybekælder. Forudsætter minimal luftoverførsel til tilstødende opholdsrum	Under 0,25 m²	0,25-1 m²	1-3 m²	Over 3 m² ^c)
Skunkrum og paralleltage	Under 0,5 m²	0,5-2 m²	2-6 m²	Over 6 m² ^c)
Koldt tagrum over isolering. Forudsætter minimal luftoverførsel til underliggende opholdsrum	Under 2 m²	2-3 m²	3-6 m²	Over 6 m² ^c)
a) Årsagerne skal afklares og elimineres, enten før eller i forbindelse med at skimmelvæksten* fjernes. I ventetiden skærpes rengøringsstandarden og andre minimerende tiltag. b) Sundhedsrisikoen er ud fra en generel betragtning. Ved indeklimaproblemer skal der tages særligt hensyn til fysisk sårbare* grupper, fx personer med kronisk sygdom, personer som opholder sig meget i bygningen, spædbørn og små børn, ældre og gravide (Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, 2016; American National Standards Institute [ANSI] S520, 2024). Hvis brugerne* oplever gener relateret til ophold i rum med fugt og skimmelvækst over bagatelgrænsen, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed (2025) skærpede aktioner, se tabel 3. c) Opholdsrum i umiddelbar nærhed af rum/konstruktioner med denne mængde skimmelvækst bør ikke bruges, før luftbevægelser er undersøgt – eller skimmelvækst er fjernet, og der er gjort grundigt rent (SBi-anvisning 274; Styrelsen for Patientsikkerhed, 2025). Hver tabelværdi gælder for det sammenlagte areal af skimmelvækst for hver placering i en bygning eller et bygningssegment på ca. 100 m². Det forudsættes, at skimmelvækstens intensitet (tabel 2) i gennemsnit er ’Middel’ eller højere. Der ses bort fra Bagatelagtig synlig skimmelvækst (underafsnit i afsnit 2.3.2). Arealerne gælder, uanset om skimmelvæksten er levende eller inaktiv/død, og om skimmelvæksten er synlig eller svær at se/ikke-synlig* men påvist, eller om skimmelvæksten er skjult* men blotlægges. For større bygninger bør der skaleres op, fx ved at tillade et større samlet omfang af arealer med skimmelvækst afhængigt af bygningens størrelse. Tabelværdierne for det enkelte opholdsrum bør kun overskrides, hvis rummet er større end ca. 100 m². Skimmelvækst under bagatelgrænsen kan være problematisk, fx hvis der er tale om et soverum på 10 m² i en bolig på 200 m². Tabellen afspejler de overordnede konklusioner i SBi-anvisning 274 afsnit 3.2 om skimmelvækstens placering i forhold til risikoen for påvirkning af indeklimaet, herunder bemærkningerne om minimal luftoverførsel til opholdsrum. Se også figur 3. Tabellen er en gengivelse af SBi-anvisning 274 tabel 17 på nær noter. Tabellen inkluderer derudover en opsummering af SBi-anvisning 274 afsnit 3.2.2 om, hvad der bør gøres (denne tabels vejledende ’aktionsgrænser’). De anvendte belastningsklasser er hovedsagelig baseret på empiriske, vejledende værdier for de forskellige situationer og analyser.

Bagatelagtig synlig skimmelvækst

Skimmelvækst* på mindre områder defineres som bagatelagtig skimmelvækst, fx på vindueskarme, vinduesrammer og enkelte fuger i vådrum. Fugt og skimmelvækst disse steder kan være svær at undgå, men væksten breder sig sjældent. Skimmelvæksten kan i nogle situationer forhindres eller minimeres ved at ændre uhensigtsmæssig brugeradfærd (afsnit 5.3). Fjernelse af denne type skimmelvækst vil ikke være omfattet af en skimmelrenovering, men hører under almindelig rengøring.

Øvrig synlig skimmelvækst under sammenlagt 0,06 m² (ca. størrelsen af 1 A4-ark) i opholdsrum mv. anses generelt for at være under bagatelgrænsen i en bygning eller et bygningssegment på 100 m². Det forudsættes, at skimmelvækstens intensitet (tabel 2) i gennemsnit er ’Middel’ eller højere. De 0,06 m² ses i tabel 1 under belastningsklasse ’Lav’. Tabellen viser også vejledende bagatelgrænser for skimmelvækst på andre placeringer. Hvis årsag og synlig skimmelvækst under bagatelgrænsen fjernes, kan det mindske risikoen for yderligere vækst og eksponering (SBi-anvisning 274).

Styrelsen for Patientsikkerhed (2025) definerer et samlet areal på 0,06 m² øvrig synlig skimmelvækst i ikke-opholdsrum, fx bryggers, som bagatelagtig. Skimmelvækst i dette omfang vil normalt ikke give anledning til helbredsmæssige problemer.

Ved skimmelrenovering i et nybyggeri dækket af den lovpligtige byggeskadeforsikring (bekendtgørelse om byggeskadeforsikring, 2007) kan sammenlagt 0,04 m²synlig skimmelvækst i opholdsrum, herunder køkken og bryggers, være en dækningsberettiget byggeskade.

Skimmelbiomassens intensitet

Mængden af skimmelbiomasse* er en indikator for den eksponering, man udsættes for. Det er ikke altid nødvendigt at bestemme skimmelvækstens intensitet for at vurdere behovet for at fjerne skimmelvækst. Synlig vækst fjernes uanset art, intensitet og omfang, jf. de vejledende aktionsgrænser i tabel 1.

SBi-anvisning 274 definerer belastningsklasser for skimmelvækstens intensitet ved forskellige prøvetagnings- og analysemetoder. I forbindelse med en skimmelrenovering bruges skimmelvækstens intensitet bl.a. ved monitorering, til egenkontrol og til kvalitetskontrol efter hhv. afrensning og slutrengøring. Belastningsklasserne for intensitet gentages i tabel 2. Hvis der er behov for en ny vurdering af indeklima/arbejdsmiljø under renoveringen (jf. afsnit 3.1.1 og 3.3.1), henvises til SBi-anvisning 274.

Hvis resultatet fra forskellige skimmelanalyser viser ’Lav’ intensitet i tabel 2, er det tegn på, at rummet har et ’acceptabelt’ baggrundsniveau* af skimmeleksponering. Personer, der er fysisk sårbare* eller har udviklet øget følsomhed over for skimmelsvampe, kan dog potentielt opleve gener selv ved ’Lav’ skimmelbelastning (SBi-anvisning 274).
Konklusionen af en undersøgelse bør være baseret på flere parametre i tabellen. En luftprøve, støvprøve eller aftryksprøve, der udelukkende påviser skimmelsvampe fra fødevarer og udemiljø, frikender ikke nødvendigvis rummet. Prøverne skal vurderes sammen med resultater fra andre undersøgelser og brugernes* egne observationer.

TABEL 2. Vurdering af skimmelbiomassens intensitet og dermed eksponeringer i indeklimaet. En samlet vurdering af skimmelvækstens intensitet bør baseres på flere af tabellens parametre. Tabellen er en gentagelse fra SBi-anvisning 274.

Skimmelbelastning	Lav	Middel	Høj	Meget høj	Bemærkninger
Vækst på aftryksplader (levende biomasse)	Under 10 CFU/aftryksplade	10-50 CFU/aftryksplade	50-100 CFU/aftryksplade	Over 100 CFU/aftryksplade	Dyrkning. Aftryksplade med V8, MEA eller DG18 agar*. Der skal tages hensyn til artssammensætningen ^a).
Luftbårne ^b) skimmelsporer i rumluft (levende biomasse) vinter	Under 100 CFU/m³ luft	100-300 CFU/m³ luft	300-500 CFU/m³ luft	Over 500 CFU/m³ luft	Dyrkning. Luftprøvetagning ^b) uden forceret ophvirvling med pumpe på vækstplade. Der skal tages hensyn til artssammensætningen ^a).
Luftbårne ^b) skimmelsporer i rumluft (levende + inaktiv/død biomasse) vinter	Under 1.000 sporer/m³ luft	1.000-3.000 sporer/m³ luft	3.000-5.000 sporer/m³ luft	Over 5.000 sporer/m³ luft	Optælling. Luftprøvetagning ^b) uden forceret ophvirvling med pumpe på impaktionsfolie* til mikroskopi. Ingen artsidentifikation ^a).
Luftbårne ^b) skimmelsporer i rumluft (levende eller levende + inaktiv/død biomasse) forår, sommer og efterår	Under 50 % af niveauet for den aktuelt målte udeluft (CFU/m³ eller sporer/m³)	50-100 % af niveauet for den aktuelt målte udeluft (CFU/m³ eller sporer/m³)	100-200 % af niveauet for den aktuelt målte udeluft (CFU/m³ eller sporer/m³)	Over 200 % af niveauet for den aktuelt målte udeluft (CFU/m³ eller sporer/m³)	Dyrkning eller optælling. Måling af indeluft ^b) (se de to rækker for vinter) relativt til måling af udeluft på det pågældende sted ^c).
Mikroskopi af tapeaftryk eller adsorberende* folie (levende + inaktiv/død biomasse)	Ingen til få sporer eller myceliefragmenter*	Nogen forekomst af sporer eller myceliefragmenter*. Ofte skrumpede eller ødelagte	Mange og flest sundt udseende sporer eller myceliefragmenter*	Mange og udelukkende sundt udseende sporer eller myceliefragmenter*	Ingen artsidentifikation ^a).
Skimmelsporer i gulvstøv (levende biomasse)	Under 1.000 CFU/g støv	1.000-2.000 CFU/g støv	2.000-7.000 CFU/g støv	Over 7.000 CFU/g støv	Dyrkning. Bestemt ved 30 mg støv direkte udlagt på V8 eller MEA. Der skal tages hensyn til artssammensætningen ^a).
NAHA-analyse ^{b, d)} overflade, materialeprøve og luftprøve (levende + inaktiv/død biomasse)	Klasse A Ved kvalitetskontrol: A+ luftprøver, A overfladeprøver	Klasse B	Klasse C	Klasse C (meget høje værdier)	Opgørelse af mængde ^{b, d)}. Ingen artsidentifikation ^a).
DNA-analyse ^{b, e)} overflade og luftprøve (levende + inaktiv/død biomasse)	Klasse A	Klasse B	Klasse C-D	Klasse E-F	Opgørelse af mængde ^{b, e)} herunder for ca. 20 arter. Der skal tages hensyn til artssammensætningen ^a).
Lugt af skimmelsvampe ^f)	Ingen ^f)	Ringe ^f)	Nogen	Kraftig	Lugt kan også komme fra fx aktinobakterier*.
Artssammensætning ^{a, g)}	Forskellige arter, ingen indikatorarter*	Få arter, med enkelte indikatorarter*	Fortrinsvis en eller få indikatorarter* ^g)	Kun indikatorarter* ^g)	Se noter.
a) Ud fra artssammensætningen kan det vurderes, om der er skimmelarter, der kan vokse indendørs, og om der er skimmelarter, der indikerer fugtskade – eller om skimmelsporerne* snarere kommer fra udemiljø eller fødevarer. b) Resultatet af luftprøver afhænger bl.a. af skimmelvækstens* placering i forhold til luftbevægelser (spredningsveje og trykforskelle i bygningen), om nogle materialer er meget våde (de afgiver færre sporer), og om der er skimmelarter med sporer, som sjældent ses i luftprøver. c) Udeluftprøver tages straks efter målinger af indeluften. Udemålinger kan variere betydeligt selv inden for meget kort tid. Resultater fra udeluft vurderes bl.a. ud fra årstid og det pågældende sted. Ifølge Moriske et al. (2019) kan udeluft ikke bruges som reference i bygninger med ventilationsanlæg, i stedet kan man bruge et rum, hvor der ikke er mistanke om skimmelvækst. d) Klassifikationen er baseret på arbitrære enzymaktivitetsværdier efter producentens forskrifter. Producenten benytter forskellige enzymaktivitetsværdier til inddeling i klasser alt efter prøvetagningsmetode. e) Laboratorier kan have forskellige definitioner af kategorierne, fx om de udtrykker intensiteten af den specifikke skimmelart eller sandsynligheden for forekomst af arten. f) Flere bygningsrelaterede* skimmelarter, herunder flere indikatorarter*, lugter ikke. Fravær af lugt kan ikke frikende et materiale/rum for skimmelvækst (afsnit 3.8.1). g) Ved alvorlige tilfælde af skimmelvækst vil der ofte være dominans af enkelte skimmelarter i modsætning til en naturlig forekomst af mange forskellige arter, som svarer til udeluftens sammensætning. Se også note c). Læs mere om anvendelse, begrænsninger og fortolkning af resultater i forhold til prøvetagningsmetode og analysemetode i SBi-anvisning 274 afsnit 2.5 og 2.6. Tabellen er en gentagelse af SBi-anvisning 274 tabel 18 på nær noter og sproglige præciseringer i bl.a. bemærkningerne. Analysemetodernes værdier er ikke korreleret med hinanden og skal derfor vurderes individuelt. De anvendte belastningsklasser er hovedsagelig baseret på empiriske, vejledende værdier for de forskellige situationer og analyser.

2.3.3. Hurtig og grundig indgriben

Årsager til opfugtning og skimmelvækst* skal elimineres, og skimmelvækst skal fjernes, inden brugere* bliver syge (SBi-anvisning 274; WHO, 2009). Hurtig og grundig indgriben kan også begrænse skimmelrenoveringens omfang og dermed de økonomiske omkostninger.

Så længe områder med skimmelvækst er fugtige, vil skimmelsvampene vokse og danne flere sporer og potentielt lugtstoffer, som kan spredes til andre områder. Hvis områder med skimmelvækst udtørrer uden indgriben, frigives ekstra mange sporer.

Ved pludseligt opståede skader kan skimmelvækst undgås eller reduceres væsentligt, hvis vand/fugt fjernes hurtigt. Udtørring bør indledes, umiddelbart efter skaden er sket, som beskrevet i afsnit 3.2.8.

Ved længerevarende opfugtning, fx som følge af manglende vedligehold, kan skimmelvækst blive meget omfattende. Derved stiger risikoen for, at flere materialer, konstruktioner, fast inventar og indbo skal afrenses eller udskiftes. Der er også større risiko for, at lugtsanering* bliver nødvendig, hvis der efter fjernelse af skimmelvækst forekommer dårlig lugt (afsnit 3.8).

Skimmelvækst kan ikke fjernes alene ved udtørring eller udluftning, og skimmelvækst kan ikke fjernes eller forsegles ved at overmale ikke-afrensede områder.

Skimmelbiomasse* skal fysisk fjernes for at stoppe eksponering og yderligere vækst. Fysisk fjernelse betyder, at materialet skal nedtages, eller at overfladen skal afrenses. Tørdamp og nogle kemiske midler kan hjælpe med at løsne skimmelvæksten fra overfladen, hvorefter skimmelbiomassen skal skrubbes væk. Derudover kan afrensning ske ved, at det øverste af overfladen helt fjernes, fx ved afhøvling. Se mere om afrensningsmetoder i afsnit 3.6. Bagefter skal løse sporer mv. fjernes ved støvsugning.

Formålet med en skimmelrenovering/afrensning er ikke desinficering (at inaktivere patogene mikroorganismer). Inaktivering vil ikke ødelægge skimmelbiomassens sundhedsskadelige komponenter, myceliefragmenter* eller stoffer, da også inaktive*/døde* skimmelsvampe, sporer og myceliefragmenter kan give gener (Hung et al., 2020; Moriske et al., 2019; Øya et al., 2017; Douwes, 2005; Flückiger et al., 2000). Et antimikrobielt middel/biocid bør derfor aldrig bruges som erstatning for fysisk fjernelse af skimmelbiomasse eller af materialer/indbo med skimmelvækst, der ikke kan gøres fyldestgørende rene, jf. afsnit 2.4.3 (Hung et al., 2020; ANSI, 2024; Moriske et al., 2019).

2.3.4. Sikkerhedsforanstaltninger

Er det ikke muligt at begynde skimmelrenoveringen straks, bør der gennemføres tiltag, som forhindrer eksponering, spredning og yderligere skimmelvækst*. Ventetiden kan ofte være lang ved større skimmelrenoveringer og ved forsikringssager. Undervejs i skimmelrenoveringen skal arbejdsmiljø og indeklima også være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I sikkerhedsvurderingen før og under renovering bør der bl.a. tages stilling til følgende:

Er der behov for akut afhjælpning af skadesårsager/fugtkilder?
Hvor stor fugt- og skimmeleksponering udsættes bygningens brugere* for?
Har brugerne oplevet symptomer relateret til ophold i bygningen? Er der fysisk sårbare* brugere? Er det en gentagelsessag*?
Er der vækst af skimmelsvampe eller andre mikroorganismer i Arbejdstilsynets risikogruppe 2, jf. afsnit 2.3.6's underafsnit Beskyttelse mod skimmelsvampe?
Er konstruktioner, materialer eller fast inventar forurenet med bakterier?
Bakterievækst kan opstå i forbindelse med kloakvand, slam, mudder eller overfladevand eller på fx betonterrændæk, som for tidligt er blevet dækket af fugtspærre.
Er konstruktioner eller materialer i renoveringsområdet forurenet med farlige stoffer, fx asbest, PCB, bly, bor eller borax?
I så fald håndteres dette i henhold til arbejdsmiljøloven, affaldsbekendtgørelsen mv.
Er der anden sikkerhedsmæssig risiko ved ophold eller brug af bygningen eller de berørte rum?
Skal der foretages midlertidige foranstaltninger?

For bygningsområder med vandskade se også afsnit 3.2.8.

Hvis der er udført en bygningsundersøgelse som beskrevet i SBi-anvisning 274, bør rapporten beskrive ovenstående forhold. Bygningsundersøgeren kan allerede have taget stilling til midlertidige foranstaltninger. Læs mere om granskning af bygningsundersøgelsen i afsnit 3.1.

Midlertidige foranstaltninger før og under renovering er rettet mod både brugere* og afrensningspersonale*/udførende*. Valg af foranstaltninger afhænger af skimmelvækstens placering (figur 3), areal (tabel 1) eller intensitet (tabel 2). Derudover afhænger de af, om personerne er fysisk sårbare*, eller om de har udviklet øget følsomhed over for skimmelsvampe (tabel 3).

Eksempler på midlertidige foranstaltninger:

Professionel støvsugning af materialer med skimmelvækst (synlig eller ikke-synlig*) med klasse H-støvsuger
Afskærmning ved hjælp af støvvægge inde i eller mellem rum med skimmelbelastning (se nedenfor)
Professionel luftrensning med HEPA-filter H14
Undertryksventilering af fx krybekældre og gulvkonstruktioner med skimmelvækst (Møller & Gunnarsen, 2012)
Berørte områder med skimmelbelastning tages ud af brug. De rømmede områder monitoreres for fugt og skimmelbelastning.

De nævnte sikkerhedsforanstaltninger kan sjældent stå alene (bortset fra rømning), men bør kombineres. De midlertidige foranstaltninger må ikke erstatte korrekt fjernelse af skimmelvækst, jf. afsnit 2.3.3.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal løbende revideres. Undervejs i renoveringen kan der ske ændringer i forholdene. Det kan være yderligere fugtbelastning eller skimmelvækst, eller det kan være spredning af skimmelsporer* mv. eller mVOCer*. Hvis det sker, eller der er mistanke om det, anbefales det at tage skimmelprøver, så skimmelbelastningen kan vurderes (tabel 10).

Renoveringsområder bør adskilles totalt fra brugerne (Styrelsen for Patientsikkerhed, 2025). Der bør også laves adgangsveje, som så vidt muligt ikke går igennem rene områder. Se også afsnit 2.3.5 om fortsat brug af bygningen.

Støvvægge eller sektionering bør anvendes, hvis:

brugere har gener eller er fysisk sårbare*.
der er risiko for spredning af skimmelsporer mv., fx ved nedtagning, åbning af lukkede konstruktioner eller mekanisk afrensning.
skimmelbelastningen i et rum/område er ’Meget høj’ (tabel 1 eller tabel 2).
skimmelvæksten ikke fjernes med det samme, og skimmelbelastningen i et rum/område er ’Høj’.
renoveringsaktiviteterne er støvende.

Det er vigtigt, at støvvægge vedligeholdes dagligt. Se også afsnit 4.2.2 Støvvægge, undertryk og luftrensning.

Inden for støvvæggen bør der etableres et mindre undertryk, så den forurenede luft ikke presses ud i tilstødende rum. Det skal samtidig sikres, at der ikke suges forurening fra ikke-rensede områder (herunder krybekælder) til arbejdsområdet. Det kan være nødvendigt at opsætte professionelle luftrensere med HEPA-filter H14.

Ved skimmelbelastning ’Meget høj’ kan det være relevant at etablere en sluse. Når renoveringsområdet forlades, støvsuges udstyr og personlige værnemidler inkl. dragt inde i slusen. Værnemidler tages af, og personen støvsuger sig selv for støv og skimmelbiomasse*, inden slusen forlades (Dansk Industri, 2019). En sluse sikrer desuden, at undertrykket opretholdes.

Ved behov for etapeopdeling bør følgende indgå i overvejelserne:
Områder med størst skimmeleksponering af brugere bør prioriteres højest. Det kan fx være områder, hvor det er sværest at sætte støvvægge op, eller områder med størst spredning af skimmelbiomasse, fx pga. luftbevægelser til tilstødende områder med mange brugere. Områder med fysisk sårbare* brugere bør prioriteres højere end områder uden denne type brugere. De rum, som brugerne mindst kan undvære i deres dagligdag, bør også prioriteres, fx soverum eller specifikke arbejdslokaler, hospitalsstuer, undervisningslokaler osv.

2.3.5. Sikkerhed og sundhed for brugerne

Hvis bygningen er i brug op til og under skimmelrenoveringen, skal et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima sikres i hele perioden. Hvis brugere* oplever generelle symptomer i forbindelse med fugt/skimmelvækst* (afsnit 2.3.1), bør der ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed (2025) ske en byggeteknisk afklaring og aftales en plan for afhjælpning, inden for uger eller få måneder efter mistanke om skimmelvækst opstår. Se sundhedsfaglige anbefalinger i tabel 3.

Kun personer beskæftiget med renoveringsarbejdet må opholde sig i områder, hvor renoveringsarbejde foregår (Styrelsen for Patientsikkerhed, 2025; byggepladsbekendtgørelsen, 2021).

Resten af bygningen kan bruges, forudsat at det er praktisk muligt uden at blive udsat for fugt eller skimmelsvampe. Det betyder, at afrensningspersonale*/udførende* ikke kan bruge de rene rum som gennemgangsrum, når fx udstyr og affald skal ind og ud (Styrelsen for Patientsikkerhed, 2025).
Der bør tages hensyn til, at brugere har adgang til toiletfaciliteter. Ved beboelse bør der også være adgang til køkken- og badefaciliteter. Hvis der ikke er adgang til disse, bør brugere ikke være til stede under renoveringen. Læs om andre funktionelle mangler og stressfaktorer i Nielsen et al. (2022).

Hvis indeklimaet inden eller under renoveringen forværres yderligere, bør ekstra sikkerhedsforanstaltninger iværksættes. Det kan fx være yderligere luftrensning, at rum/områder rømmes, eller at brugere midlertidigt flyttes til andre rum eller evt. genhuses. Ved sundhedsfare i henhold til byfornyelsesloven (2021) kan dele af eller hele bygningen kondemneres. Se også (Styrelsen for Patientsikkerhed, 2025; SBi-anvisning 274 afsnit 4.6; vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum, 2008).

TABEL 3. Sundhedsfaglige anbefalinger for ophold i boliger og institutioner med moderat og omfattende fugt og skimmelvækst ud fra brugernes helbredsproblemer relateret til eksponering for fugt og skimmelsvampe.

Helbredstilstand	Moderat ^a) fugt og skimmelvækst	Omfattende ^b) fugt og skimmelvækst
Ingen helbredsproblemer	Skærpet drift og brugeradfærd ^c) i berørte og evt. tilstødende rum i ventetiden. Helbredsmæssigt acceptabelt i måneder (afhængigt af symptomer og skimmelvækstforhold), forudsat at følgende iværksættes: Byggeteknisk afklaring. Plan for afhjælpning med startdato: - Eliminér fugtproblemer. - Fjern skimmelsvampe. Se også aktionsgrænser i tabel 1.	Ophør med brug af berørte og evt. tilstødende rum ^d).
Symptomer som fx luftvejssymptomer og almensymptomer (afsnit 2.3.1)	Minimér brugen af berørte og evt. tilstødende rum. Skærpet drift og brugeradfærd ^c) i berørte og evt. tilstødende rum i ventetiden. Helbredsmæssigt acceptabelt i uger/få måneder (afhængigt af symptomer og skimmelvækstforhold), forudsat at følgende iværksættes: Byggeteknisk afklaring. Plan for afhjælpning med startdato: - Eliminér fugtproblemer. - Fjern skimmelsvampe.	Ophør med brug af berørte og evt. tilstødende rum ^d).
Sygdom som rhinitis, astma og sjældne allergiske lidelser	Ophør med brug af berørte og evt. tilstødende rum uden unødig forsinkelse ^d).	Ophør med brug af berørte og evt. tilstødende rum uden unødig forsinkelse ^d).
a) Moderat fugt og skimmelvækst: omfang (udstrækning/intensitet) er over bagatelagtig skimmelvækst og svarer til belastningsklasserne ’Middel’ og ’Høj’ i tabel 1 for opholdsrum mv. og tabel 2. b) Omfattende fugt og skimmelvækst: svarer til belastningsklasse ’Meget høj’ i tabel 1 for opholdsrum mv. og i tabel 2. c) Se afsnit 2.3.4 om midlertidige foranstaltninger og kapitel 5 om forebyggelse og minimering. d) Også ved ophør med brug skal der foretages en byggeteknisk afklaring og iværksættes en plan for afhjælpning (eliminering af fugtproblemer og fjernelse af skimmelvækst). Tabellen er en gentagelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed (2025) med uddybende tekst og erstatter SBi-anvisning 274 tabel 19.

2.3.6. Sikkerhed for afrensningspersonale og udførende

Afrensningspersonale*/udførende* bør være professionelle i at udføre nedtagning, affugtning og afrensning af skimmelvækst*.

Arbejdsgiver skal sikre en effektiv og tilstrækkelig oplæring og instruktion, bl.a. i de risici der kan være forbundet med skimmelrenoveringen. Da arbejdet indebærer udsættelse for skimmelsvampe og evt. udsættelse for særligt farlige kemiske stoffer, skal instruktionen understøttes af skriftligt materiale. Sikkerhedsforanstaltninger inkl. egnede personlige værnemidler skal gennemgås og stilles til rådighed. Arbejdsgiver skal føre effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres, så der ikke er risiko for personfare. Der skal være (løbende) kontrol af, at de planlagte foranstaltninger for sikkerhed og sundhed er egnede og mulige at bruge. Eventuelle fejl og mangler i den måde, de ansatte udfører arbejdet på, skal påtales og rettes.

Beskyttelse mod skimmelsvampe

Der skal udarbejdes en skriftlig APV, herunder en biologisk risikovurdering om skimmelsvampe og andre mikroorganismer i renoveringsområdet (bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, 2020). Bekendtgørelsen klassificerer de mikroorganismer, som kan fremkalde infektionssygdomme hos sunde personer.
Nogle få af de aktinobakterie*-, gær- og skimmelarter, som kan vokse i bygninger eller findes i indeklimaet (Moriske et al., 2019; Andersen et al., 2021; Andersen, 2022), er i bekendtgørelsen klassificeret i risikogruppe 2: alle skimmelarter i slægten Aspergillus (Aspergillus spp.), især Asp. fumigatus og Asp. flavus samt aktinobakterie-slægten Nocardia spp. og gærarten Candida parapsilosis.
Øvrige skimmelarter er i risikogruppe 1. Alle skimmelarter kan, jf. afsnit 2.3.1, potentielt give helbredsgener hos både sunde og fysisk sårbare* personer. Oplysninger om risiko for allergiske reaktioner og sygdomme skal fremgå af den biologiske risikovurdering, uanset hvilken risikogruppe de måtte være i (risikogruppe 1-4).

Hvis ansatte under skimmelrenoveringen kan blive udsat for mikroorganismer i bekendtgørelsens risikogruppe 2-4, skal ekstra sikkerhedsforanstaltninger indføres (tabel 4’s kolonne ’Meget høj’ belastning).

Der er ingen grænseværdier for skimmelvækst, -sporer, myceliefragmenter* og mVOCer* i arbejdsmiljøet. Derfor anvendes de vejledende værdier i tabel 1 og tabel 2 for skimmelbelastning.

Ud over sikkerhedsforanstaltningerne i afsnit 2.3.4 skal der bæres personlige værnemidler under arbejdets udførelse, og værnemidlerne skal altid tilpasses forholdene. Følgende generelle retningslinjer gælder:

Indånd ikke støv, skimmelsporer* eller mVOCer*, brug egnet åndedrætsværn.
Undgå at få støv, skimmelsporer eller myceliefragmenter* i øjnene, brug øjenværn.
Rør ikke ved materialer med skimmelvækst med bare hænder, brug egnede handsker.

Der bør kun lempes på disse sikkerhedsregler ved passage og ved få og kortvarige besigtigelser. Det kan fx være i forbindelse med byggemøder uden berøring af konstruktioner. Ved besigtigelse af områder med ’Høj’ skimmelbelastning anbefales det som minimum at bære A2P3-maske og engangsdragt.

I tabel 4 er sikkerhedsforanstaltningerne ved arbejde med skimmelvækst specificeret i forhold til skimmelbelastningen. Derudover bør man følge vejledninger om hygiejne og arbejde med mikroorganismer fra bl.a. Arbejdstilsynet og Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Anbefalingerne lyder bl.a.: Rengør løbende jf. afsnit 3.9.2, indtag ikke mad og drikke i arbejdsområder, og tag ikke sporer mv. med hjem/i bilen.

Lukkede konstruktioner, som er blevet fugtige eller våde, giver jf. afsnit 2.3.1's underafsnit Skimmelvækstens placering en begrundet mistanke om skjult* skimmelvækst. Da skimmelbelastningen er ukendt, bør der inden åbning tages sikkerhedsforanstaltninger på højeste niveau for brugere* og afrensningspersonale*/udførende*. Der bør opsættes støvvæg, bruges undertryk og evt. professionel luftrensning med HEPA-filter H14.

Ved etablering af ventilation, luftrensning og affugtning må det sikres, at afkastluften ledes ud til det fri og ikke rundt i bygningen. Generelle forhold/risici som konstruktionens stabilitet ved ændringer, lokalisering af installationer mv. skal identificeres, inden arbejdet går i gang.

Skyldes en vandskade, at der er/har været indtrængende kloakvand eller overfladevand med hhv. slam eller mudder, er der stor risiko for, at renoveringsområdet er forurenet med bakterier. Direkte kontakt med slam/mudder eller stænk og sprøjt giver risiko for bakterieinfektioner. Der skal derfor tages specielle forholdsregler i forbindelse med oprydning og rengøring, inden skimmelrenoveringen begynder.

Specifikke sikkerhedsforanstaltninger er nærmere beskrevet under hver metode i kapitel 4 Udførelse.

Arbejdstilsynet og Branchefællesskab for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg anbefaler en egnet CE-mærket støvsuger i støvklasse H eller lignende. Klasse H giver en filtrering af partikler på 99,995 % svarende til HEPA-filter H14 (Dansk Standard DS/EN 1822-1:2019). Hele støvsugeren skal være tæt; det er således ikke nok at tilføje H14-filtre på en støvsuger klasse M (Dansk Standard DS/EN 60335-2-69:2012).

TABEL 4. Vejledende sikkerhedsforanstaltninger for afrensningspersonale og udførende ved renovering af konstruktioner, materialer og indbo i forhold til den samlede skimmelbelastning i rum op til 100 m².

Skimmelbelastning Sikkerhedsforanstaltninger	Middel belastning Synlig vækst 0,06-0,25 m² eller ’Middel’ intensitet, fx luftprøve NAHA Klasse B ^a)	Høj belastning Synlig vækst 0,25-1 m² eller ’Høj’ intensitet, fx luftprøve NAHA Klasse C ^a)	Meget høj belastning Synlig vækst over 1 m² eller ’Meget høj’ intensitet, fx luftprøve NAHA Klasse C, meget høje værdier ^a)
Personlige kvalifikationer ^b)	Instruktion. Understøttet af skriftligt materiale.	Instruktion. Understøttet af skriftligt materiale.	Professionel. Understøttet af skriftligt materiale.
Personlige værnemidler ^b)	Vurderes i hvert enkelt tilfælde - som minimum følges de generelle retningslinjer: Indånd ikke støv, skimmelsporer* eller mVOCer, brug filtrerende åndedrætsværn med A2P3-filter evt. forsynet med turbomotor. Undgå at få støv, skimmelsporer eller myceliefragmenter* i øjnene, brug øjenværn. Rør ikke ved materialer med skimmelvækst med bare hænder, brug egnede handsker.	Filtrerende åndedrætsværn med A2P3-filter. Hvis åndedrætsværnet bruges mere end 3 timer på en dag, skal det forsynes med turbomotor eller luftforsyning. Egnede handsker og øjenværn. Tætsluttende vaskbar dragt eller evt. engangsdragt ved kortere ophold (se figur 15). Skoovertræk.	Luftforsynet åndedrætsværn med A2P3-filter (helmaske som inkluderer øjenværn). Egnede handsker. Tætsluttende dragt. Det anbefales at bruge en vaskbar heldragt, som skal skiftes på byggepladsen, så skimmelsporer* og myceliefragmenter* ikke spredes fra arbejdspladsen til fx privat køretøj eller hjem. Heldragterne indsamles i forseglede plastsække og vaskes af arbejdsgiver. Skoovertræk.
Afskærmning af arbejdsområde ^b)	Ingen tiltag, dog lukkes alle indvendige døre med tape. Evt. brug af klæbemåtte eller lignende ^d). Aftrækskanaler og ventilationsanlæg forsegles. Evt. afmærkning ^e).	Indvendige døre lukkes med tape. Opsætning af støvvægge kan være nødvendig. Evt. brug af klæbemåtte eller lignende ^d). Aftrækskanaler og ventilationsanlæg forsegles. Evt. afmærkning ^e).	Støvvægge med undertryk ^c) eller evt. sluse. Evt. brug af klæbemåtte eller lignende ^d), hvis der ikke opsættes sluse. Luftrensning med HEPA-filter H14. Aftrækskanaler og ventilationsanlæg forsegles. Evt. afmærkning ^e).
Rømning af arbejdsområde, dvs. kun adgang for afrensningspersonale/udførende mv.	Ja.	Ja.	Ja.
Rømning af nærmeste omgivelser ^b)	Nej.	Ja (medmindre støvvægge sættes op).	Ja (især ved udbæring af inficeret materiale og anden trafik).
Støvdæmpende foranstaltninger under renovering	Jævnlig støvsugning med klasse H-støvsuger.	Jævnlig støvsugning med klasse H-støvsuger.	Jævnlig støvsugning med klasse H-støvsuger. Luftrensning med HEPA-filter H14.
Ved bygningen: Bortskaffelse af inficeret materiale ^b)	Kasserede skimmelinficerede materialer, støv og affald, støvsugerposer mv. indsamles og sorteres i renoveringsområdet. Materialet emballeres i forseglede, rivefaste plastsække for at undgå spredning i bygningen. Krav i den pågældende kommune og i bekendtgørelse om biologiske agenser (2020) skal overholdes. Se også afsnit 2.3.7. Herefter kan materialet fjernes fra renoveringsområdet.
På genbrugspladsen: indlevering af inficeret materiale ^b)	Skimmelinficeret materiale mv. skal afleveres efter den pågældende kommunes regler. Se også afsnit 2.3.7.
a) Areal med synlig skimmelvækst er baseret på tabel 1. Ved mistanke om ikke-synlig* eller skjult* skimmelvækst bør foranstaltningerne baseres på målinger af intensiteten, som vist i tabel 2. Hvis der er mikroorganismer i Arbejdstilsynets risikogruppe 2-4 (bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, 2020), følges sikkerhedsforanstaltningerne i tabellens kolonne om ’Meget høj’ belastning. b) Hvis der er risiko for eksponering for farlige stoffer, tilpasses alle relevante sikkerhedsforanstaltninger. Se afsnit 2.3.6's underafsnit Beskyttelse mod skimmelsvampe. c) Undertryk anvendes ved støvende aktiviteter, fx nedtagning og mekanisk afrensning. Det skal sikres, at der ikke suges forurening fra ikke-rensede områder, herunder krybekælder, til arbejdsområdet. d) En klæbemåtte kan med fordel lægges lige uden for renoveringsområdet for at mindske spredning af skimmelbiomasse* fra fodtøj. e) Hvis andre kan få adgang til området, og der er mikroorganismer i Arbejdstilsynets risikogruppe 2-4, skal der afmærkes med symbolet for biologisk betinget fare. Se nærmere detaljer i bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø (2020).

Beskyttelse mod farlige stoffer

Hvis afrensningspersonale*/udførende* under skimmelrenoveringen kan blive udsat for støv eller gasser, fx fra mekanisk afrensning, eller hvis et farligt stof planlægges, foreskrives eller forudsættes anvendt, fx ved kemisk afrensning, skal APV’en suppleres med en kemisk risikovurdering (bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), 2023).

Der kan være en sundhedsrisiko ved at indånde nogle typer af støv og kemiske stoffer, og nogle stoffer kan give hudlidelser. Grænseværdier og potentiel cocktaileffekt/sumværdi for de forskellige støvkilder, gasser og visse kemiske midler skal overholdes (bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet, 2024).

De vejledende sikkerhedsforanstaltninger i tabel 4 handler om beskyttelse mod skimmelsvampe. Hvis der er eksponering for farlige støvpartikler, eller der anvendes kemiske midler eller gasser, skal tabellens sikkerhedsforanstaltninger derudover tilpasses de aktuelle stoffer. Det kan betyde yderligere afskærmning og afmærkning, udsugning og personlige værnemidler. Der vil typisk være behov for, at korttidsbeskyttelsesdragt og øjenværn mv. skal være vandtæt, kemikalieresistent og beskytte mod væsker ved lavt tryk. Der kan også være behov for skærpet håndtering af affald.

Arbejdsgiver skal selv vurdere, om farlige stoffer kan erstattes af ufarlige, mindre generende eller mindre farlige stoffer. Risikovurderingen skal omfatte virkningen af forebyggende foranstaltninger, som skal træffes efter STOP-princippet (Arbejdstilsynets vejledning arbejde med stoffer og materialer, 2003) i denne rækkefølge:

Substitution
Tekniske foranstaltninger
Organisatoriske foranstaltninger
Personlige værnemidler.

Der skal altid bruges de mindst skadelige og mindst generende produkter samt de mindst farlige og skadelige arbejdsmetoder, uanset at påvirkningen fra de farlige materialer og stoffer/produkter er ubetydelig (bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), 2023). Hvis substitution ikke kan foretages, eller hvis den undlades, skal arbejdsgiver på forlangende dokumentere over for Arbejdstilsynet, at påvirkningen er ubetydelig, og at substitution vil medføre urimelige merudgifter.

Ud over at påvirke arbejdsmiljø og indeklima kan kemiske midler/aktivstoffer være miljøskadelige, især for vandmiljøet. Brug af kemiske stoffer kan derudover fremme skimmelsvampes resistens over for rengøringsmidler og bekæmpelsesmidler, herunder medicin (bl.a. Jørgensen & Heick, 2021).
Unødig brug af kemiske midler til afrensning/lugtsanering* frarådes (ANSI, 2024 og Moriske et al., 2019).

2.3.7. Bortskaffelse af skimmelinficeret materiale

Der findes ingen generelle krav til affaldssortering af materiale med skimmelvækst*. Den enkelte kommune definerer, om affaldet er egnet til fx genanvendelse eller anden nyttiggørelse, eller om det skal bortskaffes ved forbrænding eller deponi. Ved en skimmelrenovering vil nedtagne materialer normalt enten være ødelagt af fugt hvad angår styrke, dimension og funktion, eller materialerne vil være porøse* med skimmelvækst. Materialeaffald fra mekanisk afrensning indeholder også skimmelvækst. Materialer og affald med skimmelvækst kan potentielt være fx sensibiliserende for åndedrætsorganer eller hudirriterende (alle skimmelarter jf. afsnit 2.3.1) eller sygdomsfremkaldende (visse skimmelarter). Materialer, som ikke kan afrenses, bør derfor ikke genbruges til samme eller beslægtede formål.

Kasseret materiale og affald med mikroorganismer i Arbejdstilsynets risikogruppe 2-4 skal mærkes som biologisk betinget fare (se afsnit 3.3.1 for specifikke arter). For skimmelsvampe i risikogruppe 1 er de potentielt generende stoffer ikke klassificeret, og materialerne skal derfor ikke sorteres som farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsen (2024). Materialerne skal sorteres i de gældende fraktioner, hvis relevant.

På grund af risiko for eksponering skal sorteret, skimmelinficeret materiale, materialeaffald og affald som støvsugerposer mv. emballeres i kraftige, rivefaste plastsække, fx 0,15 mm PE-folie. Sækkene lukkes individuelt og forsegles gerne med posesvejser. Undgå at presse luft ud af posen ved lukning. Der må ikke gå hul på plastsækken, som derfor skal håndteres forsigtigt. Ved tunge eller skarpe materialer skal der vælges en kraftigere plastkvalitet. Større materialer afdækkes med plast, som fastgøres med tape. Støvet emballage støvsuges med klasse H-støvsuger.
Ved emballering følges sikkerhedsforanstaltninger i tabel 4. Emballering skal foregå i det rum, hvor materialerne nedtages, og hvor affaldet produceres. Herved undgås spredning af sporer og myceliefragmenter* ved udbæring, anden håndtering og transport. Dette letter også den efterfølgende rengøring.

De kasserede materialer kan indeholde miljøforurenende eller andre farlige stoffer, fx asbest, PCB, bly, bor og borax, som kræver special håndtering. Dette er reguleret af den enkelte kommune og beskrives ikke i denne anvisning.

2.4. Kvalitetskontrol

Der er mange faldgruber ved en skimmelrenovering, fx: Er årsager til fugten elimineret? Er materialer udtørret tilstrækkeligt? Er skimmelvækst* og sporer mv. fjernet fra både byggematerialer, fast inventar og indbo?
Uanset omfanget af fugt og skimmelvækst skal kvaliteten af det udførte arbejde sikres gennem alle faser af renoveringen (figur 2).

2.4.1. Kvalitetssikring

Detaljeringsgrad, dokumentationsmetoder og omfanget af kvalitetskontrol tilpasses den konkrete skimmelrenovering. Kvalitetssikring for hver af processens delfaser beskrives i de enkelte kapitler.

Følgende overordnede retningslinjer bør følges:

I planlægningsfasen bør det beskrives, hvordan god kvalitet sikres ved udførelsen af skimmelrenoveringen. Det bør også indgå i planlægningen, hvordan og hvornår kvaliteten af det udførte arbejde kontrolleres og dokumenteres. Om muligt bør også fremtidig drift, vedligehold og brug indtænkes i planlægningen.
Håndtering af fugt, skimmelvækst* og skimmelsporer* mv. skal have stor fokus gennem hele processen, da det er af fundamental betydning for en fyldestgørende skimmelrenovering. Det anbefales, at kvalitetssikringsmaterialet indeholder en kontrolplan for fugt og skimmel (afsnit 2.4.2).
I udførelsesfasen bør indsamlede informationer, aftalte ændringer og dokumentation af korrekt udførelse registreres løbende.
Ved aflevering bør der være dokumentation for kvalitetskontrol af fugt, skimmelafrensning og slutrengøring. Dette kan opfyldes ved at vedlægge kontrolplanen. Hvis eliminering af årsager til opfugtning er inkluderet i skimmelrenoveringen, skal de foretagne ændringer, fx udbedring af utætheder eller ændring af konstruktion, dokumenteres – gerne sammen med oplysning om, hvordan ændringen gør forholdene mere fugtsikre fremadrettet. Registrering af konstruktioner og materialer, som trods skimmelrenovering (fortsat) er sårbare* – dvs. hvor der fortsat er risiko for opfugtning, fx kuldebroer* – bør indgå i vejledningerne til efterfølgende drift og vedligehold.
Ved mindre skimmelrenoveringer kan den aktuelle situation betyde, at kvalitetskontrol af fugt eller slutrengøring ikke er relevant (jf. afsnit 3.3.5).

For projekter omfattet af Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 18, 2018) skal kvalitetssikring foretages i forbindelse med hver fase. Hvis renoveringen er omfattet af Byggeskadefonden, skal bygningsejer*, rådgiver og entreprenør kvalitetssikre arbejdet fra planlægning til drift (bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, 2020). Der er heri bl.a. krav om vejledninger og anvisninger på drift, eftersyn og vedligehold af bygningsdele.
De to aftalegrundlag bør også inspirere andre skimmelrenoveringer angående kvalitetssikring. Se også Byggeskadefondens hjemmeside, www.bsf.dk.

2.4.2. Kontrolplan for fugt og skimmel

En kontrolplan med tilhørende plantegning og fotos kan dokumentere fugt- og skimmelforholdene for hele renoveringsforløbet. Derved kan kontrolplanen bidrage til, at status og resultater er tilgængelige for alle parter (afsnit 2.2). Mens arbejdsplanen dokumenterer det aftalte omfang, dokumenterer kontrolplan, plantegning og fotos det udførte arbejde og evt. en løbende kvalitetssikring (afsnit 2.4.1). Se eksempel i bilag 2.

Der må ikke kunne opstå tvivl om, hvor en fugtmåling/skimmelprøve er taget, eller hvor skimmelvækst* er fjernet. I planlægningsfasen kan resultater fra undersøgelsesfasen (afsnit 3.1.1) med fordel overføres til kontrolplan og plantegning, fx omfang og placering af opfugtning og skimmelvækst. Aftalt arbejde og kvalitetskontrol, valgte metoder, omfang og resultater bør også markeres sammen med placering af støvvægge mv.

I udførelsesfasen bør afrensningspersonale*/udførende* fotodokumentere*, når en opgave udføres (primært nedtagning, udtørring og afrensning). Omfang og benyttede metoder og produkter bør også dokumenteres (ANSI, 2024). Projekterende*/skimmelsagkyndige* bør på samme måde fotodokumentere kvalitetskontrol, metoder og analyseresultater. For mere om kontrolplan for fugt se SBi-anvisning 278 Fugt i bygninger – projektering og udførelse (2023). For metodebeskrivelser se kapitel 4 Udførelse.

Ved en mindre skimmelrenovering anbefales det, at kontrolplanen dokumenterer det aftalte arealmæssige omfang, afsluttende fugtmålinger (hvis relevant) og resultater fra skimmelanalyser efter hhv. afrensning og potentiel slutrengøring. Derudover bør afrensningsmetoder dokumenteres.

Ved en mellemstor og stor skimmelrenovering bør kontrolplanen – ud over ovenstående punkter – dokumentere relevante resultater af øvrige fugtmålinger og evt. supplerende skimmelprøver.

Skimmelvækst på undergulv hvor gulvbelægning og trinlydsisolering er trukket til side. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

FIGUR 4. Længerevarende, skjulte opfugtninger kan give omfattende (skjult) skimmelvækst, som måske først opdages, når brugerne har fået helbredsgener.

2.4.3. Kvalitetskrav til skimmelrenovering

Efter en velafsluttet skimmelrenovering bør renoveringsområder være bragt i velholdt stand, så et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima angående fugtbelastning og skimmelsvampe kan holdes alene ved hensigtsmæssigt vedligehold og brugeradfærd (hhv. afsnit 5.2 og 5.3).

Ud fra SBi-anvisning 274 og afsnit 2.3 bør der i et tilfredsstillende indeklima ikke forekomme skimmelvækst* på en bygnings materialer eller konstruktioner ud over bagatelgrænserne (tabel 1, belastningsklasse ’Lav’). Der bør ikke forekomme skimmelvækst på indbo. Der bør ikke forekomme skimmelsporer* mv. i indeluft eller støv ud over lav intensitet (tabel 2, belastningsklasse ’Lav’). Der bør ikke være materialer eller konstruktioner med skimmellugt.

Der er dermed tre overordnede kriterier, som skal være opfyldt, for at en skimmelrenovering er fyldestgørende uanset renoveringsområdets størrelse:

Årsager til opfugtning og skimmelvækst er fundet og elimineret.
- Hvis kuldebroer* eller bygningsdele, som opfugtes pga. konstruktionens opbygning, ikke elimineres af økonomiske/tekniske årsager, bør løsninger til sikring af luftskifte, luftcirkulation og tilstrækkelig temperatur ved disse bygningsdele implementeres. Der skal være tydelige instruktioner om drift og vedligehold.
Gamle såvel som nye byggematerialer, konstruktioner, fast inventar og indbo er tørre.
- Fugtniveau på overfladen og inde i materialet/konstruktionen skal ligge under det niveau, hvor der er risiko for skimmelvækst (afsnit 3.2.1). På grund af usikkerhed på både måleinstrumenter og fugtligevægtskurver (sorptionskurver figur 6) for de forskellige materialer bør der planlægges med en vis sikkerhedsmargin, så det sikres, at den målte værdi for relativ fugtighed (RF) reelt er under den laveste grænse for skimmelvækst (Lowest Isopleth for Mould, LIM-kurven figur 7).
Skimmelbelastning på overflader, i indeluft og støv er reduceret til niveauet ’Lav’ (tabel 1 og tabel 2).
- Skimmelvækst* (levende eller inaktiv*/død*), der oprindeligt voksede i renoveringsområdet inkl. på indbo, skal være fysisk fjernet. Ny skimmelvækst må ikke være kommet til undervejs.

Kvalitetskravene kan også kaldes acceptniveauer eller udfaldskrav.

2.4.4. Fugtsagkyndige og skimmelsagkyndige

Projekterende* bør selv have god viden om fugtforhold og fugtens betydning. De skal kunne vurdere, hvornår der er behov for en rådgiver, som kan bistå med supplerende kompetencer. Projekterende skal sikre, at den sagkyndiges råd implementeres i renoveringsarbejdet.

En supplerende fagperson kan være både fugtsagkyndig og skimmelsagkyndig, mens andre fagpersoner har kompetencer inden for ét af områderne. Afhængigt af den specifikke situation kan det være væsentligt at inddrage den ene eller begge kompetenceområder.

Ved behov bør bygningsejer*/projekterende involvere en fugtsagkyndig for at reducere yderligere risiko for fugtproblemer og for at sikre korrekt udtørring. Beskrivelse af den fugtsagkyndiges potentielle opgaver og kompetencer findes i SBi-anvisning 278.

Ved behov bør bygningsejer/projekterende involvere en skimmelsagkyndig for at sikre minimal eksponering undervejs, korrekt og fyldestgørende fjernelse af skimmelvækst* samt kvalitetskontrol. Den skimmelsagkyndige overtager ikke ansvaret for afrensningspersonales* og udførendes* ydelser.

Potentielle opgaver for den skimmelsagkyndige under planlægning og udførelse af en skimmelrenovering samt i forbindelse med forebyggelse:

Granskning af skimmelresultater i rapporten fra bygningsundersøgelsen.
Udfærdigelse af biologisk risikovurdering over de gær- og skimmelarter og bakterier, som afrensningspersonale/udførende kan blive eksponeret for i den specifikke renovering.
Valg af de mest egnede prøvetagnings- og analysemetoder til evt. supplerende skimmelprøver, monitorering og kvalitetskontrol.
Hvor, hvor mange prøver og hvornår i forløbet eksponeringer bør monitoreres, og afrensninger bør kvalitetskontrolleres.

Valg af mest egnede metoder til beskyttelse af afrensningspersonale/udførende og brugere* mod eksponering før og under skimmelrenoveringen.
Prøvetagning (supplerende prøver, monitorering, kvalitetskontrol efter hhv. afrensning og slutrengøring), herunder dokumentation af prøvetagning til kontrolplan for fugt og skimmel.
Analyse af skimmelprøver, herunder dokumentation af analyseresultater til kontrolplan for fugt og skimmel.
Vurdering af skimmelbelastning (udstrækning og intensitet) og fugtforhold, betydning i forhold til eksponering af afrensningspersonale/udførende og brugere samt potentielle sundhedspåvirkninger.
Valg af mest egnede metoder til at afrense skimmelvækst og fjerne sporer mv. afhængigt af rummet, materialet og dets overfladestruktur og opfugtning. Rådgivning om, hvorvidt visse byggematerialer, fast inventar eller indbo bør bortskaffes.
Valg af mest egnede metoder til fjernelse af skimmellugt fra rum, materialer og indbo.
Valg af indsatsområder for at undgå eller minimere fremtidige fugtproblemer og skimmelvækst.

Afrensning og slutrengøring bør kvalitetskontrolleres og dokumenteres af en uvildig skimmelsagkyndig, se dog afsnit 3.10.1 for mindre skimmelrenoveringer (ANSI, 2024; Hung et al., 2020; Moriske et al., 2019). Som uvildig må den sagkyndige ikke være involveret i udførelsen af nedtagning, afrensning eller slutrengøring af det, som skal kvalitetskontrolleres. Både prøvetagning og analyse bør foretages af den uvildige skimmelsagkyndige for at undgå interessekonflikter. Det bør være den skimmelsagkyndiges ansvar at vurdere analyseresultaterne.

Den skimmelsagkyndige bør have professionel viden om og erfaring med bl.a.:

Bygningsrelaterede* skimmelarter, deres vækstbetingelser og potentielle sundhedspåvirkninger samt øvrige gær- og skimmelarter, aktinobakterier* mv.
Prøvetagningsmetoder og analysemetoder for skimmelvækst på byggematerialer og indbo.
Fugt i bygninger og konstruktioner.
Fugt i materialer, herunder fugtkapacitet samt sorptionskurver for både opfugtning og udtørring.
Fugttransport i materialer, herunder udtørringsfaser og -hastighed.
Luftstrømme (konvektion). I rum, mellem rum, og mellem rum og hulrum/konstruktioner, samt hvordan det påvirker partikler som skimmelsporer* og myceliefragmenter* og gasser som mVOCer*.
Materialekendskab for materialer brugt især i bygninger og gerne i indbo.
Kvalitetsstyring, herunder granskning og kontrolplan for fugt og skimmel.
Indgående kendskab til SBi-anvisning 274, denne anvisning og SBi-anvisningerne 277, 278 og 279 Fugt i bygninger (2023).

Den skimmelsagkyndige bør kunne dokumentere sine kompetencer inden for de relevante områder, hvorefter projekterende/bygningsejer kan vurdere, om de betragtes som tilfredsstillende til den aktuelle opgave.