Gå til indhold

4. Udførelse

Udførelsesfasen består af følgende hovedelementer:
  • Eliminering af årsager til opfugtning, hvis det ikke allerede er sket
  • Klargøring af renoveringsområde
  • Nedtagning/nedrivning, hvis relevant
  • Udtørring, hvis relevant
  • Afrensning
  • Slutrengøring
  • Lugtsanering, hvis relevant
  • Kvalitetskontrol af hhv. afrensning og slutrengøring
  • Genopbygning, hvis relevant.
En vellykket skimmelrenovering afhænger af omhyggelig udførelse. Der foretages derfor kontrol af udtørring og kvalitetskontrol af afrensning og slutrengøring (figur 2).
Hvis kontrolplan for fugt og skimmel ikke er påbegyndt under planlægningsfasen, bør den oprettes, jf. afsnit 2.4.2.

4.1. Eliminering af årsager til opfugtning

Årsager til opfugtning skal identificeres og om muligt elimineres. Der kan være tale om flere forskellige typer af årsager, fx uhensigtsmæssige konstruktioner, opfugtning pga. mindre lækager eller kondens* – som typisk udvikler sig over lang tid – eller pludseligt opståede skader, fx ved oversvømmelse eller rørbrud. Uanset årsagen skal opfugtningen stoppes, hvis det er muligt, eller alternativt skal der findes måder, som kan hindre fremtidig opfugtning, fx ventilation, opvarmning og diffusionsåben overfladebehandling i en gammel kælder. Tiltagene udføres senest i forbindelse med, men helst før udtørring (figur 2). Årsager til opfugtning elimineres også, selv om bygningen på besigtigelsestidspunktet fremstår tør. Metodevalg afhænger af typen af skade – se bl.a. SBi-anvisning 279 Fugt i bygninger – Bygningsdele.
Ved akut vandskade sikres bygningen hurtigst muligt mod yderligere opfugtning (afsnit 3.2.8).

4.2. Klargøring af renoveringsområde

I områder, hvor der skal fjernes skimmelvækst*, bør der under hele skimmelrenoveringen (indtil sidste kvalitetskontrol er godkendt) kun være adgang for personer beskæftiget med skimmelrenoveringen (afsnit 2.3.5). Støvvægge bør derfor opsættes for at adskille renoveringsområder fra områder, hvor der opholder sig brugere*. Hvis tilstødende rum/resten af bygningen er i brug under renoveringen, følges anvisningerne i afsnit 2.3.5.
Ved indtrængende kloakvand eller overfladevand tages der specielle forholdsregler for at undgå kontakt med bakterier. Se også afsnit 3.2.8 Det våde bygningsområde.
Tømning og oprydning af de berørte områder igangsættes for at sikre en tilgængelig og sikker arbejdsplads samt for at minimere omfanget af udtørring, afrensning og lugtsanering*, fx:
  • Tørt indbo* og fast inventar* bør rengøres og opbevares, jf. afsnit 3.7.
  • Fugtskadet indbo og fast inventar bør fjernes for at blive udtørret, afrenset/rengjort og opbevaret, jf. afsnit 3.7. Indbo, som ikke kan udtørres og/eller afrenses, bør kasseres.
  • Hårde hvidevarer bør også fjernes for at blive udtørret, afrenset/rengjort og opbevaret. Hvidevarer, som ikke kan afrenses ved fx motor eller ventilator, bør kasseres.
  • Almindelig grundig oprydning foretages efterfulgt af en indledende støvsugning, som beskrevet i afsnit 3.9.1.
Hvis fast inventar og evt. indbo er ladt tilbage, skærpes behovet for afdækning og slutrengøring.

4.2.1. Ventilationsanlæg

Hvis der er mekanisk ventilationsanlæg i renoveringsområdet, vil det i visse situationer være relevant at lukke delvist eller helt ned for anlægget. Inden nedtagning eller afrensning begynder, bør indblæsning og indsugning proppes af i de berørte områder, jf. afsnit 3.4. Hvis det medfører en standsning af ventilationsanlægget, bør anlægget renses inden opstart, som beskrevet i afsnit 3.4.
Ved skimmelvækst i ventilationsanlægget afrenses det, som beskrevet i afsnit 3.4.1 Inden nedtagning/afrensning begynder.

4.2.2. Støvvægge, undertryk og luftrensning

Støvvægge og -døre skal være tætsluttende til konstruktionen og skal kunne holde til presset fra undertryk samt daglig brug og rengøring. Samlinger og tætninger mod vægge, gulv/dæk og lofter efterses dagligt.
Støvvægge kan fx etableres med et skelet af lægter eller teleskopstænger påsat plastfolie med høj brudstyrke, mindst svarende til 0,15 mm PE-folie, fx dampspærre eller radonmembran. Plastfolien sættes på den side, der vender ind mod renoveringsområdet, så de ru trælægter er dækket af plast, og teleskopstænger står uden for renoveringsområdet.
Melaminplader kan også anbefales. De udgør en stærk fysisk barriere, som er rengøringsvenlig. Krydsfinerplader udgør også en massiv barriere, men er svære at rengøre.
En støvdør (af mindst samme kvalitet som væggen) bør have lynlås i U-form med det nederste af lynlåsen placeret højere end gulvet. Det holder støv og skimmelsporer* mv. på gulvet tilbage, og bunden kan bedre fastgøres og tætnes. Ved skimmelbelastning ’Meget høj’ (tabel 2) kan det være relevant at etablere en sluse (afsnit 2.3.4).
Konstant udsugning etableres – der bør være tydelige tegn på undertryk, fx ved at plasten buer indad mod arbejdsområdet (Dansk Industri, 2019). Der må ikke suges fra ikke-afrensede områder. Hvis der er krybekælder under rummet, tætnes gulvsprækker, elinstallationer mv., eller der etableres en modsvarende undertryksventilering af krybekælderen. Udsugning etableres mest optimalt med luftrensere. Afkastluft fra udsugning/luftrensere ledes ud til det fri, evt. ved brug af slanger eller rør, og væk fra områder med åbentstående vinduer og døre, forbipasserende eller legeplads. Filtre og sugekraft kontrolleres jævnligt (Dansk Industri, 2019).
Støvvæg mellem 2 rum - i højre side er der en åbning som kan lukkes med lynlås. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet
Figur 13. Tætsluttende støvvægge og -døre forhindrer skimmelsporer*, myceliefragmenter* og støv i at sprede sig fra renoveringsområdet til rene områder.

4.2.3. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol

Kommunikation

Den ansvarlige for klargøringen skal orientere bygningsejer* og øvrige parter om, hvilket afrensningspersonale*/udførende* der vil være i bygningen i forbindelse med klargøring, og hvornår de forventes at være til stede (byggepladsbekendtgørelsen, 2021).
Bygningsejer sikrer, at brugere* modtager samme information, hvis bygningen er i brug.
Hvis mekanisk/naturlig ventilation lukkes af, vejledes brugere i, hvordan regelmæssig, kortvarig udluftning med gennemtræk sikres.
Ejerne af indbo* og fast inventar* bør modtage tydelig og grundig information om:
  • Hvilket indbo der vil blive fjernet med henblik på afrensning, herunder hvem der foretager afrensning, og hvor det opbevares.
  • Hvilket indbo der bør kasseres.
Se også afsnit 2.2 om Kommunikation og information gennem skimmelrenoveringens faser.

Sikkerhed

Den ansvarlige for klargøringen skal sikre, at afrensningspersonale*/udførende* er grundigt oplært/instrueret, og at sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse mod skimmelsvampe bliver fulgt.
Bygningsejer/dennes repræsentant skal sikre, at afskærmning og andre sikkerhedsforanstaltninger for afrensningspersonales/udførendes arbejdsmiljø og for brugeres* indeklima bliver iværksat og vedligeholdt.
Beskyttelse af afrensningspersonale/udførende mod skimmelsvampe er beskrevet i afsnit 2.3.6 og tabel 4. Sikkerhed for brugere er beskrevet i afsnit 2.3.5.

Kvalitetskontrol

Bygningsejer/dennes repræsentant bør sikre, at tørt indbo og fast inventar er rengjort samt fjernet fra renoveringsområdet eller grundigt beskyttet.

4.3. Nedtagning af materialer, fast inventar og konstruktioner

Anvendelsesområder

Materialer, som evt. skal nedtages, er blevet vurderet, jf. afsnit 3.5. Generelt drejer det sig om alle typer materialer, konstruktioner og fast inventar*, som ikke kan udtørres hurtigt, forhindrer udtørring af andre materialer/konstruktioner, eller er skimmelinficeret i dybden og ikke kan afrenses, jf. kvalitetskravene (afsnit 2.4.3). Se afsnit 3.5 og 3.5.1 for en uddybning af kriterierne for, hvilke materialer der bør nedtages.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over nedtagningsområder.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Værktøj til nedtagning afhængigt af materialet/konstruktionen.
  • Udstyr til egnede skimmelprøver til egenkontrol.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4, og evt. høreværn. Vær opmærksom på farlige stoffer.
  • Se også udstyr til håndværkerrengøring (afsnit 4.9).

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med nedtagning (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Observér, fx på basis af tabel 14, om skimmelvæksten har bredt sig i forhold til arbejdsplanen/kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af det specifikke arbejdsområde inden nedtagning, hvis arbejdsplanen eller kvalitetssikringsmaterialet ikke allerede indeholder fotos af områder, hvor materialet skal fjernes, eller konstruktionen åbnes.
  • Afmærk eller notér arbejdsområdet i kontrolplanen.
  • Nedtag materiale med påvist skimmelvækst. Der nedtages mindst 30-40 cm ekstra rundt om områderne med skimmelvækst.
  • Støvsug grundigt den bagvedliggende konstruktion, hvor materialer er nedtaget, for at sikre, at al skimmelvækst er fjernet.
  • Der kan udføres egenkontrol.
  • Tag fotos af arbejdsområdet efter nedtagning, så det kan ses, hvor det fjernede materiale har siddet. Fotos indføres som dokumentation i kontrolplanen. Dette er især relevant, hvis området genopbygges inden aflevering af selve skimmelrenoveringen (Byggeskadefonden, 2022a).
  • Udfør håndværkerrengøring, herunder fjern affald, jf. afsnit 4.9.

4.3.1. Kommunikation og sikkerhed

Kommunikation

Den ansvarlige for nedtagningen skal orientere bygningsejer* og øvrige parter om, hvilket afrensningspersonale*/udførende* der vil være i bygningen i forbindelse med nedtagning, og hvornår de forventes at være til stede (byggepladsbekendtgørelsen, 2021).
Bygningsejer sikrer, at brugere* modtager samme information, hvis bygningen er i brug.
Den ansvarlige for nedtagningen informerer hurtigst muligt bygningsejer om potentielle ændringer i forhold til det planlagte, fx omfang, metode, tidsplan.
Bygningsejer sikrer, at brugere bliver orienteret om forhold, der direkte eller indirekte påvirker dem.
Se også afsnit 2.2 om Kommunikation og information gennem skimmelrenoveringens faser.

Sikkerhed

Hvis afskærmning og andre sikkerhedsforanstaltninger ikke allerede er iværksat, skal afrensningspersonale*/udførende* sikre arbejdsmiljøet (afsnit 2.3.6 og tabel 4) og indeklimaet for brugere* (afsnit 2.3.5), inden nedtagning begynder.
Afrensningspersonalets/udførendes arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig APV med en biologisk risikovurdering (afsnit 3.3.1's underafsnit). Hvis der under nedtagning kan frigives farlige stoffer/materialer, herunder støv, skal der også udarbejdes en kemisk risikovurdering (afsnit 3.6.1).
Den ansvarlige for nedtagningen skal sikre, at afrensningspersonale/udførende er grundigt oplært eller instrueret i beskyttelse mod skimmelsvampe og potentielle farlige stoffer (afsnit 2.3.6). Eventuelt særlige sikkerhedsforanstaltninger er beskrevet under hver metode.
Bygningsejer/dennes repræsentant skal sikre, at afskærmning og andre sikkerhedsforanstaltninger for afrensningspersonales/udførendes arbejdsmiljø og for brugeres indeklima bliver iværksat og opretholdt.

4.4. Udtørring

Anvendelsesområder

Udtørring af opfugtede materialer, konstruktioner, fast inventar* og indbo* etableres, jf. afsnit 3.2. Udtørring igangsættes hurtigst muligt, så det sikres, at risikoen for yderligere vækst og eksponering reduceres. Indtil fugtniveauet er reduceret til et acceptabelt niveau, bør der foretages kontrol af affugtningsforløbet (afsnit 3.2.5). Fugtberegninger kan ikke bruges som dokumentation for udtørring.
Det bør sikres, at fugtniveauet i alle konstruktioner har nået et acceptabelt niveau, jf. kvalitetskravene (afsnit 2.4.3), eller at den resterende fugt kan fjernes ved almindelig opvarmning og ventilation, uden at der er risiko for yderligere skimmelvækst*. For betondæk se afsnit 3.2.2.
Hvis der i forbindelse med udtørringen opdages yderligere opfugtning, må det planlagte arbejde revideres, så der er sikkerhed for, at alt bliver udtørret tilstrækkeligt.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over områder der skal udtørres.
  • Relevant udstyr til udtørring eller aktiv affugtning, jf. afsnit 3.2.4.
  • Relevant udstyr til fugtmålinger, jf. afsnit 3.2.5.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med udtørring (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Observér, fx på basis af tabel 14, om skimmelvæksten har bredt sig i forhold til arbejdsplanen/kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af det specifikke arbejdsområde inden udtørring, hvis arbejdsplanen eller kvalitetssikringsmaterialet ikke allerede indeholder fotos af områder, der skal udtørres.
  • Afmærk eller notér arbejdsområdet i kontrolplanen.
  • Igangsæt udtørring/aktiv affugtning, jf. afsnit 3.2.5. Udfør fugtmålinger i forhold til det vurderede/beregnede tidsforløb, jf. afsnit 3.2.5’s underafsnit Metoder til bestemmelse af fugtindhold og 3.2.5's underafsnit Registrering af fugt.
  • Tag evt. fotos af det specifikke område, der skal udtørres, og prøveresultater fra fugtmålinger. Dette er især relevant, hvis området genopbygges inden aflevering af selve skimmelrenoveringen (Byggeskadefonden, 2022a).
  • Indfør fugtmålinger i kontrolplanen.
  • Udfør evt. håndværkerrengøring, jf. afsnit 4.9.

Vurdering

En vurdering af, hvornår materialerne er tørre nok, afhænger bl.a. af det specifikke materiale og det videre arbejde. Se afsnit 3.2.5.

4.4.1. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol

Kommunikation

Den ansvarlige for udtørringen skal orientere bygningsejer* og øvrige parter om, hvilket afrensningspersonale*/udførende* der vil være i bygningen i forbindelse med udtørring, og hvornår de forventes at være til stede (byggepladsbekendtgørelsen, 2021).
Bygningsejer sikrer, at brugere* modtager samme information, hvis bygningen er i brug.
Den ansvarlige for udtørringen informerer hurtigst muligt bygningsejer om potentielle ændringer i forhold til det planlagte, fx omfang, metode, tidsplan.
Bygningsejer sikrer, at brugere bliver orienteret om forhold, der direkte eller indirekte påvirker dem.
Se også afsnit 2.2 om Kommunikation og information gennem skimmelrenoveringens faser.

Sikkerhed

Den ansvarlige for udtørringen skal sikre, at sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse mod skimmelsvampe bliver fulgt.
Bygningsejer/dennes repræsentant skal sikre, at afskærmning og andre sikkerhedsforanstaltninger for afrensningspersonalets*/udførendes* arbejdsmiljø (afsnit 2.3.6 og tabel 4) og for brugeres* indeklima (afsnit 2.3.5) bliver vedligeholdt.

Kvalitetskontrol

Der er meget stor forskel på udtørringshastigheden for hhv. lette konstruktioner, fx skeletkonstruktioner og tynde pladematerialer, og tunge konstruktioner der fx er støbte eller murede. Bygningsejer/dennes repræsentant bør udføre relevante kontrolmålinger både i materialeoverflader og inde i materialet for at sikre, at udtørring er gennemført til det krævede fugtniveau.
Bygningsejer/dennes repræsentant bør kontrollere, at kontrolplan for fugt og skimmel indeholder alle relevante målinger af fugtindhold.
Fugtmålinger af en væg med synlig skimmelsvamp. I displayet står der 122,4. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet
Figur 14. Under udtørring tages der jævnligt fugtmålinger.

4.5. Kontrol undervejs i skimmelrenoveringen

Kontrol med skimmelvækst* i udførelsesfasen kan foretages løbende, hvis det indgår i arbejdsplanen. I dette afsnit beskrives de metoder, der kan bruges ved supplerende prøver og/eller løbende monitorering, jf. tabel 10. Metoder beskrevet i afsnit 4.11 om kvalitetskontrol kan også benyttes. Se afsnit 3.3.2 om valg af metoder og afsnit 3.3.3 for en uddybning af supplerende prøver og monitorering.
Det anbefales at registrere følgende:
  • Om formålet er monitorering eller supplerende prøver.
  • Hvor prøverne er taget.
  • Hvilke materialer prøverne er taget fra.
  • Hvilke prøvetagningsmetoder der er anvendt.
  • Hvilke analysemetoder der er anvendt.
  • Hvad analyseresultaterne viser.
Valg af relevante prøvetagnings- og analysemetoder bør så vidt muligt defineres i planlægningsfasen (afsnit 3.3). Ingen prøve- eller analysemetode bør stå alene. En oversigt over prøvetagnings- og analysemetoder ses i tabel 9.

4.5.1. Støvprøver – DNA-analyse (supplerende/monitorering)

Anvendelsesområder

Støvprøver kan bruges til monitorering, fx hvor der er fysisk sårbare* brugere (afsnit 3.3.3). Prøverne tages på vandrette overflader.

Medbring

  • Plan over prøveudtagningssted
  • Skriveredskaber og mærkater til mærkning af prøverne
  • Kamera til fotodokumentation*
  • Laboratorierekvisition med oplysninger om prøveudtagningssted, skades- eller sagsnummer
  • Sterile svaberpinde i plastikhylster beregnet til DNA-analyse
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med prøvetagning (omfang af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Mærk prøvestedet med prøvenummer (klistermærke eller lignende).
  • Mærk plastikhylstret med information om prøvenummer, sted og dato.
  • Indfør prøven i kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af prøvestedet for at dokumentere og lokalisere.
  • Tag den sterile svaberpind ud af plastikhylstret.
  • Rul og gnid svaberpinden efter producentens anvisning.
  • Sæt svaberpinden tilbage i plastikhylstret.
  • Svaberprøven afleveres i laboratoriet til DNA-analyse.

Vurdering

Analyseresultatet vurderes, jf. tabel 2. Se også producentens klassificering.

4.5.2. Svaberprøver – dyrkning (supplerende/monitorering)

Anvendelsesområder

Svaberprøver med en steril vatpind kan anvendes på alle overflader og i hulrum, hvor aftryksplader ikke kan bruges (Andersen et al., 2021). 

Medbring

  • Plan over prøveudtagningssted
  • Skriveredskaber og mærkater til mærkning af prøverne
  • Kamera til fotodokumentation*
  • Sterile svaberpinde i plastikhylster beregnet til svaberprøver
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4.

Metodebeskrivelse – i bygningen

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med prøvetagning (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Mærk prøvestedet med prøvenummer (klistermærke eller lignende).
  • Mærk plastikhylstret med information om prøvenummer, sted og dato.
  • Indfør prøven i kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af prøvestedet for at dokumentere og lokalisere.
  • Tag den sterile svaberpind ud af plastikhylstret.
  • Rul og gnid svaberpinden på kryds og tværs inden for et areal på ca. 9 cm2.
  • Sæt svaberpinden tilbage i plastikhylstret.
  • Svaberprøven afleveres i laboratoriet til dyrkning.

Metodebeskrivelse – i laboratoriet

  • Svaberpinden stryges ud på den valgte agar*, jf. afsnit 3.3.2.
  • Spidsen af svaberpinden kan knækkes af og vedlægges.
  • Aftrykspladerne inkuberes generelt ved 20-26 °C og undersøges i mikroskop efter 4-6 dage og evt. igen efter 10-14 dage. Aftryksplader må ikke rystes, da det kan forårsage flere kolonier fra skimmelarter, der nemt afgiver sporer.

Vurdering

Analyseresultatet vurderes, jf. tabel 2 og kvalitetskravene (afsnit 2.4.3).

4.5.3. Svaberprøver – DNA-analyse (supplerende/monitorering)

Anvendelsesområder

Svaberprøver med en steril vatpind kan anvendes på alle overflader. Kan ved supplerende prøver og monitorering anvendes på beskidte eller støvede overflader, da bygningsrelaterede* skimmelarter kan skelnes.

Medbring

  • Plan over prøveudtagningssted
  • Skriveredskaber og mærkater til mærkning af prøverne
  • Kamera til fotodokumentation*
  • Laboratorierekvisition med oplysninger om prøveudtagningssted, skades- eller sagsnummer
  • Sterile svaberpinde i plastikhylster beregnet til DNA-analyser
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med prøvetagning (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Mærk prøvestedet med prøvenummer (klistermærke eller lignende).
  • Mærk skabelonen med information om prøvenummer, sted og dato.
  • Indfør prøven i kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af prøvestedet for at dokumentere og lokalisere.
  • Tag den sterile svaberpind ud af plastikhylstret.
  • Rul og gnid svaberpinden efter producentens anvisning.
  • Sæt svaberpinden tilbage i plastikhylstret.
  • Svaberprøven afleveres i laboratoriet til DNA-analyse.

Vurdering

Analyseresultatet vurderes, jf. tabel 2. Se også producentens klassificering.

4.5.4. Luftprøver – uden forceret ophvirvling (supplerende/monitorering)

Anvendelse

Der kan være almindelig aktivitet i rummet, når prøverne tages.
Det anbefales at øge volumen af prøverne ved monitorering til 600 liter eller 1.000 liter (1 m3) luft, da koncentrationen af skimmelsporer* i stillestående luft som regel er lav.
Luftprøverne analyseres ved hjælp af dyrkning eller DNA. Luftprøver til dyrkning til kvalitetskontrol forår, sommer og efterår kan sammenlignes med en samtidig referenceprøve af udeluften, jf. tabel 2. Luftprøver til DNA-analyse følger producentens forskrifter angående referenceprøve.

Medbring

  • Plan over prøveudtagningssted
  • Skriveredskaber og mærkater til mærkning af prøverne
  • Kamera til fotodokumentation*
  • Laboratorierekvisition med oplysninger om prøveudtagningssted, skades- eller sagsnummer
  • Luftopsamlingsudstyr – dyrkning:
    • Impaktionssampler*
    • Petriskåle med V8, MEA eller DG18 agar*, jf. afsnit 3.3.2.
  • Luftopsamlingsudstyr – DNA:
    • Pumpe, stativ og flowmeter
    • Filterkassetter
    • Stopur.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med prøvetagning (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Mærk petriskåle/filterkassetter med information om prøvenummer, sted og dato.
  • Indfør prøven i kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af prøveområdet for at dokumentere og lokalisere.
  • Opstil luftsampler/pumpe og stativ, og tjek volumen/flow.
  • Indsæt petriskål/filterkassette i apparatet.
  • Foretag opsamling efter leverandørens forskrifter.
  • Tag evt. referenceprøve udendørs eller i et rum, hvor der ikke er mistanke om skimmelvækst, jf. tabel 2.

Vurdering

Analyseresultatet vurderes, jf. tabel 2. Ved DNA-analyser se også producentens klassificering.

4.6. Afrensning af materialer og konstruktioner

Hvis det viser sig, at én afrensningsmetode ikke har den ønskede virkning, bør der skiftes til eller suppleres med en anden metode. Se afsnit 3.6 for en uddybning af afrensningsmetoderne. Hvis ingen af de mulige metoder virker tilfredsstillende, nedrives og bortskaffes materialet.
Hvis der i renoveringsområdet opdages skimmelvækst*, som ikke er angivet i arbejdsplanen eller kontrolplanen for fugt og skimmel, bør denne skimmelvækst registreres og fjernes. Oversigten i tabel 14 beskriver, hvordan vækst af bygningsrelaterede* skimmelarter typisk ser ud på udvalgte materialer.
Tabel 14. Eksempler på bygningsrelaterede* skimmelarter og deres udseende på forskellige fugtige og vandskadede materialer.
Materialetype
Skimmelart
Udseende på materialet
Gips
Chaetomium globosum a)
Spredte, brune ’knappenålshoveder’
Penicillium chrysogenum
Grågrønne, hårede kolonier
Stachybotrys chartarum a)
Store, sorte plamager
OSB, krydsfiner, spånplader
Aspergillus glaucus b)
Store, gulbrune, hårede plamager
Aspergillus versicolor
Små, lysegrønne kolonier
Chaetomium globosum a)
Tætte, brune ’knappenålshoveder’
Trichoderma viride a)
Grønne, fløjlsagtige puder/plamager
Massivt træværk
Aspergillus versicolor
Små, lysegrønne kolonier – svære at se d)
Chaetomium globosum a)
Spredte, brune ’knappenålshoveder’
Tapet (papir og savsmuld)
for- og bagside
Aspergillus versicolor
Hvidlige kolonier – svære at se d)
Cladosporium sphaerospermum
Små, brungrå, tætte kolonier
Penicillium chrysogenum
Grågrønne, hårede kolonier
Ulocladium chartarum a, c)
Store, brune, lodne kolonier
Pudset eller malet murværk
Acremonium strictum a, c)
Hvidlige, tynde kolonier – svære at se d)
Aspergillus versicolor
Hvidlige kolonier – svære at se d)
Penicillium chrysogenum
Grågrønne støvede plamager
Wallemia sebi b)
Små, lysebrune kolonier
Beton
Aspergillus versicolor
Hvidlig, tynd vækst – svær at se d)
a) Bliver ikke luftbårne i samme grad som andre arter og ses derfor sjældent i luftprøver uden forceret ophvirvling. Vokser dårligt eller slet ikke på DG18 agar*.
b) Detekteres ikke/dårligt ved dyrkning på V8 agar, men vokser på DG18.
c) Navneændringer: 1) Slægten Ulocladium har skiftet navn til Alternaria. Ulocladium chartarum hedder derfor nu Alternaria chartarum. 2) Arten Acremonium strictum har skiftet navn til Sarocladium strictum (Samson et al., 2019). Både gamle og nye navne findes i litteraturen.
d) Kan sommetider visualiseres med vandret lys/sidelys fra en lommelygte.

4.6.1. Afhøvling

Betydning for renoveringsprocessen

Fordele og ulemper ved metoden er gennemgået i tabel 13. Læs mere om mekanisk afrensning i afsnit 3.6.2.

Anvendelsesområder

Afhøvling kan bruges på alt tilgængeligt massivt træværk. Ved afhøvling fjernes overfladebehandlingen, fx maling, lim og lignende, sammen med 1-2 mm af træoverfladen. Metoden kan typisk anvendes på:
  • Trækonstruktioner i massivt træ
  • Trækonstruktioner i limtræ/CLT
  • Trægulve med massive brædder af en tykkelse der kan tåle afhøvling.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over områder der skal afrenses.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Værktøj med tilbagesug/centralsug.
  • Udstyr til egnede skimmelprøver til egenkontrol.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4, og høreværn. Vær opmærksom på farlige stoffer.
  • Se også udstyr til håndværkerrengøring (afsnit 4.9).

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med afrensning (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Observér, fx på basis af tabel 14, om skimmelvæksten har bredt sig i forhold til arbejdsplanen/kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos inden afrensning, hvis arbejdsplanen eller kvalitetssikringsmaterialet ikke allerede indeholder fotos af områder, der skal afhøvles.
  • Afmærk eller notér arbejdsområdet i kontrolplanen.
  • Støvsug områder, der skal afhøvles.
  • Afhøvl områder med påvist skimmelvækst (se også tabel 14). Der afrenses mindst 30-40 cm ekstra rundt om områderne med skimmelvækst.
    Afrensningsmetoden dokumenteres til kontrolplanen.
  • Støvsug grundigt, hvor der er afhøvlet.
  • Der kan udføres egenkontrol.
  • Hvis skimmelvækst ikke kan fjernes, skiftes til en anden metode.
  • Tag fotos af de afrensede områder, og indfør dem som dokumentation i kontrolplanen.
  • Udfør håndværkerrengøring, herunder fjern affald, jf. afsnit 4.9.

4.6.2. Slibning, fræsning og afhugning

Betydning for renoveringsprocessen

Fordele og ulemper ved metoden er gennemgået i tabel 13. Læs mere om mekanisk afrensning i afsnit 3.6.2.

Anvendelsesområder

Slibning, fræsning og afhugning kan bruges på alle tilgængelige overflader af beton, murværk, puds og træværk. Ved slibning og fræsning fjernes overfladebehandlingen, fx maling, tapet og lim. Ved afhugning fjernes et helt pudslag fra fx bræddeskillevægge, lofter eller murstensvægge. På beton fjernes typisk 0,2 til 3 mm af overfladen, mens der på murværk og pudsede overflader fjernes ca. 2-10 mm af overfladen.
Slibning kan anvendes på:
  • Malede overflader.
  • Gulve hvor gulvbelægning og gulvlim er fjernet.
  • Trækonstruktioner.
  • Pudsede vægge.
  • Beton.
  • Murværk.
Fræsning anvendes mest på:
  • Murværk
  • Puds
  • Ujævn beton.
Afhugning anvendes mest på:
  • Murværk
  • Puds
  • Betondæk.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over områder der skal afrenses.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Værktøj med tilbagesug/centralsug.
  • Udstyr til egnede skimmelprøver til egenkontrol.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4, og høreværn. Vær opmærksom på farlige stoffer.
  • Se også udstyr til håndværkerrengøring (afsnit 4.9).

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med afrensning (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Observér, fx på basis af tabel 14, om skimmelvæksten har bredt sig i forhold til arbejdsplanen/kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos inden afrensning, hvis arbejdsplanen eller kvalitetssikringsmaterialet ikke allerede indeholder fotos af områder, der skal slibes/fræses/afhugges.
  • Afmærk eller notér arbejdsområdet i kontrolplanen.
  • Støvsug områder, der skal slibes/fræses/afhugges.
  • Slib/fræs/afhug områder med påvist skimmelvækst (se også tabel 14). Der afrenses mindst 30-40 cm ekstra rundt om områderne med skimmelvækst.
    Afrensningsmetoden dokumenteres til kontrolplanen.
  • Støvsug grundigt, hvor der er slebet/fræset/afhugget.
  • Der kan udføres egenkontrol.
  • Hvis skimmelvækst ikke kan fjernes, skiftes til en anden metode.
  • Tag fotos af de afrensede områder, og indfør dem som dokumentation i kontrolplanen.
  • Udfør håndværkerrengøring, herunder fjern affald, jf. afsnit 4.9.

4.6.3. Blæsning med tøris, lava og sand

Betydning for renoveringsprocessen

Der er stor risiko for at sprede støv og skimmelsporer* mv. under blæsningen. Det anbefales derfor at etablere undertryk (afsnit 4.2.2). Fordele og ulemper ved metoden er gennemgået i tabel 13. Læs mere om mekanisk afrensning i afsnit 3.6.2.

Anvendelsesområder

Der kan anvendes forskellige blæsningsmedier, fx tøris og lavapulver (skånsom mod overfladen) eller sand (giver en flosset overflade på massivt træ). Blæsning kan anvendes på:
  • Massivt træ og CLT
  • Betonoverflader
  • Puds hvor der er konstateret skimmelvækst i dybden. Desuden fjerner blæsningen tapet, maling, lim og andre overfladelag.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over områder der skal afrenses.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Værktøj med tilbagesug/centralsug.
  • Udstyr til egnede skimmelprøver til egenkontrol.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4, og høreværn. Vær opmærksom på farlige stoffer.
  • Se også udstyr til håndværkerrengøring (afsnit 4.9).

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med afrensning (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Observér, fx på basis af tabel 14, om skimmelvæksten har bredt sig i forhold til arbejdsplanen/kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos inden afrensning, hvis arbejdsplanen eller kvalitetssikringsmaterialet ikke allerede indeholder fotos af områder, der skal blæses.
  • Afmærk eller notér arbejdsområdet i kontrolplanen.
  • Støvsug områder, der skal blæses.
  • Blæs områder med påvist skimmelvækst (se også tabel 14). Der afrenses mindst 30-40 cm ekstra rundt om områderne med skimmelvækst.
    Afrensningsmetoden dokumenteres til kontrolplanen.
  • Støvsug grundigt, hvor der er fjernet skimmelvækst.
  • Der kan udføres egenkontrol.
  • Hvis skimmelvækst ikke kan fjernes, skiftes til en anden metode.
  • Tag fotos af de afrensede områder, og indfør dem som dokumentation i kontrolplanen.
  • Udfør håndværkerrengøring, herunder fjern affald, jf. afsnit 4.9.

4.6.4. Tørdamp-afrensning

Betydning for renoveringsprocessen

Fordele og ulemper ved metoden er gennemgået i tabel 13. Læs mere om tørdamp-afrensning i afsnit 3.6.3.

Anvendelsesområder

Tørdamp-afrensning kan anvendes på fx:
  • Træ og træbaserede materialer.
  • Beton og porebeton.
  • Murværk.
  • Intakte pudsede overflader uden vækst i dybden hvor tapet/glasvæv mv. er fjernet.
  • Malede og lakerede overflader med skimmelvækst kun på overfladen.
Se flere eksempler i tabel 12.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over områder der skal afrenses.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Dampgeneratorer med løbende vandforsyning til kedlen, tryk på ca. 8.106 hPa, hvilket svarer til en damptemperatur på ca. 180 °C.
  • Diverse børstehoveder og mundstykker med og uden langluvede bomuldsklude til afrensning af overflader, mellemrum, hjørner, meget ru overflader mv.
  • Udstyr til egnede skimmelprøver til egenkontrol.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4 (mod skimmelsvampe) og efter producentens forskrifter.
  • Se også udstyr til håndværkerrengøring (afsnit 4.9).

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med afrensning (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Observér, fx på basis af tabel 14, om skimmelvæksten har bredt sig i forhold til arbejdsplanen/kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos inden afrensning, hvis arbejdsplanen eller kvalitetssikringsmaterialet ikke allerede indeholder fotos af områder, der skal tørdamp-afrenses.
  • Afmærk eller notér området i kontrolplanen.
  • Støvsug områder, der skal tørdamp-afrenses.
  • Afrens områder med påvist skimmelvækst (se også tabel 14). Der afrenses mindst 30-40 cm ekstra rundt om områderne med skimmelvækst.
    Der bruges først damp med børstehoved, og umiddelbart herefter skrubbes med damp gennem langluvede bomuldsklude for at opsamle biomasse.
    Afrensningsmetoden dokumenteres til kontrolplanen.
  • Lad de afrensede områder tørre naturligt, fx i 1-2 timer.
  • Støvsug grundigt, hvor der er afrenset.
  • Der kan udføres egenkontrol.
  • Hvis skimmelvækst ikke kan fjernes, skiftes til en anden metode.
  • Tag fotos af de afrensede områder, og indfør dem som dokumentation i kontrolplanen.
  • Udfør håndværkerrengøring, herunder fjern affald, jf. afsnit 4.9.

4.6.5. Kemisk afrensning

Betydning for renoveringsprocessen

Det skal sikres, at der ikke er risiko for andet afrensningspersonale*/udførende*, brugere* eller forbipasserende, hverken ved direkte kontakt eller ved afgasning. Ventilation og udsugning skal derfor nøje tilrettelægges. Fordele og ulemper ved metoden er gennemgået i tabel 13. Læs mere om kemisk afrensning i afsnit 3.6.4.

Anvendelsesområder

Følg producentens anvisninger angående egnethed, fremgangsmåde og evt. efterbehandling. Kemisk afrensning kan anvendes på fx:
  • Træ og træbaserede materialer.
  • Beton og porebeton.
  • Murværk.
  • Intakte pudsede overflader uden vækst i dybden hvor tapet/glasvæv mv. er fjernet.
  • Malede og lakerede overflader med skimmelvækst kun på overfladen.
Se flere eksempler i tabel 12.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over områder der skal afrenses.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Kemisk afrensningsmiddel.
  • Lavtryksprøjte (under 10 bar), rulle eller klude til fordeling af det kemiske middel, jf. producentens forskrifter.
  • Diverse nylonbørster, motorscrubber eller lignende til afrensning af overflader, mellemrum mv.
  • Afdækningsplast og andet materiale til opsamling af spild.
  • Udstyr til egnede skimmelprøver til egenkontrol.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4 (mod skimmelsvampe) og producentens anvisninger.
  • Se også udstyr til håndværkerrengøring (afsnit 4.9) samt vand og klude, hvis producenten foreskriver afvaskning.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med afrensning (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Observér, fx på basis af tabel 14, om skimmelvæksten har bredt sig i forhold til arbejdsplanen/kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos inden afrensning, hvis arbejdsplanen eller kvalitetssikringsmaterialet ikke allerede indeholder fotos af områder, der skal kemisk afrenses.
  • Afmærk eller notér området i kontrolplanen.
  • Støvsug områder, der skal kemisk afrenses.
  • Afdæk med plast eller andet materiale til opsamling af spild.
  • Afrens områder med påvist skimmelvækst (se også tabel 14). Der afrenses mindst 30-40 cm ekstra rundt om områderne med skimmelvækst. Der bør ikke bruges unødig kemi.
    Påfør det kemiske middel, jf. producentens anvisninger, og umiddelbart herefter skrubbes/bearbejdes overfladerne med motorscrubber, børste eller lignende for at sikre effektiv kontakt mellem kemisk middel og skimmelvæksten samt fysisk fjernelse. Lad midlet virke efter producentens anvisninger.
    Afrensningsmetoden dokumenteres til kontrolplanen.
  • Afvask området, hvis det foreskrives af producenten.
  • Lad de afrensede områder tørre og afgasse i 24 timer eller efter producentens anvisning.
  • Støvsug grundigt, hvor der er afrenset.
  • Der kan udføres egenkontrol.
  • Hvis skimmelvækst ikke kan fjernes, skiftes til en anden metode.
  • Tag fotos af de afrensede områder, og indfør dem som dokumentation i kontrolplanen.
  • Udfør håndværkerrengøring, herunder fjern affald, jf. afsnit 4.9.
Illustration af de personlige værnemidler som giver beskyttelse mod skimmelsvampe samt det officielle symbol for biologisk betinget fare. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet
Figur 15. Brug af sikkerhedsdragt, helmaske, handsker og skoovertræk giver fuld beskyttelse mod skimmelsvampe. Ved afmærkning af renoveringsområdet bruges det officielle symbol for biologisk betinget fare (se tabel 4). 

4.6.6. Kommunikation og sikkerhed

Kommunikation

Den ansvarlige for skimmelafrensningen skal orientere bygningsejer* og øvrige parter om, hvilket afrensningspersonale*/udførende* der vil være i bygningen i forbindelse med afrensning, og hvornår de forventes at være til stede (byggepladsbekendtgørelsen, 2021).
Bygningsejer sikrer, at brugere* modtager samme information, hvis bygningen er i brug.
Den ansvarlige for skimmelafrensningen informerer hurtigst muligt bygningsejer om potentielle ændringer i forhold til det planlagte, fx omfang, metode, tidsplan.
Bygningsejer sikrer, at brugere bliver orienteret om forhold, der direkte eller indirekte påvirker dem.
Hvis brugere ikke tidligere har modtaget tydelig og grundig information om det, der vedrører den enkeltes bolig/arbejdsområde, kommunikeres dette inden igangsættelse.
Se også afsnit 2.2 om Kommunikation og information gennem skimmelrenoveringens faser.

Sikkerhed

Hvis afskærmning og andre sikkerhedsforanstaltninger ikke allerede er iværksat, skal afrensningspersonale*/udførende* sikre arbejdsmiljøet (afsnit 2.3.6 og tabel 4) og indeklimaet for brugere* (afsnit 2.3.5), inden skimmelafrensning begynder.
Afrensningspersonalets/udførendes arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig APV med en biologisk risikovurdering (afsnit 3.3.1's underafsnit). Ved mekanisk eller kemisk afrensning skal der også udarbejdes en kemisk risikovurdering (afsnit 3.6.1).
Den ansvarlige for skimmelafrensningen skal sikre, at afrensningspersonale/udførende er grundigt oplært/instrueret i beskyttelse mod skimmelsvampe og potentielle farlige stoffer (afsnit 2.3.6). Eventuelt særlige sikkerhedsforanstaltninger er beskrevet under hver metode.
Bygningsejer/dennes repræsentant skal sikre, at afskærmning og andre sikkerhedsforanstaltninger for afrensningspersonales/udførendes arbejdsmiljø og for brugeres indeklima bliver iværksat og opretholdt.
Hvis skimmelbelastningen udvikler sig, eller der er risiko for udsættelse for farlige stoffer, følges afsnit 2.3.5.

4.7. Afrensning af indbo

Anvendelsesområder

Indbo* med skimmelvækst, som kan udtørres og afrenses, er udtaget i forbindelse med klargøring af renoveringsområdet (afsnit 4.2). Det vil ofte dreje sig om genstande uden polstring eller med kun en tynd tekstiloverflade. For kategorisering af indbo se afsnit 3.7. Indbo uden skimmelvækst, men som potentielt indeholder skimmelsporer*, afrenses ikke, men rengøres, jf. afsnit 3.7.1.

Medbring

Se under den relevante afrensningsmetode i afsnit 4.6 og evt. under udtørring i afsnit 4.4.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med afrensning af indbo (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Indtil indbo er affugtet og rengjort/afrenset, bør det opbevares under forhold, hvor fugten kontrolleres (40-60 % RF).
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Inden udtørring støvsuges hele genstanden grundigt med klasse H-støvsuger.
  • Udtørring udføres i henhold til afsnit 3.2.
  • Tag fotos inden afrensning, hvis arbejdsplanen eller kvalitetssikringsmaterialet ikke allerede indeholder fotos af indbo med skimmelvækst.
  • Støvsug hele den tørre genstand med klasse H-støvsuger.
  • Afrens indbo med synlig/påvist skimmelvækst (se evt. tabel 14). Der afrenses mindst 30-40 cm ekstra rundt om områderne med skimmelvækst, eller hele genstanden afrenses.
    Brug relevante metoder i forhold til materialet (tabel 12). Der bør ikke bruges unødig kemi. Se udstyr og anbefalet arbejdsmetode i afsnit 4.6.
    Afrensningsmetoden dokumenteres til kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Der kan udføres egenkontrol.
  • Hvis skimmelvækst ikke kan fjernes, skiftes til en anden metode. Alternativt kasseres genstanden efter godkendelse fra indboets ejer og den betalende part.
  • Hele genstanden støvsuges og/eller aftørres, jf. de generelle retningslinjer for rengøring (afsnit 3.9.1).
  • Tag fotos af det afrensede indbo, og indfør dem som dokumentation i kontrolplanen eller lignende.
  • Hvis genstanden afgiver skimmellugt eller restlugt fra kemiske afrensningsmidler, udføres evt. lugtsanering* (afsnit 4.8).
  • Affugtet og rengjort/afrenset indbo bør opbevares tørt og holdes adskilt fra indbo/rum, der skal udtørres, rengøres/afrenses og/eller evt. lugtsaneres, jf. afsnit 3.7.
  • Udfør håndværkerrengøring i rummet, hvor afrensning er foretaget, herunder fjern affald, jf. afsnit 4.9.

4.7.1. Kommunikation og sikkerhed

Kommunikation

Hvis indboets ejere ikke tidligere har modtaget tydelig og grundig information om det, der vedrører den enkeltes indbo, gennemgås dette inden igangsættelse, jf. afsnit 3.7, herunder:
  • Hvilket indbo der må kasseres.
  • Hvilket indbo der kan rengøres. Det aftales, hvem der foretager rengøring.
  • Hvilket indbo der skal afrenses af professionelle. Det aftales, hvem der foretager afrensning, hvor det foregår, evt. forventede afrensningsmetoder, og hvornår det sker.
  • Hvor indbo opbevares før og efter afrensning.
  • Hvordan kvalitetskontrol af afrenset indbo foregår (afsnit 3.3.4).
Den ansvarlige for skimmelfjernelsen informerer hurtigst muligt bygningsejer* eller indboets ejer om potentielle ændringer i forhold til det planlagte, fx omfang, metode, tidsplan.
Bygningsejer sikrer, at brugere* bliver orienteret om forhold, der direkte eller indirekte påvirker dem.
Se også afsnit 2.2 om Kommunikation og information gennem skimmelrenoveringens faser.

Sikkerhed

Uanset hvor indbo afrenses, skal arbejdsmiljøet for afrensningspersonale* og indeklimaet for omgivelserne sikres, jf. afsnit 2.3.6 og tabel 4.
Den ansvarlige for skimmelfjernelsen skal sikre, at afrensningspersonale/udførende er grundigt oplært/instrueret i beskyttelse mod skimmelsvampe og potentielle farlige stoffer (afsnit 2.3.6). Eventuelle særlige sikkerhedsforanstaltninger er beskrevet under hver metode.

4.8. Afhjælpning af lugtproblemer

Anvendelsesområder

En evt. lugtsanering sættes i gang, når fjernelse af skimmelvækst er afsluttet, dvs. efter nedtagning/afrensning og slutrengøring. Både materialer/konstruktioner i bygningen, fast inventar* og indbo* kan optage skimmellugt og restlugt fra afgasning af opfugtede materialer og kemisk afrensning. Se afsnit 3.8.1 for mere om lugt fra skimmelsvampe.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over områder og/eller liste over indbo der skal lugtsaneres.
  • Eventuelt kamera til fotodokumentation*.
  • Produkter og udstyr, jf. metode og producentens forskrifter. Se de relevante metoder i afsnit 3.8.2.
  • Eventuelt afdækningsplast og andet materiale til opsamling af spild og affald.
  • Udstyr til egnede skimmelprøver til egenkontrol.
  • Personlige værnemidler, jf. producentens forskrifter.
  • Se også udstyr til håndværkerrengøring (afsnit 4.9) samt vand og klude, hvis producenten foreskriver afvaskning.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med lugtsaneringen (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Indtil indbo er lugtsaneret, bør det opbevares under forhold, hvor fugten kontrolleres (40-60 % RF).
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Observér, om materialet/genstanden er helt tør og ren.
  • Afmærk området/registrér genstanden i kontrolplanen for fugt og skimmel eller lignende.
  • Brug relevante metoder i forhold til materiale og situation, jf. afsnit 3.8.2. Der bør ikke bruges unødig kemi. Lugtsaneringsmetoden registreres i kontrolplanen eller lignende.
  • Der kan udføres egenkontrol.
  • Hvis skimmellugt ikke kan fjernes, skiftes til en anden metode. Lugten kan komme igen, uden at der er ny skimmelvækst. Lugtsanering kan da gentages. Alternativt kasseres materialet/genstanden efter godkendelse fra bygningsejer/indboets ejer og den betalende part.
  • Tag evt. fotos af de lugtsanerede områder, og tilføj dem i kontrolplanen.
  • Affugtet, rengjort/afrenset og lugtfrit indbo bør opbevares tørt og holdes adskilt fra indbo/rum, der skal udtørres, rengøres/afrenses og/eller evt. lugtsaneres, jf. afsnit 3.7.

4.8.1. Kommunikation og sikkerhed

Kommunikation

Den ansvarlige for lugtsaneringen* skal orientere bygningsejer* og øvrige parter om, hvilket afrensningspersonale*/udførende* der vil være i bygningen i forbindelse med lugtsanering, og hvornår de forventes at være til stede (byggepladsbekendtgørelsen, 2021).
Bygningsejer sikrer, at brugere* modtager samme information, hvis bygningen er i brug.
Den ansvarlige for lugtsaneringen informerer hurtigst muligt bygningsejer (eller indboets ejer) om potentielle ændringer i forhold til det planlagte, fx omfang, metode, tidsplan.
Bygningsejer sikrer, at brugere bliver orienteret om forhold, der direkte eller indirekte påvirker dem.
Hvis brugere ikke tidligere har modtaget tydelig og grundig information om det, der vedrører restlugt fra skimmelvækst og potentielle kemiske midler, oplyses de om dette, inden arbejdet igangsættes, jf. afsnit 3.8, herunder:
  • Hvor/hvad i selve bygningen der skal lugtsaneres af professionelle. Hvem der foretager lugtsanering, hvordan der lugtsaneres, og hvornår det sker.
  • Hvilket indbo og nedtaget inventar der skal lugtsaneres af professionelle. Hvem der foretager lugtsanering, hvor det foregår, evt. forventede lugtsaneringsmetoder, og hvornår det sker.
  • Hvor indbo opbevares før og efter lugtsanering.
  • Hvordan kvalitetskontrol af lugtsaneret indbo foregår (afsnit 3.3.4).
Bygningsejer bør sikre, at brugere bliver informeret om, hvad de selv kan gøre i form af udluftning med gennemtræk, rengøring og vask – og at lugten kan komme igen, selv om skimmelsvampene er fjernet korrekt.
Hvis indbo skal lugtsaneres, bør det fotodokumenteres* med et notat om, hvem der udfører arbejdet, og hvor indboet opbevares. Notat og fotodokumentation bør indgå i kontrolplan for fugt og skimmel eller det generelle kvalitetssikringsmateriale. Indboets ejer bør modtage en kopi.
Se også afsnit 2.2 om Kommunikation og information gennem skimmelrenoveringens faser.

Sikkerhed

Afrensningspersonalets* arbejdsgiver skal sikre arbejdsmiljøet for afrensningspersonale og indeklimaet for omgivelserne, jf. afsnit 3.8.2, uanset om der foretages lugtsanering i bygningen eller af indbo andetsteds.
Den ansvarlige for lugtsaneringen skal sikre, at afrensningspersonale/udførende er grundigt oplært/instrueret i beskyttelse mod potentielle farlige stoffer (afsnit 2.3.6). Eventuelle særlige sikkerhedsforanstaltninger er beskrevet under hver metode.
Ved lugtsanering i bygningen skal bygningsejer/dennes repræsentant sikre, at afskærmning og andre sikkerhedsforanstaltninger for afrensningspersonales/udførendes arbejdsmiljø, for brugeres indeklima og for potentielle forbipasserendes sikkerhed bliver iværksat og opretholdt.
Skimmelvækst på væg med tapet/glasvæv/maling. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet
Figur 16. Skimmelsvampe kan vokse ind bag tapet/glasvæv og maling. For at sikre, at al skimmelbiomasse* fjernes ved kraftig eller udbredt skimmelvækst, skal vægbeklædning tages ned, så vægge kan afrenses grundigt.

4.9. Håndværkerrengøring

Betydning for renoveringsprocessen

Efter nedtagning eller afrensning støvsuges den tilbageblevne del af konstruktionen eller det afrensede område som en del af nedtagningen/afrensningen, se den pågældende metode. Håndværkerrengøring supplerer dette arbejde ved at rengøre de øvrige overflader, hvor der ikke er fjernet skimmelvækst. Håndværkerrengøring udføres umiddelbart efter endt nedtagning/afrensning. Hvis der bruges flere metoder til fjernelse af skimmelvækst, kan det evt. også være relevant at udføre håndværkerrengøring undervejs i processen. Håndværkerrengøring skal være afsluttet, inden der kan foretages kvalitetskontrol af afrensning.

Anvendelsesområder

Samtlige overflader hvor der ikke er fjernet skimmelvækst.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over områder der skal afrenses.
  • Støvsuger i klasse H.
  • Plast i ruller eller plastsække til indpakning eller opsamling af skimmelinficeret materiale og affald, jf. afsnit 2.3.7, og tape eller posesvejser til at lukke emballeringen.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4. Se under den relevante metode i afsnit 4.3 og 4.6.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med håndværkerrengøring, jf. afsnit 3.9.2 (omfanget af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Behold egnede personlige værnemidler på.
  • Lad støvvægge blive stående.
  • Ventilatorer og luftrensere skal fortsat køre.
  • Sortér og emballér nedtagne materialer og større stykker affald, jf. afsnit 2.3.7, uanset om det skal kasseres eller udtørres/afrenses og genbruges.
  • Bær emballerede materialer og opsamlet affald den korteste vej ud af bygningen (fortrinsvis direkte til det fri), eller afmærk og følg en afmærket rute.
  • Værktøj rengøres og fjernes fra renoveringsområdet.
  • Samtlige overflader, hvor der ikke allerede er støvsuget i forbindelse med fjernelse af skimmelvækst, støvsuges, jf. afsnit 3.9.1 – både loft, vægge og gulv. Ru og porøse* materialer støvsuges ekstra grundigt.
  • Filtre i ventilatorer, luftrensere, slanger mv. skal renses/skiftes, jf. afsnit 3.9.1, og apparaterne støvsuges.
  • Rens støvsugermundstykket. Emballér støvsugerposen, og anbring den sammen med øvrigt skimmelinficeret affald.
Når al skimmelvækst er fjernet, kan mVOCer* i renoveringsområdet evt. udbages med varme over normal komforttemperatur og kraftig ventilation, jf. afsnit 3.8.2.

4.10. Slutrengøring

Betydning for renoveringsprocessen

Slutrengøring udføres, når kvalitetskontrol af afrensningen er godkendt. Der bør ikke være adgang til rengjorte områder, før kvalitetskontrol af slutrengøring er godkendt.

Anvendelsesområder

Samtlige overflader i renoveringsområdet. Uden for nedtagnings-/afrensningsområdet inkluderes tilstødende områder og gennemgangsrum, jf. afsnit 3.9.3. I visse tilfælde foretages en ekstra aftørring af opadvendte, vandrette overflader, se afsnit 3.9.3.

Medbring

Der vil typisk være behov for følgende:
  • Plan over områder der skal afrenses.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Støvsuger i klasse H inkl. diverse børstehoveder.
  • Universalrengøringsmiddel, vand og rene klude.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med slutrengøringen, jf. afsnit 3.9.3 (omfang af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Kontrollér, at støvvægge er intakte, at evt. luftrenser og ventilatorer kører, og at der er undertryk.
  • Kontrollér, at værktøj, affald mv. er fjernet.
  • Tag evt. fotos inden rengøring, hvis arbejdsplanen eller kvalitetssikringsmaterialet ikke allerede indeholder fotos af områderne efter udført skimmelfjernelse.
  • Afmærk de aftalte områder for slutrengøring i kontrolplanen for fugt og skimmel. Hvis rengøringspersonalet ikke har adgang til kontrolplanen, aftales anden dokumentationsform.
  • Start med det fjerneste rum og det fjerneste hjørne i rummet, og slut med tilstødende rum og gennemgangsarealer.
  • Støvsug radiatorer på for- og bagside og mellem ribberne. Rengøring af radiatorer kan suppleres ved brug af fx trykluft – potentielt støv herfra fjernes i den videre rengøring.
  • Fjern potentiel afdækning/afpropning, og støvsug udeluftventiler og aftrækskanaler. Hvis der er mekanisk ventilationsanlæg: indblæsnings- og udsugningsventiler nedefra og minimum 30 cm op i kanalen fra kanten af ventilen. Støvsug klapper/ventiler, og aftør dem.
  • Forsegl udeluftventiler, aftrækskanaler og ventilationsanlægs indblæsnings- og udsugningsventiler med kraftig plast.
  • Vask vinduer indvendigt, og støvsug vinduesrammer, mens vinduerne er åbne.
  • Rengør oppefra og nedefter: Støvsug samtlige overflader som loft/forskallingsbrædder, vægge, støvvægge, fast inventar, rørinstallationer og gulv.
  • Støvsug samtlige installationer som stikkontakter, ledninger, ventilatorer, luftrensere og slanger med påmonteret blød børste.
  • Hvis der rengøres i køkken, badeværelse og lignende, foretages yderligere:
    • Aftør emhætte, og rens filteret.
    • Hvis hårde hvidevarer ikke er blevet fjernet ved klargøring, fx fordi området er et tilstødende rum, trækkes samtlige apparater ud, og der støvsuges bagpå, under og på siderne af hvidevarerne. Indvendig rengøring af hvidevarer hører ikke under slutrengøring, men normal, grundig rengøring.
    • Aftør toilet, spejl, håndvask og blandingsbatteri.
  • Aftør vægge.
  • Aftør dørblade, dørgreb, karme og indfatninger.
  • Aftør støvvægge indvendigt.
  • Aftør ventilatorer, luftrensere, slanger mv., også nedenunder. De skal efterfølgende kunne fjernes uden spredning af skimmelbiomasse* og støv (afsnit 4.12).
  • Aftør gulve. Flisebeklædte gulve vådrengøres.
  • Efter endt rengøring i hvert rum i renoveringsområdet slukkes luftrensere og ventilatorer, og døre holdes lukkede.
  • Tilstødende rum og evt. tildækket indbo* rengøres tilsvarende, og døre holdes lukkede.
  • I visse tilfælde foretages en ekstra aftørring af opadvendte, vandrette overflader, se afsnit 3.9.3.

4.11. Kvalitetskontrol af skimmelrenovering

Kvalitetskontrol skal foretages efter hhv. afrensning og slutrengøring (for mindre skimmelrenoveringer se dog også afsnit 3.10.1). I dette afsnit beskrives de metoder, der kan bruges ved:
  • Kvalitetskontrol af afrensning (aftryk, svaber, tape), jf. tabel 10
  • Kvalitetskontrol af slutrengøring (aftryk og luft), jf. tabel 10.
Følgende bør registreres ved kvalitetskontrol:
  • Hvor prøverne er taget.
  • Hvilke materialer prøverne er taget fra.
  • Hvilke prøvetagningsmetoder der er anvendt.
  • Hvilke analysemetoder der er anvendt.
  • Hvad analyseresultaterne viser.
Valg af relevante prøvetagnings- og analysemetoder bør så vidt muligt defineres i planlægningsfasen (afsnit 3.3). Ingen prøve- eller analysemetode bør stå alene. En oversigt over prøvetagnings- og analysemetoder ses i tabel 9. 
Kvalitetskontrol af skimmelafrensning skal foretages jf. afsnit 3.3.4, dvs. når materialet/konstruktionen er tør også i dybden samt ved brug af både visuel kontrol og skimmelprøver. Anbefalede arbejdsmetoder for prøvetagning er beskrevet i dette afsnit. Kvalitetskontrol skal foretages og godkendes, inden slutrengøring må begynde.
Kvalitetskontrol af slutrengøring skal foretages jf. afsnit 3.3.5, dvs. tidligst 24-48 timer efter at slutrengøring er afsluttet samt ved brug af både visuel kontrol og skimmelprøver. Anbefalede arbejdsmetoder for prøvetagning er beskrevet i dette afsnit. Kvalitetskontrol skal foretages og godkendes, inden støvvægge, luftrensere og andre sikkerhedsforanstaltninger fjernes.
Hvis der opleves lugtgener, selv om skimmelanalyserne lever op til kvalitetskravene, foretages lugtsanering (afsnit 3.8) og kvalitetskontrol, jf. afsnit 3.3.6. Først når slutrengøring og lugtsanering er godkendt, kan genopbygning begynde.
Skimmelprøver til egenkontrol kan tages af en person med erfaring i prøvetagning hos afrensningspersonale*/udførende*. Skimmelprøver til kvalitetskontrol bør generelt udføres, dokumenteres og vurderes af en uvildig skimmelsagkyndig*, se dog afsnit 3.10.1 for mindre skimmelrenoveringer.

4.11.1. Aftryksprøver (kvalitetskontrol)

Betydning for renoveringsprocessen

Analysesvar kan tage op til 10-14 dage.

Anvendelsesområder

Aftryksplader kan bruges på alle overflader, hvor der skal kontrolleres for eller er mistanke om skimmelvækst, og til vurdering af, om der er levende skimmelsporer* på overfladen. Ved kvalitetskontrol bør der være rent. Overfladen må ikke være så ru eller porøs*, at agar* ikke kan få god kontakt med overfladen, jf. afsnit 3.5.1. Ved kvalitetskontrol efter slutrengøring tages prøverne på vandrette overflader.

Medbring

  • Plan over prøveudtagningssteder
  • Skriveredskaber og mærkater til mærkning af prøverne
  • Kamera til fotodokumentation*
  • 5 cm aftryksplader med V8 agar (til kvalitetskontrol)
  • Beholder eller poser til opbevaring af aftryksprøverne
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4.

Metodebeskrivelse – i bygningen

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med prøvetagning (omfang af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Mærk prøvestedet med prøvenummer (klistermærke eller lignende).
  • Mærk låget på aftrykspladen med information om prøvenummer, sted og dato.
  • Indfør prøven i kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af prøvestedet for at dokumentere og lokalisere.
  • Tag låget af aftrykspladen, og pres agaroverfladen blidt mod overfladen, der skal undersøges, men så der opnås fuld kontakt mellem agar og overflade.
  • Sæt låget på aftrykspladen, og placér den i en beholder eller pose.
  • Aftrykspladerne skal afleveres til laboratoriet hurtigst muligt og må ikke udsættes for store temperatursvingninger for at undgå kondens* i låget.

Metodebeskrivelse – i laboratoriet

  • Aftrykspladerne inkuberes generelt ved 20-26 °C og undersøges i mikroskop efter 4-6 dage og evt. igen efter 10-14 dage. Aftryksplader må ikke rystes, da det kan forårsage flere kolonier fra skimmelarter, der nemt afgiver sporer.

Vurdering

Analyseresultatet vurderes, jf. tabel 2 og kvalitetskravene (afsnit 2.4.3).

4.11.2. Svaberprøver – NAHA-analyse (kvalitetskontrol)

Anvendelsesområder

Svaberprøver med en steril vatpind kan anvendes på alle overflader. Ved kvalitetskontrol bør der være rent. Overfladen må ikke være så ru eller porøs*, at svaberpinden ikke kan få god kontakt med overfladen, jf. afsnit 3.5.1.

Medbring

  • Plan over prøveudtagningssteder.
  • Skriveredskaber og mærkater til mærkning af prøverne.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Skabelon med prøvenummer som angiver et område på 9 cm2.
  • Sterile svaberpinde i plastikhylster beregnet til NAHA-analyser.
  • Prøvetagningsvæske.
  • Eventuelt analyseudstyr til NAHA-analyse på stedet.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4.

Metodebeskrivelse – i bygningen

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med prøvetagning (omfang af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Mærk skabelonen med information om prøvenummer, sted og dato.
  • Anbring skabelonen (9 cm2) på den overflade, der ønskes undersøgt.
  • Indfør prøven i kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af prøvestedet for at dokumentere og lokalisere.
  • Tag den sterile svaberpind ud af plastikhylstret, og placér den i prøvetagningsvæsken.
  • Gnub grundigt med svaberpinden inden for skabelonen efter producentens anvisninger.
  • Sæt svaberpinden tilbage i plastikhylstret.

Metodebeskrivelse – i bygningen eller i laboratoriet

  • Svaberprøven analyseres i langt de fleste tilfælde direkte på stedet med en NAHA-analyse efter producentens forskrifter.

Vurdering

Analyseresultatet vurderes, jf. tabel 2 og kvalitetskravene (afsnit 2.4.3). Se også producentens klassificering.
Skimmelprøve foretages på væg med synlig skimmelvækst: et område er afmærket med klistermærke, og en hånd holder et kort med tallet 1. Skimmelvækst på væg med tapet/glasvæv/maling. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet
Figur 17. Når afrensningen er afsluttet, vil der typisk blive udført kvalitetskontrol på omtrent samme sted, hvor de oprindelige skimmelprøver blev taget.

4.11.3. Tapeprøver (kvalitetskontrol)

Anvendelsesområder

Tapeaftryk kan anvendes på de fleste overflader. Ved kvalitetskontrol bør der være rent. Overfladen må ikke være så ru eller porøs*, at tapen ikke kan få god kontakt med overfladen, jf. afsnit 3.5.1.

Medbring

  • Plan over prøveudtagningssteder.
  • Laboratorierekvisition med oplysninger om prøveudtagningssted, skades- eller sagsnummer.
  • Skriveredskaber og mærkater til mærkning af prøverne.
  • Kamera til fotodokumentation*.
  • Klar, gennemsigtig kontortape eller tape/geltape som er produceret til formålet.
  • Objektglas, ny plastikpose eller lignende til at sætte tapeprøverne på.
  • Beholder eller kasse til objektglas.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4.

Metodebeskrivelse – i bygningen

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med prøvetagning (omfang af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Mærk prøvestedet med prøvenummer (klistermærke eller lignende).
  • Mærk objektglas/posen med information om prøvenummer, sted og dato.
  • Indfør prøven i kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af prøvestedet for at dokumentere og lokalisere.
  • Geltape beregnet til prøvetagning: Følg producentens anvisninger.
  • Klar kontortape:
    • Afriv et 10 cm langt stykke tape.
    • Lav en ring af tapen på 5-6 cm længde med den klæbrige side udad. Rul og pres blidt den klæbrige ring mod den overflade, der ønskes undersøgt.
    • Placér tapen med den klæbrige side ned på et objektglas eller på en plastikpose.
    • Glasset/plastikposen mærkes og afleveres til laboratoriet.

Metodebeskrivelse – i laboratoriet

  • Geltape beregnet til prøvetagning: Følg producentens anvisninger.
  • Kontortape:
    • Hvis prøven er sat på en plastikpose, trækkes tapen af plastikken og anbringes på et objektglas i en dråbe kontrastvæske, fx methylenblåt eller lactofuchsin, med den klæbrige side nedad. Tapeenderne bukkes ind under objektglasset, og overskydende væske tørres af.
    • Hvis prøven er sat på et objektglas, trækkes tapen halvt af, og der anbringes en dråbe methylenblåt eller lactofuchsin mellem tape og glas. Tapen genplaceres, enderne bukkes ind under objektglasset, og overskydende væske tørres af.
    • Tapeprøven undersøges i mikroskop.

Vurdering

Analyseresultatet vurderes, jf. tabel 2 og kvalitetskravene (afsnit 2.4.3).

4.11.4.Luftprøver – med forceret ophvirvling (kvalitetskontrol)

Betydning for renoveringsprocessen

Efter prøvetagning til kvalitetskontrol af slutrengøring er der ingen adgang, indtil analyseresultatet er godkendt. Hvis prøvetagning foretages som supplerende prøver/monitorering i rum med brugere*, bør rummet støvsuges efterfølgende.

Anvendelsesområder

Luftprøver med forceret ophvirvling kan ved skimmelrenovering bruges til kvalitetskontrol efter slutrengøring og til monitorering, fx hvor der er fysisk sårbare* brugere (afsnit 3.3.3). Der må ikke bruges forceret ophvirvling ved synlig skimmelvækst.
Luftprøverne analyseres ved hjælp af dyrkning, NAHA eller DNA. NAHA- og DNA-analyser kan udføres med samme udstyr og filtre, mens luftprøver til dyrkning kræver en anden type udstyr. Luftprøver til dyrkning kan sammenlignes med en samtidig referenceprøve af udeluften, jf. tabel 2.

Medbring

  • Plan over prøveudtagningssted
  • Skriveredskaber og mærkater til mærkning af prøverne
  • Kamera til fotodokumentation*
  • Laboratorierekvisition med oplysninger om prøveudtagningssted, skades- eller sagsnummer
  • Løvblæser
  • Luftopsamlingsudstyr – dyrkning:
    • Impaktionssampler*
    • Petriskåle med V8 agar* (til kvalitetskontrol).
  • Luftopsamlingsudstyr – NAHA og DNA:
    • Pumpe, stativ og flowmeter
    • Filterkassetter
    • Stopur.
  • Rengøring ved supplerende prøver og monitorering:
    • Støvsuger i klasse H
    • Universalrengøringsmiddel, vand og rene klude.
  • Personlige værnemidler, jf. tabel 4 ’Meget høj’ belastning.

Metodebeskrivelse

Følgende bør gøres eller overvejes i forbindelse med prøvetagning (omfang af dokumentation aftales, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2):
  • Brug egnede personlige værnemidler.
  • Mærk petriskåle/filterkassetter med information om prøvenummer, sted og dato.
  • Indfør prøven i kontrolplanen for fugt og skimmel.
  • Tag fotos af prøveområdet for at dokumentere og lokalisere.
  • Opstil luftsampler/pumpe og stativ, og tjek volumen/flow.
  • Brug maske, da der ved kvalitetskontrol kan hvirvles støv op.
  • Blæs med løvblæseren efter producentens/protokollens anvisninger og aldrig tættere end 2 meter fra en overflade.
  • Indsæt petriskål/filterkassette i apparatet.
  • Foretag opsamling efter leverandørens forskrifter.
  • Tag evt. referenceprøve udendørs eller i et rum, hvor der ikke er mistanke om skimmelvækst, jf. tabel 2.
  • Ved supplerende prøver og monitorering: Rummet bør støvsuges efter prøvetagning, jf. afsnit 3.9.1.

Vurdering

Analyseresultatet vurderes, jf. tabel 2 og kvalitetskravene (afsnit 2.4.3). Ved NAHA- og DNA-analyser se også producentens klassificering.

4.12. Skimmelfjernelse afsluttes

Når kvalitetskontrol er godkendt, jf. kvalitetskravene (afsnit 2.4.3), afsluttes skimmelfjernelsen:
  • Fjern forsegling af rummets udeluftventiler, aftrækskanaler og ventilationsanlægs indblæsnings- og udsugningsventiler, jf. afsnit 3.4.2 Efter renovering.
  • Åbn udeluftventiler og aftrækskanaler, og aktivér ventilationsanlægget.
  • Forsegl ventilatorer og luftrensere, og fjern dem fra bygningen.
  • Nedtag støvvægge.
  • Støvsug grundigt med klasse H-støvsuger de steder, hvor støvvægge har siddet.

4.13. Genopbygning

Når udtørring og skimmelfjernelse har medført åbning af lukkede konstruktioner, nedtagning af materialer eller ændrede overflader efter mekanisk afrensning, skal der efterfølgende genopbygges. Genopbygning omfatter fx nyt puds, glasvæv og maling på væg/loft eller genetablering af en let vægkonstruktion med ny isolering og pladebeklædning. Se relevante SBi-anvisninger og andet alment teknisk fælleseje om de specifikke konstruktioner.
Er overfladen intakt efter skimmelfjernelsen, er genopbygning ofte ikke relevant.