Ordforklaringer og forkortelser

A2P3: Åndedrætsværn med et gasfilter af filtertype A i klasse 2 (middelkapacitet) og et partikelfilter i klasse 3 (højeffekt). (Åndedrætsværn og dets brug af Arbejdstilsynet, 2008).

Adsorberende folie: Klæbende folie der opfanger skimmelsporer* og myceliefragmenter* fra en luftanalyse. Folien inspiceres ved mikroskopi.

Aftryksplade: En plastik petriskål, ca. 5 cm Ø, som indeholder et vækstmedie (også kaldet agar*) med hvælvet overflade, så den kan trykkes på prøvefladen.

Afrensningspersonale: Professionelle som primært afrenser overflader for skimmelvækst (byggematerialer og indbo). Et skimmelafrensningsfirma kan også omtales som skimmelsaneringsfirma eller skadeservice. Skadeservice udfører ofte også udtørring og nedtagning.

Agar: Et stof der udvindes af tang og bruges som fortykningsmiddel i mikrobiologiske vækstmedier.

Aktinobakterier: Kaldes også aktinomyceter, tidligere strålesvampe. På gennemvåde byggematerialer ses især slægten Streptomyces (SBi-anvisning 274). Derudover er slægten Nocardia m.fl. detekteret i bygninger med vandskade (Moriske et al., 2019). Mange arter danner mVOCer* med lugt af jordslåethed. Flere aktinobakterie-arter i bygninger kan give gener i form af almensymptomer og luftvejsproblemer (SBi-anvisning 274; Moriske et al., 2019).

ANSI: American National Standards Institute. USA’s standardiseringsorgan.

APV: Arbejdspladsvurdering.

Asp.: Skimmelarten Aspergillus.

a_W: Vandaktivitet*.

Baggrundsniveau: Hver bolig, arbejdsplads og institution har sin egen naturlige sammensætning og koncentration af skimmelarter og andre mikroorganismer. Niveauet afhænger af bygningen, brugerne*, udemiljøet og årstiden. Det er derfor vanskeligt at sammenligne bygninger, som i teorien burde være ens (Nevalainen et al., 2015). Et acceptabelt baggrundsniveau i en bygning uden skimmelvækst*, hverken synligt eller skjult, er givet i tabel 1 og tabel 2 som ’Lav’.

Bruger: Alle personer som bor, arbejder eller på anden vis opholder sig i eller benytter et rum eller en bygning, og uanset ejerforhold.

Bygningsejer: Person, selskab, forening eller offentlig myndighed som ejer en bygning – uanset om det fx er et privat enfamilieshus, en bygning med lejelejligheder, institution eller sportsfacilitet.

Bygningsrelaterede skimmelarter: En større gruppe skimmelarter som kan vokse på bygningens materialer, fast inventar* eller indbo*. De bygningsrelaterede arter kan – i modsætning til indikatorarterne* – også vokse på fødevarer, fx Penicillium brevicompactum. Gruppen omfatter mellem 30 og 60 arter inkl. indikatorarterne. SBi-anvisning 274 omtaler også bygningsrelaterede skimmelarter som bygningsrelevante skimmelarter (SBi-anvisning 274; Hung et al., 2020; Moriske et al., 2019; Nevalainen et al., 2015). Fødevarebårne skimmelarter og arter fra udemiljøet kan også detekteres i luft- og støvprøver – ofte i store mængder i sensommeren og om efteråret. Det kan være fx Penicillium digitatum fra mugne klementiner eller Alternaria infectoria fra en nærliggende kornmark (Samson et al., 2019; Andersen et al., 2017; Andersen, 2022). SBi-anvisning 274 omtaler også de tre grupper (bygningsrelaterede (herunder indikatorarter), fødevarebårne og udemiljø) tilsammen som indendørs skimmelarter.

CFU: Kolonidannende enheder (Colony Forming Units) på en agarplade. Man kan angive CFU per kvadratmeter overflade (CFU/m²) eller per kubikmeter luft (CFU/m³). CFU bruges som et mål for, hvor mange sporer der findes på et materiale eller i indeluften.

DG18: Dichloran med 18 % glycerol (agar*).

DNA: Forkortelse for den genetiske arvemasse, DeoxyriboNucleic Acid, som er unik for den enkelte skimmelart. Bruges til artsidentifikation af levende og inaktive*/døde* skimmelarter, herunder indikatorarter* og en mindre gruppe bygningsrelaterede* skimmelarter. Resultatet angives i klasser, se tabel 2.

Død skimmelbiomasse: Skimmelsporer* eller mycelium* som ikke kan vokse trods ideelle betingelser for den specifikke skimmelart. I mikroskop kan sporerne se udtørrede, indskrumpede og sammenfaldne ud, mens myceliet kan se ødelagt og knækket ud. Dødt skimmelmycelium kan bære på levedygtige sporer. Det kan således være svært og tidskrævende at afgøre, om biomassen er død eller blot inaktiv*. Død skimmelbiomasse kan stadig udgøre en sundhedsrisiko. Nogle kilder betegner død skimmelbiomasse som inaktivt.

Fotodokumentation: Ved hjælp af fotos dokumenteres en situation, en udførelse eller et resultat: fx en bygningsdel med vandskade, et område med skimmelvækst, genstande som skal afrenses, afrensning med en specifik metode på et bestemt område eller en fugtmåling/skimmelprøvetagning med en specifik metode på et bestemt sted. Fotos kan vise både sted, situation/metode og resultat i ét eller få billeder og kan derved erstatte mere tidskrævende skriftlige beskrivelser og registreringer. Brugen af fotos er også almindelig praksis ved bl.a. bygningsundersøgelser, miljøscreeninger, udførelse af sanering for fx PCB samt nedrivninger. Et særligt kamera er generelt ikke nødvendigt. Ved ventilationskanaler, hulrum mv. vil der dog ofte være behov for et endoskopkamera, også kaldet inspektionskamera. Et termisk kamera anbefales til dokumentation af kuldebroer*. Begge typer kamera kan kobles til en mobiltelefon. Se mere om måleinstrumenter i SBi-anvisning 277.

Gentagelsessager: Hvis skimmelvækst kommer igen i samme rum/område, eller hvis brugere* stadig oplever gener, som mistænkes at være relateret til den oprindelige skimmelvækst i bygningen. Gentagelsessager kræver en nøje granskning af udførelse og kvalitetssikring ved hver fase i renoveringsprocessen (figur 2). En ny, grundig bygningsundersøgelse, jf. SBi-anvisning 274, kan være relevant, da gentagelsessager ofte er relateret til bygningen/manglende eliminering af årsager, eller at skimmelvækst ikke er fysisk fjernet, jf. afsnit 2.3.3.

HEPA-filter: Højeffektiv luftfilter (High Efficiency Particulate Air filter) til støvsuger, luftrenser mv. som opfanger mikroskopiske partikler (> 0,3 µm) som fint støv og rester fra skimmelsvampe. H13 filtrerer 99,95 % af partiklerne og H14/klasse H*-støvsugere filtrerer ≥ 99,995 % (Dansk Standard DS/EN 1822-1:2019). Se også tabel 2.

Hydrofile skimmelarter: Arter der skal have høj vandaktivitet* (0,90-0,95 a_W) for at kunne spire og vokse (Loukou et al., 2024). De fleste indikatorarter* er hydrofile. Acremonium strictum (= Sarocladium strictum), Chaetomium globosum, Rhodotorula mucilaginosa, Stachybotrys chartarum og Trichoderma viride er hydrofile skimmelarter (Loukou et al., 2024). Disse arter vokser godt på V8, men ikke på DG18, hvor de let overvokses af andre skimmelarter. Andre indikatorarter, Cladosporium sphaerospermum og Ulocladium chartarum/Alternaria chartarum, kan tolerere stærkt svingende vandaktivitet/luftfugtighed, fx i badeværelser eller kuldebroer*. Disse arter vokser lige godt på V8 og DG18.

Ikke-synlig skimmelvækst: Skimmelvækst der vokser på synlige overflader, men som kan være så tynd, farveløs eller sporadisk, at den let overses. De enkelte hyfer kan ikke ses, før de klumper sig sammen og danner et egentligt mycelium*/koloni med sporer. Den yderste kant af et område med svampevækst kan dermed ikke ses med det blotte øje. Derudover er nogle arter generelt sværere at se (tabel 14).

Impaktion: Prøvetagningsmetode til luftprøver, hvor luften ledes gennem en spalte (slit-sampler) eller en si (sieve sampler). Sporer mv. opsamles på adsorberende* folie, geloverflade eller dyrkningsplade. Læs mere om prøvetagningsmetoden i SBi-anvisning 274.

Inaktiv skimmelbiomasse: Skimmelsporer* eller mycelium* som ikke umiddelbart spirer eller vokser under de givne betingelser, men som kan vokse, når betingelserne ændrer sig til fordel for den specifikke skimmelart. Det kan være svært og tidskrævende at afgøre, om biomassen er død* eller blot inaktiv. Inaktiv skimmelbiomasse kan stadig udgøre en sundhedsrisiko. Skimmelsporer i dvale har nedsat metabolisk aktivitet, men kan gro videre med det samme, når de rette betingelser er til stede. Nogle kilder betegner skimmelbiomasse i dvale som inaktivt.

Indbo: Flytbare genstande i en bolig, arbejdsplads, institution mv. som man kan tage med sig. For eksempel møbler, løse gulvtæpper, bøger, tøj, værktøj. Kaldes også løst inventar, bohave og løsøre.

Indikatorarter: En mindre gruppe bygningsrelaterede* skimmelarter som stort set kun findes på byggematerialer. Indikatorarternes tilstedeværelse i en bygning er tegn på nuværende eller tidligere opfugtning eller vandskade, da de ikke kendes fra fødevarer eller ses i udeluften i store mængder. SBi-anvisning 274 tabel 13 beskriver de ti hyppigst forekommende: Acremonium strictum (= Sarocladium strictum), Aspergillus versicolor, Chaetomium globosum, Cladosporium sphaerospermum, Penicillium chrysogenum, Rhodotorula mucilaginosa og andre gærsvampe, Stachybotrys chartarum, Trichoderma viride, Ulocladium chartarum (= Alternaria chartarum) og Wallemia sebi. (Vesper et al., 2007; Segers et al., 2015; Samson et al., 2019; Andersen et al., 2021). SBi-anvisning 274 omtaler også indikatorarter som fugtrelaterede skimmelsvampe og fugtskadesvampe.

Inventar, fast: Genstande der sidder fastmonteret, fx køkkenskabe, indbyggede skabe, væg til væg-tæpper, radiatorer. Kaldes også nagelfast inventar.

Klasse H: Støvsuger med filter og samlet maskine i højeste støvklasse (Klasse H) (Dansk Standard DS/EN 60335-2-69:2012).

Kondens: Når fugtig luft afkøles til under dugpunkttemperaturen, opstår kondens.

Kuldebro: Et område, hvor isoleringsevnen er ringere end i den omkringliggende konstruktion. Kuldebroer kan skyldes, at isoleringslaget er gennembrudt af et materiale med større varmeledningsevne. Kuldebroer kan også skyldes isoleringsfejl, fx at isoleringen ikke slutter helt tæt til omkringliggende konstruktioner.

LIM-kurve: Lowest Isopleth for Mould, laveste grænse for skimmelvækst. Se også figur 7.

Lugtsanering: Fjernelse af lugt som kan stamme fra aktinobakterier*, bakterier og skimmelvækst.

MEA: Maltekstrakt-agar*.

mVOC: Mikrobielle flygtige organiske forbindelser (microbial Volatile Organic Compound). Alle levende skimmelsvampe danner små, kemiske stoffer, som fordamper meget let, og som kan påvirke indeklimaet. Afhængigt af skimmelart og vækstbetingelser danner nogle skimmelsvampe mVOCer, som kan lugtes. Skimmelarter har unikke profiler af mVOCer, men detektion af mVOCer bruges ikke kommercielt i Danmark ved skimmelundersøgelser. Døde* eller inaktive* skimmelsvampe danner ikke mVOCer.

μm: Måleenheden mikrometer er det samme som en milliontedel af en meter.

Myceliefragmenter: Indtørrede og ødelagte hyfer der kan flyve rundt i luften enten alene eller i bundter. De større fragmenter er som regel inaktive*, mens de små som regel er døde*, da de har mistet deres indhold af bl.a. DNA*.

Mycelium: Myceliet er selve svampen og svarer lidt forenklet til planternes blade, stængler og rødder samlet i ét. Myceliet er opbygget af hyfer, der forgrener sig. En enkelt hyfe har typisk en diameter på 2-10 μm og kan have en længde på mange meter. Hyfer og mycelium er typisk farveløs eller hvidlig, mens sporerne kan have forskellige farver (tabel 14). Svampen suger vand og næring gennem hyfespidserne, som fordeler til resten af myceliet. Hyferne kan vokse ind i et fugtigt materiale gennem puds, tapet og maling. Ny skimmelvækst* dannes fra enten større, intakte myceliefragmenter* eller sporer. Myceliet er meget mere følsomt over for udtørring end sporerne.

MY50G: Malt- og gærekstrakt med 50 % glukose (agar*).

NAHA: Forkortelse for enzymet β-N-acetylhexosaminidase eller N-acetyl-β-D-glucosaminidase (NAGase) som bruges til bestemmelse af mængden af levende og inaktiv*/død* skimmelbiomasse*. Resultatet angives i klasser, se tabel 2. Enzymet er til stede i svampe, bakterier, planter, insekter, mennesker og dyr.

Pen/Asp/Pae: Alle skimmelarter i slægterne Penicillium, Aspergillus og Paecilomyces.

Porøse materialer: Materialer med åbne porer og ofte meget små og forbundne hulrum. Porøse materialer optager og afgiver fugt fra omgivelserne. Materialer kan være mere eller mindre porøse – lige fra fx mursten, isoleringsmaterialer, ventilationsfiltre, akustikplader, porebeton, gipsplader og diverse træplader til puds, massivt træ og beton. Materialer som glas, metal og hård plast er ikke porøse.

Projekterende: Samlet betegnelse for professionelle som planlægger (projekterer) en skimmelrenovering. Planlægningen danner grundlag for gennemførelsen af arbejdet. Når afrensningspersonale*/udførende* eller bygningsejer* projekterer hele eller dele af renoveringsarbejdet, betragtes de også som projekterende. Ved ukomplicerede skimmelrenoveringer (som fx udelukkende kræver afrensning af overflader) kan projektering fx foretages af afrensningspersonale eller en udførende. Ved mellemstore skimmelrenoveringer kan projekterende fx være projektleder i et skadeservicefirma.

RF: Relativ fugtighed i luften. Angives i procent. For eksempel angiver 50 % RF, at luften indeholder halvdelen af den vanddamp, som den maksimalt kan indeholde ved en bestemt temperatur.

Skimmelbiomasse: Samlet betegnelse for mycelium*, skimmelsporer*, myceliefragmenter* og andre mikropartikler som kan måles/bestemmes. Skimmelbiomasse kan dermed optræde både på/i materialer, i luften og indfanget i støv.

Skimmelrenovering: Når årsager til skimmelvækst* elimineres, og skimmelvækst uanset omfang fjernes. Ordet skimmelrenovering anvendes i stedet for ordet skimmelsanering, som af nogle også bruges om fx skimmelafrensning uden eliminering af årsager, eller afvaskning/kemisk behandling/overmaling uden fysisk fjernelse af skimmelvækst.

Skimmelsagkyndig: Professionel som bistår undervejs i en skimmelrenovering, og som har viden om skimmelsvampe, fugtforhold og bygningsfysik. Se beskrivelse af kompetencer og potentielle opgaver i afsnit 2.4.4. Den skimmelsagkyndige kan også udføre bygningsundersøgelsen, som danner beslutningsgrundlaget for skimmelrenoveringen (se SBi-anvisning 274). En skimmelsagkyndig omtales undertiden som skimmelkonsulent eller skimmelrådgiver.

Skimmelsporer: Svarer til planternes frø og er langt mere robuste end myceliet*, når det gælder udtørring. En spore har typisk en størrelse på 2-40 μm. Sporer kan spredes med luften, vanddråber, insekter, mider eller byggematerialer. Sporer aktiveres, når de havner på egnede, fugtige steder, fx træværk, tapet og badeværelsesfuger. Hver skimmelart har sine foretrukne materialer (SBi-anvisning 274 tabel 13). Skimmelsporer i luft og støv kan komme fra skimmelvækst på materialer, fra fødevarer og udefra. Sporerne kan give helbredsgener (afsnit 2.3.1's underafsnit Eksponeringskilder).

Skimmelvækst: Fællesbetegnelse for vækst af en eller flere skimmelarter på et materiale. Væksten består af hyfer, som forgrener sig til et mycelium*. Skimmelvæksten kan være alt fra tynd og spindelvævsagtig til kraftig og fløjlsagtig og kan have forskellige farver fra hvidlig over gul og rød til grøn og brun. Tekstur og farve afhænger af skimmelart og materiale (tabel 14). Med tiden vil myceliet producere skimmelsporer*, myceliefragmenter* og andre mikropartikler samt mVOCer*. Nogle skimmelarter frigiver langt flere myceliefragmenter end sporer (Nevalainen, 2015). Betegnelsen skimmelvækst bruges i denne anvisning i stedet for det længere ord skimmelsvampevækst.

Skjult skimmelvækst: Skimmelvækst som er lokaliseret, fx under gulve, bag fodlister, inde i konstruktioner som fx indvendig efterisolering, loft og etageadskillelser eller i et ventilationsanlæg. Ud over at vokse på skjulte overflader kan skimmelsvampe trænge igennem fx tapet eller malingslag og vokse videre, uden at man kan se dem.

Spp.: Flere skimmelarter i en slægt.

Sårbare brugere: Ved fugt, skimmelvækst* og lignende indeklimaproblemer skal der tages særligt hensyn til fysisk sårbare grupper, fx personer med kronisk sygdom, personer som opholder sig meget i bygningen, spædbørn og små børn, ældre og gravide (Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, 2016; ANSI, 2024). Uanset om brugerne* er fysisk sårbare eller ej, kan de udvikle øget følsomhed over for de skimmelarter, de eksponeres for. Hvis brugerne oplever gener relateret til ophold i rum med fugt og skimmelvækst over bagatelgrænsen, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed (2025) skærpede aktioner (tabel 3).

Sårbare bygningsdele: Bygningsdele som ikke er så robuste over for fugtpåvirkninger som ellers forventet. Det kan skyldes ældre byggeskik, fx kuldebroer* og opstigende grundfugt, mangler under opførelse, fx i tæthedsplan eller isolering, ændring af fugt-/varme-/ventilationsforhold ved renovering, fx efterisolering eller udskiftning af vinduer, eller ændret brug af bygningen, fx flere brugere* eller beboelse i kælder. Sårbare bygningsdele kræver ofte mere opmærksomhed hvad angår drift, vedligehold og brugeradfærd.

V8: Campbells V8 grøntsagsjuice (agar*).

Vandaktivitet: Vandaktiviteten (a_W) i et materiale er defineret som: a_W = P/P₀, hvor P er det partiale damptryk lige over materialet, og P₀ er partialtrykket af rent vand ved samme temperatur. a_W er et mål for mængden af frie vandmolekyler (ubundet vand), som er tilgængelig for svampen i et materiale. Vandet kan bindes kemisk af salte, fx magnesiumoxid (MgO), eller fysisk i materialets porer. Hver skimmelart har sit eget a_W-interval, dvs. en øvre og nedre grænse for, hvor meget tilgængeligt vand der skal være til stede, for at svampen kan vokse (Smith & Hill, 1982). Den nedre a_W-grænse for vækst svarer til artens LIM-kurve* (se figur 7). Sammenhængen mellem a_W i materialet og den relative fugtighed (RF) i luften er: a_W = RF [%] / 100 i ligevægt (Adan & Samson, 2011).

Udførende: Samlet betegnelse for professionelle som udfører byggearbejde, fx nedtagning eller genopbygning. Omtales også som entreprenører og håndværkere.

Xerotolerante skimmelarter: Arter der kan spire og vokse ved lav vandaktivitet* (0,80-0,70 a_W), fx Aspergillus versicolor (Loukou et al., 2024). Nogle indikatorarter* er xerotolerante. Aspergillus versicolor, Penicillium brevicompactum og Penicillium chrysogenum hører til de xerotolerante arter. De vokser lige godt på V8 og DG18.

Xerofile skimmelarter: Arter der kun kan spire og vokse ved en vandaktivitet* under 0,70 (Loukou et al. 2024). Af indikatorarterne* er det kun Wallemia sebi, som hører til denne gruppe. Den vokser ikke på V8. På DG18 er den meget lille (5 mm efter syv dage) og overses let eller overvokses af andre skimmelarter.