3. Planlægning

På baggrund af en bygningsundersøgelse eller lignende (figur 2) er det konkluderet, at der skal foretages skimmelrenovering. I planlægningsfasen forberedes skimmelrenoveringen. Inddragelse af viden fra fagpersoner som fugtsagkyndige, skimmelsagkyndige* og fra afrensningspersonale*/udførende* kan bidrage til en hurtig og succesfuld renovering.

Følgende skal bl.a. afklares:

Hvad er årsager til opfugtningen?
Hvordan elimineres skadesårsagerne bedst? (Hvis de ikke allerede er elimineret).
Hvad og hvor meget indgår i skimmelrenoveringen? (Dette bør overordnet være fastlagt i bygningsundersøgelsens rapport).
Hvor fugtige er materialerne, hvor lang tørretid skal der indregnes?
Er der akut skade, hvor udtørring straks skal sættes i gang?
Hvilke metoder er bedst egnet til at fjerne skimmelvækst og sporer på de enkelte materialer, konstruktioner, rum og indbo?
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal iværksættes for at forhindre spredning og yderligere eksponering?
Skal arbejdet deles op i etaper?
I så fald: Hvilke midlertidige foranstaltninger skal implementeres for de afventende etaper?
Hvordan skal skimmelafrensning og slutrengøring kvalitetskontrolleres?
Hvordan kvalitetssikres hele skimmelrenoveringen?
Hvordan sikres god kommunikation med brugerne?

Planlægningen munder ud i et projektforslag eller en arbejdsbeskrivelse med valg af metoder, tidsplan mv., inden renoveringsprocessen kan gå til næste fase.

3.1. Granskning af bygningsundersøgelsen

Grundlaget for enhver skimmelrenovering bør være en grundig undersøgelse af årsager og omfang. Udførelse og vurdering er udførligt beskrevet i SBi-anvisning 274 kapitel 2, 3 og 4. Se også SBi- anvisning 277 Fugt i bygninger – Teori, beregning og undersøgelse (2023), SBi- anvisning 278 Fugt i bygninger – Projektering og udførelse (2023) og SBi-anvisning 279 Fugt i bygninger – Bygningsdele (2023).

3.1.1. Rapporten fra bygningsundersøgelsen

Første skridt i planlægningsfasen er at indsamle den relevante viden, der allerede findes om rummet/bygningen. Det vurderes, om en foreliggende rapport fra bygningsundersøgelsen i tilstrækkelig grad belyser den nuværende tilstand og skadeshistorik i berørte områder af bygningen.

Hvis rum/bygningsdele fremstår som tørre og med uændrede forhold i bygningen og dens brug, anbefales det at granske rapporten særlig grundigt, hvis rapporten er mere end fx seks måneder gammel, eller hvis årsagerne er ukendte.
Er rum og bygningsdele karakteriseret som fugtige eller våde, bør rapporten ikke være mere end fx tre måneder gammel. Hvis rapporten er ældre, følges tabel 5, da der kan være risiko for, at skimmelvækst* i mellemtiden er forværret. Ved konstruktioner som krybekælder og tag skal rapporten tage højde for årstidens indflydelse på fugtforholdene.

Rapporten fra bygningsundersøgelsen bør være så grundig, at den kan danne grundlag for den videre planlægning af renoveringsarbejdet. Bilag 1 giver et eksempel på indholdet. Her gives en opsummering:

Rapporten skal indeholde en beskrivelse af årsagerne til skimmelvæksten (tabel 6) og skadeshistorikken. Eventuelle lækager eller konstruktionsfejl, der har givet/stadig giver anledning til opfugtning, skal være identificeret.

Rapporten skal dokumentere skimmelbelastning og placering af skimmelvækst. Den skal vise, om væksten findes på tilgængelige overflader eller er skjult i konstruktioner. Rapporten bør forholde sig til potentielle luftbevægelser til tilstødende/nærliggende rum. Rapporten skal beskrive, om der er risikoområder angående fugt/skjult* skimmelvækst. Ophobninger af sporer, som ikke kan fjernes med grundig rengøring, bør inkluderes. Fotodokumentation* for bl.a. anvendte prøvetagnings- og analysemetoder bør være vedlagt.

Hvis skimmelbelastningen er ’Høj’/’Meget høj’ og ved mere komplekse skimmelrenoveringer (afsnit 3.10.1) uanset belastningsgrad, bør rapporten indeholde slægts- og artsidentifikation ud fra flere hensyn, se afsnit 3.3.1.

Rapporten bør indeholde en plantegning af bygningen/renoveringsområdet med følgende informationer: Områder med skimmelvækst, områder med synlige tegn efter fugt- og vandskader fx misfarvninger, og områder hvor der kan være kuldebroer*. Hvis det vides, hvor vand eller fugt er kommet ind eller dannet i rummet/bygningen, markeres dette også og sammenholdes efterfølgende med besigtigelsen. Indgår plantegningen ikke, eller mangler informationer, udarbejdes disse.

Jævnfør SBi-anvisning 274 skal rapporten redegøre for, om brugerne* oplever gener relateret til ophold i renoveringsområdet. Anonymisering af helbredsoplysninger skal overvejes af hensyn til databeskyttelsesloven (2024). Rapporten skal indeholde en risikovurdering for brugere. På baggrund af rapporten og denne anvisning kan projekterende* og afrensningspersonale*/udførende* vurdere de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Rapporten skal indeholde et forslag til en handlingsplan. Handlingsplanen bør inkludere løsninger til eliminering af årsagerne til fugtophobninger. Handlingsplanen kan også indeholde forslag til den efterfølgende skimmelrenoverings metoder og omfang.

Tabel 5 opsummerer potentielle mangler ved rapporten. I tilfælde, hvor den foreliggende rapport bærer præg af at være indledende, bør der udføres supplerende undersøgelser. Det kan fx være mangelfulde fugtmålinger eller skimmelanalyser alene udført ved målinger i luft og støv.
I større og mere komplekse situationer kan der undervejs i renoveringen være behov for supplerende undersøgelser eller regelmæssig monitorering.
Ved en mindre skimmelrenovering (afsnit 3.10.1) vil der muligvis ikke foreligge en egentlig bygningsundersøgelse eller skimmelanalyser. I så fald skal det vurderes, om informationerne er tilstrækkelige til den biologiske risikovurdering (afsnit 2.3.6).

TABEL 5. Eksempler på manglende oplysninger i rapporten fra bygningsundersøgelsen.

Manglende oplysninger	Handling
Rapporten er mere end fx seks måneder gammel – tør bygningsdel/rum	Tag supplerende skimmelprøver (afsnit 3.3).
Rapporten er mere end fx tre måneder gammel – fugtig eller våd bygningsdel/rum	Tag supplerende fugtmålinger (afsnit 3.2) og skimmelprøver (afsnit 3.3).
Årsager til opfugtning er ikke afklaret	Udfør supplerende undersøgelser for at finde kilden, jf. SBi-anvisning 274.
Omfanget af fugt- eller vandskade er ikke bestemt	Udfør supplerende undersøgelser, jf. SBi-anvisning 274.
Der er anvendt uhensigtsmæssige måleinstrumenter eller metoder til bestemmelse af fugt	Tag supplerende fugtmålinger (afsnit 3.2).
Omfanget af skimmelvæksten er ikke bestemt	Tag supplerende skimmelprøver (afsnit 3.3).
Der er brugt ’gør det selv’-tests, eller der er udelukkende anvendt luftprøver og/eller støvprøver	Tag supplerende skimmelprøver, der giver slægts- og artsidentifikation (afsnit 3.3).
Situationer hvor slægts- og artssammensætning af skimmelvækst er relevant, men ikke findes i rapporten, fx til biologisk risikovurdering (afsnit 3.3.1's underafsnit)	Tag supplerende skimmelprøver, der giver slægts- og artsidentifikation (afsnit 3.3).
Der er taget for få prøver i forhold til bygningens/det berørte områdes størrelse eller situationens kompleksitet	Tag supplerende skimmelprøver (afsnit 3.3), og inkludér slægts- og artsidentifikation, når dette er relevant.
De anvendte analysemetoder er ikke oplyst	Bed rapportens forfatter om de manglende oplysninger.
Der er kun anvendt én analysemetode	Tag evt. supplerende skimmelprøver (afsnit 3.3).
Der er kun anvendt én type vækstmedie (SBi-anvisning 274)	Tag evt. supplerende skimmelprøver (afsnit 3.3).
Der mangler en risikovurdering for brugernes* ophold i bygningen før og under renovering	Bed rapportens forfatter om de manglende oplysninger.
Der mangler en foreløbig handlingsplan	Vurdér relevans, og bed evt. rapportens forfatter om de manglende oplysninger.
Den konkrete situation afgør, om disse mangler er relevante. Ved mindre skimmelrenoveringer er omfanget af fugt og skimmelvækst* ofte mindre komplekst, dog vil gentagelsessager* og situationer, hvor brugere* har gener eller er fysisk sårbare*, kræve grundig granskning. Kan den manglende information ikke skaffes, skal nye analyser/vurderinger udføres på basis af SBi-anvisning 274.

Bygningens historik

Ved granskning af rapporten er det vigtigt ikke kun at gå ud fra de fugtforhold, der var gældende i rummet/bygningen på udarbejdelsestidspunktet. Afklar også bygningens konstruktion og relevant historik, der har/har haft betydning for fugtforholdene i bygningen over tid og for eksponeringen for skimmelsvampe. Det kan fx være tidligere fugtskader, tidligere og nuværende ventilationshistorik, tidligere og nuværende opvarmningskilder, kuldebroer*, skader som følge af råd eller trænedbrydende svampe samt tidligere skimmelvækst. Desuden kan tidligere opfugtninger have medført skimmelvækst, som ikke er blevet fysisk fjernet, jf. afsnit 2.3.3.

3.1.2. Besigtigelse

Ved en besigtigelse af bygningen, berørte rum og bygningsdele vurderer den projekterende*, om bygningsundersøgelsen har været tilstrækkelig, om der er manglende oplysninger i rapporten, og om konklusionerne stadig er korrekte. Der besigtiges både udvendigt og indvendigt.
Det er også relevant at inddrage oplysninger fra brugerne* om forholdene i den tid, der er gået, siden bygningsundersøgelsen fandt sted.

Observationer fra besigtigelsen og evt. interviews vurderes derefter i forhold til den oprindelige rapport om bygningsundersøgelse.

3.1.3. Nuværende tilstand

Renovering af rum/bygningsdele med skimmelvækst* kan have forskellige udgangspunkter. Der kan fx være tale om:

En bygning i brug.
En tom bygning der har været i brug op til renoveringen.
En bygning i dårlig stand der har stået tom og uopvarmet i længere tid.
En bygning der har været udsat for kraftig vandskade, fx efter oversvømmelse, rørbrud eller brand.
En ny bygning under opførelse.

Uanset situationen er det vigtigt at forholde sig til bygningens eller renoveringsområdets fugtmæssige tilstand. Mulige årsager til opfugtning ses i tabel 6. På grundlag af rapporten over bygningsundersøgelsen kan bygningsdele og materialer inddeles i tre kategorier: tør, fugtig eller våd. I afsnit 3.2.6, 3.2.7 og 3.2.8 er der givet eksempler på, hvad der forstås ved de tre kategorier. Der er altid flere individuelle forhold at tage hensyn til, og en bygning kan være våd et sted og tør et andet – med skimmelvækst begge steder.

I planlægningsprocessen skal der defineres holdbare løsninger, der ændrer fugtforholdene, så der ikke er risiko for skimmelvækst.

Det er vigtigt, at renoveringen ikke selv medfører fugtophobning eller ekstra skimmelvækst (afsnit 3.2.5).

TABEL 6. Eksempler på årsager til fugtophobninger i bygningens nuværende stand, som afhjælpes undervejs i skimmelrenoveringen, og forslag til handlinger med henblik på at genoprette en hensigtsmæssig fugtbalance.

Årsag til fugtskade/fugtophobning	Handling
Utætheder i klimaskærm	Utætheder i klimaskærmen tætnes. Risiko- og konsekvensvurdering for fugtskade på bagvedliggende konstruktioner bør foreligge.
Indbyggede materialer der er fugtige eller har skimmelvækst*	Årsagen til opfugtning/skimmelvækst fjernes. Skadede materialer udskiftes, eller der foretages udtørring og afrensning. Risiko- og konsekvensvurdering for fugtskade på bagvedliggende konstruktioner bør foreligge.
Konstruktionsbetinget fugtskade, fx forkert placeret dampspærre eller forkert placering af tætte materialer	Ændring til en fugtteknisk/bygningsfysisk korrekt konstruktionsopbygning, fx dampspærre ændres eller tætnes, konstruktion eller materialer ændres. Risiko- og konsekvensvurdering for fugtskade på bagvedliggende konstruktioner bør foreligge.
Kuldebroer*	Fugtsikker efterisolering opsættes hvor muligt og rentabelt – alternativt ændres temperatur- og ventilationsforhold.
Utæt gulv eller væg i vådrum, herunder utæt brusekabine og utætte fuger	Gulv eller væg tætnes. Risiko- og konsekvensvurdering for fugtskade på bagvedliggende konstruktioner bør foreligge.
Utætte vandinstallationer	Vandinstallationer repareres/udskiftes. Risiko- og konsekvensvurdering for fugtskade på omgivende konstruktioner bør foreligge.
Manglende ventilation eller evt. natstop	Tilstrækkelig ventilation etableres, hvor det er muligt. Ventilationen kan forbedres ved fx at øge luftskiftet, etablere fugtstyring, tilføje udeluftventiler mv. Bistand fra ventilationseksperter kan anbefales. Alternativt gives brugerne* klare retningslinjer om relevant udluftning (afsnit 5.3.1).
Ved nybyg: Byggeprocessen er udført uhensigtsmæssigt	Byggeprocessen ændres, så der kan sikres et tørt byggeri (se tabel 8). Eventuel fugt udtørres, og materialer afrenses/nedtages, som beskrevet i denne anvisning.
Årsager til opfugtning skal fjernes, og væsentlige mangler skal udbedres overalt i bygningen, uanset om området er en del af skimmelrenoveringen eller ej. Manglende renovering bidrager til en vedvarende risiko for fugtophobning eller fugtskader og dermed ny skimmelvækst. For årsagsafklaring se også SBi-anvisning 274 afsnit 2.1-2.2 og SBi-anvisning 279.

3.1.4. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol

Kommunikation og sikkerhed

Bygningsejer* sikrer, at brugere* i de relevante områder modtager tydelig og grundig information om bygningsundersøgelsens konklusioner, jf. afsnit 2.2, hvis det ikke er sket tidligere. Det gælder også, hvis et forsikringsselskab er betalende part eller rekvirent af skimmelanalyser. Eventuelt tilknyttet driftspersonale, arbejdsmiljørepræsentanter mv. informeres også. Eksisterende vejledninger til udlejere af private eller almene boliger understreger behovet for løbende orientering af lejere (vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp fra Boligstyrelsen, 2008; Skimmelsvampesager: forretningsgang for behandling af sager om skimmelsvamp fra BL, 2007a).

Hvis der er behov for midlertidige foranstaltninger (afsnit 2.3.4), inden skimmelrenoveringen begynder, gennemgås de grundigt. Det bør drøftes med både brugere og driftspersonale, hvordan de evt. kan bidrage til at minimere eksponering og spredning, indtil skimmelrenoveringen er afsluttet.

Kvalitetskontrol

Projekterende* skal kontrollere, at granskningen har leveret den relevante, opdaterede viden for at kunne starte planlægning af renoveringsarbejdet, herunder at:

alle områder med kendt skimmelvækst* og opfugtninger samt potentielle årsager til fugtophobninger er registreret entydigt på plantegning og i kontrolplan for fugt og skimmel (afsnit 2.4.2).
områder med risiko for skjult* skimmelvækst eller opfugtninger også er markeret.

Ved en mindre skimmelrenovering kan projekterende være afrensningspersonale*/udførende* eller bygningsejer.

Bygningsejer eller dennes repræsentant bør sikre, at alle informationer er tilgængelige for alle parter, jf. afsnit 2.2.

3.2. Planlægning af udtørringsforløbet

Årsagerne til opfugtning/vandskade bør afklares og elimineres, før skimmelrenoveringen starter (figur 2), men senest i forbindelse med at udtørring planlægges. Formålet med udtørring/affugtning er, jf. afsnit 2.3.3, at begrænse eller forhindre, at skimmelvækst* opstår eller breder sig.

Med udgangspunkt i rapporten fra bygningsundersøgelsen kan bygningsdele og materialer karakteriseres som tør, fugtig eller våd (tabel 7). Det er materialernes/konstruktionernes fugtindhold, der er bestemmende for bygningsdelens/rummets tilstand, ikke den relative fugtighed (RF) i luften i bygningen. RF kan være lav i rumluften, men alligevel kan der være høj RF ved materialeoverflader, fx pga. stort fugtindhold i det bagvedliggende materiale, opstigende grundfugt eller kuldebroer*, som kan medføre lokal høj RF.

3.2.1. Fugtindhold, vandaktivitet og relativ fugtighed

Når der opstår skimmelvækst*, handler det både om vandaktiviteten* (a_W) på materialets overflade og fugtindholdet inde i materialet. Hver skimmelart har en minimum a_W-værdi for at kunne vokse (Loukou et al., 2024). Når a_W kommer under denne værdi, stopper væksten. Der er en direkte sammenhæng mellem RF og a_W ved ligevægt: a_W = RF/100 (RF = a_W x 100) (Adan & Samson, 2011). Der findes ikke en metode til direkte måling af vandaktiviteten på/i et byggemateriale, så a_W er en tilnærmet værdi, og RF bruges typisk i stedet for a_W. Værdien fås ved at måle luftens RF så tæt på materialeoverfladen som muligt. Den laveste kendte a_W for skimmelvækst er 0,59 (RF = 59 %) og blev målt for Aspergillus penicillioides (Stevenson et al., 2017).

Gennemfugtede materialer, der er under udtørring, vil typisk have et lavere fugtindhold på overfladen end inde i materialet (ujævn fugtfordeling). Derfor kan man somme tider se skimmelvækst på materialeoverflader, selv om RF på overfladen er under det kritiske niveau. Det kan skyldes to ting: 1) Skimmelsvampenes hyfer er vokset ind gennem porerne for at nå fugten længere inde i materialet, eller 2) hyferne stammer fra sporer i materialets indre og er vokset ud til overfladen.

Sammenhængen mellem RF [%] i luften og fugtindhold [vægt-%] inde i materialet er kompleks og afhænger af det specifikke materiales porøsitet*, temperaturen, og om materialet optager fugt eller afgiver fugt.

Det tager typisk lang tid (ofte måneder) for et helt tørt materiale at komme i ligevægt med RF i luften. Udsættes materialet derimod for indtrængende vand, fx ved oversvømmelse eller vedvarende kondens*, fx på en kuldebro*, sker opfugtningen hurtigt pga. kapillarsugning. Det tager typisk også lang tid (ofte måneder) for et opfugtet materiale at komme i ligevægt med omgivelserne, når fugten ved lavere RF igen skal ud af materialerne ved diffusion. Opfugtning og udtørring kan vises som to fugtligevægtskurver (adsorptions- og desorptionskurven i figur 5) og skal bestemmes eksperimentelt for hvert materiale.

Ved en skimmelrenovering drejer det sig ofte om udtørring af meget fugtige materialer, så derfor vil fugtindholdet følge udtørringskurven (desorptionskurven – øverste grønne kurve i figur 5). Det betyder, at der vil være et lidt højere fugtindhold ved samme relative luftfugtighed under udtørringen, end hvis der havde været tale om opfugtning, vist i opfugtningskurven (adsorptionskurven – nederste blå kurve i figur 5). For at undgå skimmelvækst er det derfor nødvendigt at sørge for aktiv affugtning, som skal sættes i gang hurtigst muligt. Især hvis der er tale om porøse* materialer med stor fugtkapacitet (figur 6), er hurtig og effektiv indgriben vigtig.

Grafer som viser princippet i fugtligevægtskurver. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

Figur 5. Eksempel som viser fugtligevægtskurver (sorptionskurver) for krydsfiner ved 20 °C. Fugtindholdet i krydsfiner er højere, når den udtørrer (grøn desorptionskurve), end når den opfugtes (blå adsorptionskurve) ved den samme relative fugtighed (Hansen, 1986). Det kritiske fugtindhold for skimmelvækst på krydsfineren svarer til ligevægt ved ca. 16 vægt-% fugt (den røde stiplede linje).
Ved opfugtning nås ligevægt med 16 vægt-% fugt i krydsfineren ved ca. 79 % RF (punkt A). Ved udtørring nås ligevægt med 16 vægt-% fugt i krydsfineren først, når RF er nede på ca. 67 % (punkt B). Ved udtørring bør der altså benyttes en udtørringskurve (desorptionskurve) for det pågældende materiale – eller der bør arbejdes med en tilsvarende sikkerhedsmargin.

Porøse* materialer med stor fugtkapacitet, fx krydsfiner, MDF-, OSB- og spånplader, der har været udsat for vandskade, kan have højere fugtindhold end massivt træ, selv om materialerne er i ligevægt med samme RF. Det giver større risiko for skimmelvækst på træplade end på massivt træ og bør indgå i vurderingen af, hvilken renoveringsmetode der skal vælges, fx om materialer skal nedtages/kasseres.

Grafer som viser skematiske udtørringskurver for forskellige byggematerialer. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

Figur 6. Skematiske fugtligevægtskurver ved udtørring (desorptionskurver) for udvalgte almindelige byggematerialer. Fugtligevægtskurver afhænger i høj grad af materialets porestørrelse og -fordeling, så der er stor forskel på materialer med grove porer, fx beton, og materialer med mange fine porer, fx træbaserede materialer. Fugtligevægtskurver gengives ofte som opfugtningskurver eller et gennemsnit af kurverne for opfugtning og udtørring. Ved udtørring bør der derfor arbejdes med en sikkerhedsmargin, som tager højde for forskellen i fugtindhold under opfugtning og udtørring.

Figurens data stammer fra Hansen (1986).
a) Kurve for gipsplade er baseret på Geving og Thue (2002).

Laveste grænse for skimmelvækst (Lowest Isopleth for Mould, LIM-kurven) er vist i figur 7 for hhv. organiske og uorganiske byggematerialer. Kurverne viser, at der typisk på fx træ, træbaserede materialer og gipsplader (venstre diagram) er risiko for skimmelvækst ved 20 °C, når a_W er 0,75 eller højere, hvilket svarer til, at RF er 75 % eller derover på materialets overflade i ligevægt. På smudsfri beton og tegl (højre diagram) er der typisk risiko for skimmelvækst, når a_W er 0,80 eller højere, dvs. når RF er 80 % og derover (Sedlbauer, 2001). Tilsvarende LIM-kurver for mycelievækst viser, at væksten er langsommere ved lavere temperaturer og hurtigere ved højere temperaturer (Sedlbauer, 2001; Sedlbauer & Krus, 2003).

Skematiske LIM-kurver for hh. organiske eller uorganiske materialer. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

Figur 7. Skematisk og vejledende sammenhæng mellem sporespiring, temperatur og relativ fugtighed (RF) på hhv. organiske og uorganiske materialer. LIM-kurven (Lowest Isopleth for Mould) i hvert diagram repræsenterer de laveste værdier af temperatur og RF, hvor der kan ske spiring inden for 16 dage. Figuren viser, at det tager en skimmelspore* på et organisk materiale 8 dage at spire, hvis temperaturen er 10 °C, og RF er 85 %. Ved 25 °C og 85 % RF tager det kun 2 dage. På uorganiske materialer er der ved 10 °C og 85 % RF ingen vækst i løbet af 16 dage, mens det kun vil tage ca. 6 dage for en spore at spire ved 25 °C og 85 RF. Tilsvarende LIM-kurver findes for skimmelvækst; disse er stort set identiske med de viste LIM-kurver for sporespiring (Sedlbauer & Krus, 2003). RF skal derfor være under hhv. 75 % og 80 % ved 20 °C for organiske og uorganiske materialer for at undgå både sporespiring og efterfølgende vækst. Figuren er fra SBi-anvisning 278 figur 29.

Behovet for udtørring af materialer og konstruktioner afhænger derfor af, om:

fugtindholdet på materialeoverfladen af træ og andre porøse*, organiske materialer er på eller over, hvad der svarer til ligevægt ved 75 % RF ved 20 °C.
fugtindholdet på materialeoverfladen af ny beton og andre rene, uorganiske materialer er på eller over, hvad der svarer til ligevægt ved 80 % RF ved 20 °C. Uorganiske materialer med blot den mindste smule smuds bør betragtes som organiske og affugtes, hvis fugtindholdet er på eller over, hvad der svarer til 75 % RF ved 20 °C.

Alt efter materialetype og fugtindhold kan der gå fra dage til uger, før skimmelvækst kan måles eller ses. På våde gipsplader eller træfiberplader kan skimmelvækst typisk påvises efter tre-fire dage (Andersen et al., 2017).

Jo længere tid et materiale har et fugtindhold, der er på eller over den kritiske værdi (75 eller 80 % RF på overfladen ved 20 °C), jo større risiko er der for skimmelvækst. Det kan være energi-/tidskrævende at udtørre et materiale, til fugtindholdet er i ligevægt med omgivelserne. Derfor udtørres materialerne typisk kun til under LIM-kurven* (Byg-Erfa (99) 230314, 2023).

Passiv udtørring (fordampning ved naturlig ventilation) er svær at styre, tager lang tid og afhænger bl.a. af omgivelsernes RF og temperatur. Desuden er der risiko for skimmelvækst undervejs i udtørringen. I stedet bør der bruges aktiv/mekanisk affugtning og regelmæssig fugtmonitorering.

3.2.2. Fugt akkumuleret i materialer

Ved planlægning af hhv. fugtmonitorering og eliminering af årsager til fugtophobning bør der tages hensyn til, at nogle materialer eller konstruktioner kan indeholde betydelige mængder fugt. Ved dybereliggende fugt bør der tages hensyn til, at det kan tage lang tid at udtørre konstruktionen, fordi fugten i et delvist udtørret materiale transporteres ud ved diffusion, som typisk er en langsom proces.

Der kan gå lang tid, inden en vandskade opdages, fx ved lækkende vandrør eller utætte tagdækninger. Herved kan der ske opfugtning af materialerne, som det kan tage lang tid at tørre ud. I visse tilfælde er udtørring ikke realistisk, og andre tiltag må planlægges.

Beton vil generelt have de længste udtørringstider – ofte flere måneder. Forhold som omgivelsernes RF, typen af beton, vand/cement-forholdet (v/c-tal), tykkelsen og udtørringsmulighederne (især én- eller tosidig udtørring) har betydning. Udtørring af gammel beton tager længere tid end udtørring af byggefugt i nystøbt beton, da beton som materiale ændrer sig med alderen (Pustelnik, 2020). Beton, som ikke er nystøbt, vil i praksis altid være tilsmudset og bør affugtes til, hvad der svarer til ligevægt i overfladen under 75 % RF ved 20 °C.

Hvis det ikke er muligt at affugte beton i dybden, fx ved vandskade af betondæk, vurderes det, om det er muligt at lave en effektiv fugtspærre/membran. Hvis en diffusionstæt membran kan etableres, afgives restfugten fra betondækkets underside – både ved etagedæk og terrændæk. For at undgå skimmelvækst* på overfladen af beton, mens den stadig er fugtig, skal membranen klæbes eller svejses på, så adgang af ilt til overfladen hindres. Afhængigt af konstruktionen kan fugt også afgives til tilstødende bygningsdele, fx vægge eller indbygget (fast) inventar, med risiko for skimmelvækst. Om muligt forbindes den nye membran derfor med damp-/fugtspærre i de tilstødende bygningsdele (Byg-Erfa (99) 230314, 2023). Kan fugttransporten til øvrige materialer ikke styres, så skimmelvækst disse steder forhindres, bør det alternativt overvejes at udskifte betondækket/betonvæggen.

Nystøbte betonoverflader er umiddelbart modstandsdygtige over for skimmelvækst pga. høj pH-værdi. PH-værdien i overfladen falder dog hurtigt pga. karbonatisering, mens der under overfladen stadig er overskudsfugt. Sammen med uundgåelig tilsmudsning giver karbonatisering mulighed for skimmelvækst også på ny beton (SBi-anvisning 278; Pustelnik, 2020).

Træ eller træbaserede materialer, der ønskes bevaret, efter de er eller har været opfugtede, kræver ekstra opmærksomhed på fugtindhold og udtørringshastighed. Overflader affugtes hurtigst muligt, og fugt ventileres væk fra overfladerne, hvorefter materialet udtørres i dybden. Materialerne bør kontrolleres for skimmelvækst, når udtørringen vurderes at være færdig. Se også afsnit 3.2.1 om træs fugtegenskaber.

3.2.3. Fugt i konstruktioner

Ved fugtige konstruktioner, fx med bjælker eller murværk, er det vigtigt at vurdere, om der konstant kan fjernes lige så meget eller mere fugt fra overfladen, end der tilføres fra materialets indre. Det vil sige, hvorvidt overfladen over tid kan holdes på et fugtniveau, hvor skimmelsporer* ikke kan spire.

Diffusionstætte overflader eller materialer kan forhindre hurtig udtørring, og ved meget fugtige konstruktioner bør det derfor vurderes, om det er nødvendigt at fjerne de diffusionstætte lag for at sikre hurtig udtørring, jf. afsnit 3.5.1.

For at udtørre lukkede konstruktioner er det typisk nødvendigt at åbne dem. Åbning anbefales også, da der ofte er begrundet mistanke om skimmelvækst (afsnit 2.3.1's underafsnit Skimmelvækstens placering).

Fugtindholdet i materialer måles løbende i udtørringsfasen. Først når fugtniveauet i materialet er under risikogrænsen for etablering af skimmelvækst, jf. afsnit 3.2.1, må konstruktionerne genopbygges. Dette gælder især materialer, der skal indgå i lukkede konstruktioner, fx etageadskillelser.

Eliminering af årsager til fugtophobninger og genopbygning kan medføre renovering af hele konstruktioner. I sådanne tilfælde kan det overvejes at udføre simuleringer af fugt- og varmeforhold for at sikre, at den valgte opbygning af konstruktionen ikke giver anledning til opfugtning eller kuldebroer* (se SBi-anvisning 277 kapitel 5).

3.2.4. Udtørring og aktiv affugtning

Udtørring skal generelt vare længe nok til, at materialerne er gennemtørre. Ved indbygning skal materialerne være under den kritiske grænse for skimmelvækst*, dvs. på et niveau, som er så lavt, at der ikke er risiko for skimmelvækst, jf. afsnit 3.2.1. Hvis udtørring forceres for meget, bliver materialets overflade tør, men udtørringshastigheden fra materialets indre reduceres, da fugttransporten på overfladen kun foregår ved diffusion. Hvis udtørring standses, før materialet er tilstrækkeligt udtørret, er der risiko for, at overfladen kan blive fugtig igen pga. restfugt i materialet.

Når der kun er tale om kortvarig opfugtning af et materiales overflade, kan udtørring normalt ske ved hjælp af udluftning alene eller evt. en kombination af opvarmning og udluftning. Ved større opfugtning/vandskade benyttes aktiv affugtning med kondensaffugtning eller sorptionsaffugtning. Udtørringstiden kan dog stadig være lang. Valg af løsning må ske ud fra en vurdering af, hvilken metode der aktuelt forventes at være bedst egnet, se fx Byg-Erfa (99) 230314 Fugtkriterier og udtørring (2023).

Hvis rumtemperaturen er lav, og/eller luftfugtigheden er høj, kan der med fordel anvendes en adsorptionsaffugter med afkast til det fri. I sommerperioden eller hvis der er varme på bygningen, kan der anvendes en kondensaffugter. Affugterens betydning for rumtemperatur og luftcirkulation af skimmelbiomasse* samt mulige placeringer af affugter og evt. ekstra udsugning bør indgå i vurderingen af løsningen.
Affugteren bør indstilles, så RF holdes under 60-65 % RF for at komme under det kritiske fugtindhold for skimmelvækst hurtigst muligt.
Begge metoder kræver, at bygningen holdes tæt lukket for at undgå, at der bruges energi på at affugte udeluften. Forskellen mellem udtørring ved de to metoder kan ses i SBi-anvisning 277 figur 27.

Tabel 7 giver en oversigt over nødvendige tiltag i forbindelse med udtørring afhængigt af rummets/bygningens opfugtning og tilstand.

TABEL 7. Oversigt over nødvendige tiltag i forhold til rummets/bygningens opfugtning og tilstand.

Tilstand ^a)	Aktiv affugtning	Fjernelse af skimmelvækst	Fjernelse af bakterier ^b)	Lugt-sanering ^c)
Tørt rum/bygning – under 75 % RF Materialer eller konstruktioner har været opfugtede. Skimmelvækst er udtørret og måske ikke-synlig. Renovering er ofte igangsat pga. symptomer hos brugere (afsnit 3.2.6).	Nej	Ja	Nej	Hvis nødvendigt
Fugtigt rum/bygning – 75-90 % RF Materialer eller konstruktioner er stadig fugtige. Fugtkilde er kendt, og skimmelvæksten er aktiv og formentlig synlig. Derudover kan skimmelvækst opstå under renoveringen (afsnit 3.2.7).	Ja	Ja	Hvis nødvendigt	Hvis nødvendigt
Vådt rum/bygning – over 90 % RF Materialer eller konstruktioner er vandskadede, fx efter rørskade, oversvømmelse, stormskade eller brandslukning. Skimmelvækst opstår ofte, hvis udtørring ikke har været iværksat hurtigt nok. Derudover kan skimmelvækst opstå under renoveringen (afsnit 3.2.8).	Ja	Ja	Hvis nødvendigt	Hvis nødvendigt
a) Defineret ud fra relativ fugtighed (RF) på materialeoverfladen. Der skal tages hensyn til bygningsdel og årstid. En bygning eller et rum kan være vådt et sted og tørt et andet - og kan have skimmelvækst, både hvor der er vådt og tørt. b) Det kan kræve ekstra rengøring, hvis der er indtrængende kloakvand, slam, mudder eller lignende. c) Fjernelse af skimmellugt (lugtsanering) foretages først, når skimmelvækst er fjernet (afsnit 3.8).

3.2.5. Styring af udtørringsforløbet

Årsagen til opfugtning skal findes og elimineres hurtigst muligt, og udtørring bør begyndes hurtigst muligt, efter at årsagen er elimineret. Omfanget af eksisterende opfugtning er klarlagt, jf. afsnit 3.1.

Udtørringsforløbet skal planlægges under hensyntagen til fx:

Materialets fugtkapacitet og udtørringskurve (desorptionskurve figur 6).
Materialernes dimensioner – større dimensioner medfører længere udtørringstid.
Udtørringsmulighederne fra overfladen – ensidig eller tosidig udtørring, lufttemperatur, luftfugtighed, materialets overfladetemperatur.
Materialetyper i forhold til LIM-kurver* (jf. figur 7).
Fugtkriterier for de specifikke materialer (se fx Byg-Erfa (99) 230314, Fugtkriterier og udtørring, 2023); Byg-Erfa (99) 100527, Udtørring af byggematerialer – forenklet metode til vurdering af udtørringstid, 2010).

Tidsforløbet er et vigtigt element i planlægningen. Det er derfor vigtigt at vurdere/beregne, hvor lang tid der skal til for at udtørre materialer og konstruktioner til et acceptabelt fugtniveau. Fugtberegninger kan bruges i planlægningen af, hvornår fugtmålinger skal udføres, men kan ikke bruges som dokumentation for udtørring. Fugtmålinger skal dokumentere, at materialet er udtørret til det krævede fugtindhold – uanset beregnet tørringstid (Byg-Erfa (99) 230314, 2023).

Inden skimmelrenoveringen går i gang, bør der fastsættes kriterier for fugtindholdet i og på de enkelte byggematerialer. Fugtindholdet bør, jf. afsnit 3.2.1, være under, hvad der svarer til ligevægt ved 75 % RF ved 20 °C på materialeoverfladen. Ved indbygning/genopbygning kan fugtkriterier fastsættes i henhold til producentdokumentationen (for udvalgte materialer se også Byg-Erfa (99) 230314, 2023).

Ved lavere temperaturer, fx i vinterhalvåret, kan skimmelsvampe stadig spire og vokse, hvis materialerne først er blevet meget fugtige. Det går bare langsommere end ved 20 °C. Ved en temperatur på 10 °C ligger grænsen for skimmelvækst (LIM-kurven figur 7) på, hvad der svarer til 80 % RF på materialeoverfladen for træ og træbaserede materialer, mens den tilsvarende værdi er 85 % RF for uorganiske, smudsfri materialer.

Hvis den første fase af et udtørringsforløb sker med opvarmning og ventilation, vil de fugtige materialer ofte have lavere temperatur end den omgivende luft. Dette skaber risiko for høj RF på overfladerne og dermed også øget risiko for, at overfladerne midlertidigt opfugtes og evt. får skimmelvækst*.
Afkastluften fra aktiv udtørring er varmere og indeholder mere fugt end luften i rum uden aktiv udtørring, og afkastluften skal derfor ledes direkte ud af bygningen (Byg-Erfa (99) 120723, 2012).

For at sikre optimal udtørring i forhold til skimmelvækst bør følgende forhold indgå i vurderingen:

Materialer, der hæmmer udtørring, bør fjernes, fx tæpper, gulvbelægning, vægpaneler, vægbeklædning, isoleringsmaterialer og puds (afsnit 3.5.1).
Meget tilsmudsede, fugtige materialer bør rengøres med klasse H-støvsuger (eller vand og sæbe) for at undgå risiko for skimmelvækst. Kan det ikke lade sig gøre, bør det overvejes at udskifte dem.
Materialer med synlig skimmelvækst bør støvsuges med klasse H-støvsuger hurtigst muligt for at undgå yderligere vækst og spredning af sporer under udtørring. Ud fra nuværende viden kan det ikke anbefales at anvende kemiske midler på fugtige/våde eller tilsmudsede materialer, jf. afsnit 3.6.4.
Træplader, fx MDF-, OSB- og spånplader, er mere sårbare over for skimmelvækst end massivt træ, fx bjælker og brædder, pga. de mange blottede træfibre, som gør pladerne mere tilgængelige og nedbrydelige for skimmelsvampe. Træplader bør kontrolleres under udtørringsforløbet.
Lukkede konstruktioner, hvor der er begrundet mistanke om kritiske fugtforhold, bør åbnes, fx etageadskillelser med indskudsler eller isolering, lette skillevægge og ældre trappeundersider.
Fugtige materialer må ikke lukkes inde mellem eller bag diffusionstætte materialer, da det vil forhindre fugten i at tørre ud (se dog også afsnit 3.2.2).

Der bør ikke overfladebehandles, fx males, før hele konstruktionen er tør (også i materialets indre) og kontrolleret for skimmelbiomasse*. For tidlig overfladebehandling kan forhindre udtørring, og skimmelvækst vil i så fald kunne etablere sig, fx bag malingslag.

Hvis der er behov for at undgå, at trænedbrydende svampe etablerer sig på meget vådt, massivt træ, inden materialet er tørt i dybden, kan der i begrænset omfang evt. anvendes et træbeskyttelsesmiddel til indendørs brug. Produktet skal bruges i overensstemmelse med producentens anvisninger på etiketten. Aktivstoffer og produkt skal være lovlige i henhold til biocidforordningens produkttype 8.
Imprægneringsmidlet må ikke virke som dampspærre, men skal tillade, at fugten kan diffundere ud. Træværket bør kontrolleres for skimmelvækst efter endt udtørringsforløb.
Der er stor forskel på de enkelte skimmelarters resistens over for bekæmpelsesmidler, og biocider til imprægnering kan fremme resistens. Imprægnering kan derfor ikke anbefales som en metode til at undgå skimmelvækst under udtørring af vådt træværk.
Imprægneringsmidler må generelt ikke komme i direkte kontakt med mennesker, dyr eller fødevarer eller udvaskes til miljøet over tid. Ved brug af visse imprægneringsmidler må træ ikke anvendes indendørs. Ved evt. genbrug/genanvendelse af behandlet træ skal gældende lovgivning undersøges.

Ud over allerede opfugtede materialer/bygningsdele kan potentielle byggearbejder også øge fugtbelastningen i renoveringsområdet, fx genoppudsning eller maling af vægge. Tabel 8 giver en række eksempler på, hvad man skal være særligt opmærksom på undervejs. For mere om fugtstrategi se SBi-anvisning 278 og Byg-Erfa (99) 230313 (2023).

TABEL 8. Eksempler på årsager til opfugtning under renovering og forslag til handlinger med henblik på at forebygge skimmelvækst.

Fejl og mangler	Handling
Ny eller mere skimmelvækst* opstår under udtørring	Udtørring bør foregå kontrolleret under hensyntagen til både materialets og omgivelsernes RF mv., som beskrevet i denne anvisning.
Manglende tilendebragt udtørring/affugtning af opfugtede materialer/bygningsdele	Udtørring skal være tilendebragt. Indregn nødvendig tid i tidsplanen.
Manglende tilendebragt udtørring af byggefugt	Byggefugt skal udtørres. Det gøres bedst, hvis konstruktionerne er så åbne som muligt, indtil fuld tørring er opnået. Alternativt kan der undertiden ske beskyttelse med en fugt- eller dampspærre.
Indelukket byggefugt	Der skal sikres tilstrækkelig udtørring før lukning af konstruktioner. Indbygning af fugtige konstruktioner bag tætte lag må ikke forekomme.
Indbygning af våde materialer i tør/våd bygningsdel	Byggematerialer skal så vidt muligt være tørre ved indbygning. Undtaget herfra er fx støbte og murede konstruktioner, som bør udføres forskriftsmæssigt og så tidligt i forløbet som muligt. Indbygning af fugtige materialer mellem tætte lag må ikke forekomme. Der vil typisk være behov for anvendelse af fugtspærre/dampspærre.
Manglende viden eller oplysning om acceptabelt maksimalt fugtindhold	Indhent oplysninger om maksimalt fugtindhold ved levering og indbygning.
Manglende tilendebragt afhærdning af materialer	Afhærdning af materialer skal være tilendebragt inden videre arbejder. Indregn nødvendig tid til afhærdning i tidsplanen.
Manglende afdækning af bygningsdele	Konstruktioner og bygninger uden permanent tag skal afdækkes og evt. isoleres, indtil bygningen er lukket, og det færdige tag er lagt og isoleret.
Opfugtning under transport og oplagring på byggeplads	Sørg for at afdække materialer under transport og på byggeplads indtil færdig indbygning. Der skal sikres kort og hensigtsmæssig oplagring på drænet / tørt underlag med ventileret overdækning.
Svigt i modtagekontrol ift. fugt og skimmelvækst	Allerede modtagne materialer kontrolleres for fugtindhold og skimmelvækst. Modtagekontrol kan forbedres ved øget prøvetagning.
Mangelfuld byggelogistik i forhold til udtørring	Byggelogistik forbedres. Indregn nødvendig tid til udtørring i tidsplanen.
Binding af fugt, støv og jord på gulve	Minimér tilsmudsning af konstruktioner og materialer. Støvsug med klasse H-støvsuger. Minimér forekomsten af vådt organisk smuds.
Generel byggepladsfugt	Sørg for at bringe så lidt vand ind i bygningen som muligt, fx ved brug af beton med lavt vand/cement-forhold og brug af tørre materialer. Sørg for tørre opbevaringsforhold.
Fugt fra vejret	Det er vigtigt at fugtsikre bygningen ved arbejdstids ophør. Afdæk tilstrækkeligt og i tide ved dårligt vejr.
Se SBi-anvisning 274 afsnit 2.1-2.2 for andre årsager til fugt i bygningen, SBi-anvisning 278-279 om fugt i bygninger og fugtstrategi samt relevante Byg-Erfa-blade, fx (99) 100527 Udtørring af byggematerialer (2010), (99) 230314 Fugtkriterier og udtørring (2023) og (99) 230313 Fugtstrategi i byggeprojekter – forebyggelse af skimmelsvampevækst (2023).

Metoder til bestemmelse af fugtindhold

Det er vigtigt at anvende de rigtige instrumenter til måling af fugt i materialer/konstruktioner, så den viden, man får om konstruktionernes og overfladernes fugtindhold, er så korrekt som muligt. Dernæst er viden om bygningsfysik og materialer en forudsætning for at kunne bruge fugtmåleinstrumenterne rigtigt, tolke resultaterne korrekt og vurdere risikoen for skimmelvækst.

Det skal understreges, at fugtmålinger altid er et øjebliksbillede. Man skal derfor overveje, hvor og hvordan fugtforholdene monitoreres over tid, fx ved at udføre fugtmålinger regelmæssigt. Fugtmonitoreringen kan evt. optimeres ved at følge udtørringsforløbet gennem digitale sensorer eller dataloggere (se SBi-anvisning 277 og Andersen & Morelli, 2023).

Fugt skal måles inde i materialet og ikke blot i de yderste 1-2 cm. Ved udvælgelse af steder til fugtmålinger skal der tages højde for den ujævne udtørring (Byg-Erfa (99) 230314, 2013). Når fugtmålinger foretages ved en anden temperatur end 20 °C, skal den målte RF altid korrigeres, så den svarer til måling ved 20 °C.
Fugtmåling i gammel vandskadet beton kan fx ske ved måling af RF i et hul, som bores i betonen. Der måles normalt i 0,5 gange betonlagets tykkelse ved 20 °C (SBi-anvisning 278).

Ved kontrol af udtørring benyttes en udtørringskurve (desorptionskurve) for det pågældende materiale – eller der inkluderes en tilsvarende sikkerhedsmargin, jf. figur 6. Der vil være en vis usikkerhed på både måleinstrumenter og de forskellige materialers fugtligevægtsdata (sorptionskurver). Der bør derfor planlægges med en vis sikkerhedsmargin også for måleinstrumenterne, så det sikres, at den målte RF-værdi reelt er under LIM-kurven*, så det sikres, at der ikke sker yderligere skimmelvækst (figur 7).

Denne anvisning beskriver ikke yderligere, hvordan udtørring kan beregnes, eller hvordan fugt måles. For beregninger se i stedet SBi-anvisning 277 om teori, beregning og undersøgelse, 278 om projektering og udførelse og 279 om bygningsdele samt Byg-Erfa fx (99) 100527 Udtørring af byggematerialer (2010), (99) 230314 Fugtkriterier og udtørring (2023) og (99) 120723 Udtørring efter vandskade (2012).

Metoder og instrumenter til omfangsbestemmelse af opfugtning er beskrevet i SBi-anvisning 274 afsnit 2.3. En mere uddybende beskrivelse af principper og anvendelse af instrumenter og målemetoder findes i SBi-anvisning 277.

Registrering af fugt

Udtørring/affugtning kan først anses for tilendebragt, når kontrolmålinger viser, at materialet/konstruktionen er tør. Herefter bør der afhængigt af situationen kontrolleres for forekomst af skimmelvækst. Skimmelvækst kan være ikke-synlig* eller svær at se på det specifikke materiale, se også tabel 14.

Ved fugtige og våde materialer/konstruktioner foretages fugtmålinger, indtil materialerne kan betragtes som tørre i forhold til det videre arbejde.
Ved åbning af fugtige, lukkede konstruktioner skal alle overflader og hulrum mv. undersøges for opfugtning (eksisterende og tidligere), som kan medføre skimmelvækst (tidligere eller fremadrettet).
Fugtindhold og fugtfordeling i alle materialer med fugt-/vandskade bør løbende registreres. Ved endt udtørring indføres fugtmålinger i kontrolplan for fugt og skimmel (afsnit 2.4.2).

Materialer/konstruktioner bør generelt være tørre – også inde i materialet/konstruktionen – efter nedtagning og udtørring. I sådanne situationer vil fugtmålinger ved efterfølgende afrensning og genopbygning kun skønnes nødvendige, hvis der bruges fugtige arbejdsprocesser, fx genopbygges med støbte eller murede konstruktioner.

3.2.6. Tørre bygningsdele og materialer

Selv om et rum, en bygningsdel eller et materiale nu fremstår tørt, har det altid været fugtigt eller vådt engang, hvis der optræder skimmelvækst* (som evt. er ikke-synlig* eller skjult*). Opfugtningen har givet anledning til skimmelvækst, som ikke er blevet fjernet, men årsagerne til opfugtningen er ikke længere til stede. Der vil derfor ikke være behov for yderligere udtørring, men skimmelvæksten skal stadig fysisk fjernes, jf. afsnit 2.3.3.
Typiske årsager til tidligere opfugtning fremgår af tabel 6. En sådan skimmelrenovering kan tage udgangspunkt i, at nogle brugere* har gener, der er sat i forbindelse med skimmelvækst.

3.2.7. Fugtige bygningsdele og materialer

En fugtig bygningsdel kan skyldes skader eller mangler ved selve bygningen. Det kan fx være mangelfuld inddækning ved tagkonstruktion, manglende eller nedbrudt fugtspærre i fundament, forkert placering af dampspærre, mangelfuld eller uhensigtsmæssig isolering, siveskader (fra varmtvandsrør, brugsvand, kloak mv.) eller underdimensionering af ventilationsanlæg. Årsagen kan også være uhensigtsmæssig drift eller brugeradfærd. Det kan være fx tildækkede ventilationsriste, forkert fald på terræn, tilstoppede aftrækskanaler, tildækkede indblæsningsventiler eller manglende udluftning.
Ofte er mindre fugtproblemer en kombination af forhold ved bygning og drift/brug. De mest typiske årsager samt de fejl, der kan begås undervejs i renoveringen, fremgår af hhv. tabel 6 og tabel 8.

Efter udtørring skal der kontrolleres for skimmelvækst*.

3.2.8. Våde bygningsdele og materialer

Et vådt rum/bygningsdel har typisk været udsat for en pludselig opstået vandskade. Ofte sker det som følge af en lækage, fx i vandrør eller afløb, eller ved oversvømmelse, fx i forbindelse med skybrud eller stormflod, stormskade, tøbrud eller brandslukning.

Det er vigtigt at afhjælpe vandskader, så snart de opstår – både ud fra et helbredsmæssigt og et økonomisk synspunkt. Gør man det, kan vækst af skimmelsvampe muligvis helt undgås, da sporerne kræver lidt tid for at etablere sig. Etableringshastigheden afhænger af fugt- og temperaturforholdene, materialet, og hvor tilsmudsede overfladerne er. Generelt regnes der med 48 timer, især ved oversvømmelse og rørskade (Statens Serum Institut, 2024b; Hung et al., 2020).

Sker der ikke hurtig udtørring af alle overflader efter vandskade, også i lukkede konstruktioner, kan der udvikles kraftig forekomst af skimmelvækst* med risiko for helbredsgener, jf. afsnit 2.3.1. På gennemvådt materiale er der stor risiko for vækst af aktinobakterier*, og i forbindelse med kloakvand, slam, mudder og overfladevand er der stor risiko for vækst af bakterier.

Udtørring kan tage lang tid (typisk uger til måneder), og i den periode kan der også opstå skimmelvækst. Eksisterende skimmelbiomasse* kan genoptage væksten på mindre end ét døgn, hvis fugtniveauet stiger igen.

Skadesbegrænsning ved vandskade

Umiddelbart efter vandskade/brandslukning anbefales følgende:

Beskyt bygningen mod yderligere opfugtning ved at stoppe vand-/fugtpåvirkningen, fx fra utætheder i rør eller konstruktioner.
Fjern frit vand. Det vil sige, at vand, fx fra oversvømmelse, rørbrud eller slukningsvand, pumpes væk. Det skal sikres, at vand er fjernet bedst muligt også i potentielle hulrum, kanaler osv. Brug personlige værnemidler ved arbejdet til beskyttelse mod bakterier.
Kortlæg, hvor der er trængt vand ind/ud, og hvilken type vand der er tale om, fx vand fra utætheder i tag eller facade, slukningsvand, utætte rør og installationer, kloakvand eller mudder.

Der skal hurtigst muligt – og ofte sammen med et forsikringsselskab – etableres en klar plan for rengøring, håndtering af indbo* og våde materialer samt udtørring. Det bør være klart for alle parter, hvem der har ansvaret for hvilke dele af arbejdets planlægning og udførelse.

Hurtigst muligt og helst inden 48 timer anbefales følgende:

Stop yderligere opfugtning.
Tøm rummet/området, jf. afsnit 4.2, uanset om indbo mv. skal genbruges eller ej.
Sørg for udluftning/udtørring ved hjælp af regelmæssig, kortvarig udluftning med gennemtræk, indtil kontrolleret udtørring kan starte. Den umiddelbare udtørring bør ikke ske ved forhøjet temperatur, medmindre der sikres øget ventilation med afkast til det fri, da det ellers vil øge risikoen for skimmelvækst.
Rengør med rent vand og universalrengøringsmiddel, jf. afsnit 3.9.1.
Start registrering af fugtindhold i materialer, konstruktioner og fast inventar til hjælp for vurdering af opfugtning og planlægning af udtørringsforløb.

Ved synlig skimmelvækst følges denne anvisning for planlægning og udførelse af skimmelrenovering. Ved mistanke om skimmelvækst eller ved behov for vurdering af skimmelvækstens omfang følges SBi-anvisning 274.

Typiske fejl og mangler undervejs i udtørringen ses i tabel 8.

Anbefalingerne i dette afsnit er baseret på bl.a. Sundhedsstyrelsen (2023), Statens Serum Institut (2024b) og Miljøstyrelsen (2023).

3.3. Planlægning af skimmelmonitorering og kvalitetskontrol

Bygningsundersøgelsens prøvetagningsmetoder, analysemetoder og skimmelresultater gennemgås på samme måde som informationer om bl.a. bygningshistorik og fugtindhold. Med udgangspunkt i denne information planlægger den projekterende* (evt. i samråd med rådgiver og afrensningspersonale*/udførende*), hvad der skal nedtages og afrenses. Der fastlægges også, hvilke prøve- og analysemetoder der skal bruges ved kvalitetskontrollerne, og hvilke supplerende prøver der evt. bør tages.

3.3.1. Skimmelresultater i rapporten fra bygningsundersøgelsen

Skimmelvækst* på materialer og skimmelsporer* i luften kan være meget ujævnt fordelt, og resultater fra skimmelanalyserne kan være meget forskellige, selv om prøverne er taget lige ved siden af hinanden eller i to naborum.

Der kan sidde ikke-synlig* skimmelvækst og sporer i et større område, end der er undersøgt/observeret. Der skal derfor typisk planlægges med afrensning af større områder – mindst 30-40 cm rundt om den synlige eller påviste vækst.

Hvis der er skimmelidentifikation på artsniveau, giver det mulighed for at understøtte planlægning af fx affugtning, supplerende prøvetagning, sikkerhedsforanstaltninger, udarbejdelse af biologisk risikovurdering og kvalitetskontrol. Blandt andet kan følgende forhold vurderes:

Er der tegn på fugt/vandskade (indikatorarter*)?
Er der tegn på skjult* skimmelvækst (bygningsrelaterede* skimmelarter i luft/støv, hvor vækstområder endnu ikke er påvist)?
Er der skimmelarter, som potentielt kan udgøre en yderligere sikkerhedsrisiko for sunde personer?

Planlægningen bør tage højde for, at visse skimmelarter hele tiden producerer store mængder af sporer, fx Aspergillus og Penicillium eller ’Pen/Asp/Pae’, Cladosporium og Wallemia. Andre arter afgiver flere sporer, når de tørrer ud, fx Chaetomium spp. Der vil i begge situationer være en øget risiko for eksponering og spredning til rene områder.

Ved afvigelser mellem bygningsundersøgelsen og de faktiske forhold, eller hvis rapporten på anden måde ikke giver relevante informationer om skimmelvæksten (tabel 5), kan der tages supplerende prøver. Hvis der er store afvigelser, bør der laves en ny undersøgelse, jf. SBi-anvisning 274.

Biologisk risikovurdering

Afrensningspersonalets*/udførendes* arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig APV for arbejdet med skimmelrenoveringen, herunder en biologisk risikovurdering. I fugtige eller våde bygninger findes næsten altid en eller flere Aspergillus-arter (Arbejdstilsynets risikogruppe 2 i afsnit 2.3.6's underafsnit Beskyttelse mod skimmelsvampe). Arbejdet skal derfor planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdet skal desuden anmeldes, jf. afsnit 2.1.3.

En risikovurdering kan indeholde følgende:

Beskrivelse af skimmelsvampe i renoveringsområdet og risici ved udsættelse for disse, uanset hvilken af Arbejdstilsynets risikogrupper de måtte tilhøre (for risikogruppe 1 og 2 se afsnit 2.3.6's underafsnit Beskyttelse mod skimmelsvampe). For beskrivelse af risici se afsnit 2.3.1's underafsnit Eksponeringskilder og SBi-anvisning 274 for specifikke skimmelarter.
Skimmelarter, belastningsgrad (sammenlagt areal per placering og/eller intensitet) og arbejdets varighed.
Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse mod risikoen (afsnit 2.3.4 Sikkerhedsforanstaltninger, afsnit 2.3.6's underafsnit Beskyttelse mod skimmelsvampe).

3.3.2. Valg af prøvetagnings- og analysemetoder

Uanset metode skal en skimmelprøve betragtes som en stikprøve. Prøven siger kun noget om det specifikke område for prøvetagningen, og ved luftprøver kun noget om det enkelte rum.
Tages der kun få prøver, er der risiko for at undervurdere eksponeringen, og at rum/berørte områder af bygningen vurderes i bedre stand, end de faktisk er. Tages der flere prøver, stiger sikkerheden, og det handler derfor om at finde den rette balance. Da hver situation med skimmelvækst er forskellig, kan der ikke gives faste retningslinjer for antallet af prøver. Det er derfor en subjektiv vurdering af den erfarne projekterende*/skimmelsagkyndige*, hvor mange prøver der er nødvendige.

Ingen prøve- eller analysemetode bør stå alene, da én metode kun giver en del af det samlede billede (tabel 10). Ved at bruge flere forskellige metoder kan der sammensættes et mere sandfærdigt billede af skimmelforekomsten på overflader eller i indeluften (Andersen et al., 2021; Bastholm et al., 2022).

Under planlægning af prøvetagningsmetoderne skal der tages højde for, at nogle skimmelarter, fx Cladosporium sphaerospermum, sidder bedre fast på overfladen end andre. Det anbefales derfor at bruge tapeprøver, hvis der er mistanke om fastsiddende skimmelvækst, da tape kan tåle større tryk/belastning end svaber- og aftryksprøver. Tapeprøver tages jf. 4.11.3.

På basis af informationer om fugt, skimmelvækst* og brugernes fysiske sårbarhed*/følsomhed vurderer den erfarne projekterende/skimmelsagkyndige, om der skal foretages skimmelmonitorering eller tages supplerende skimmelprøver. Derudover planlægges prøvetagning til kvalitetskontrol af både afrensning og slutrengøring. Mulige prøvetagnings- og analysemetoder er vist i tabel 9.

Tabel 9. Oversigt over prøvetagnings- og analysemetoder i forbindelse med hhv. skimmelafrensning og slutrengøring samt ved evt. supplerende prøvetagning/monitorering. Valg af metoder tilpasses den konkrete situation.

Analyse Prøvetagning	Mikroskopi	Dyrkning	DNA	NAHA
Tapeprøve	Skimmelsporer og myceliefragmenter* Levende og inaktiv/død biomasse Kun skimmelslægt.	-	-	-
Svaberprøve	-	-	Skimmelsporer og myceliefragmenter* Levende og inaktiv/død biomasse Ca. 20 skimmelarter ^a).	Skimmelsporer og myceliefragmenter* Levende og inaktiv/død biomasse Ingen artsidentifikation.
Aftryksprøve	-	Skimmelsporer Levende biomasse Kun skimmelarter der kan leve på det valgte vækstmedie.	-	-
Luftprøve	-	Skimmelsporer Levende biomasse Kun skimmelarter der kan leve på det valgte vækstmedie.	Skimmelsporer og myceliefragmenter* Levende og inaktiv/død biomasse Ca. 20 skimmelarter ^a).	Skimmelsporer og myceliefragmenter* Levende og inaktiv/død biomasse Ingen artsidentifikation.
Analysetid	Ca. 1 døgn	6-10 evt. 14 dage	Ca. 1 døgn	Ca. 1 time
a) Ikke alle bygningsrelaterede* skimmelarter er inkluderet i DNA-analysen.

Til kvalitetskontrol anbefales det at bruge to forskellige metoder. Ved supplerende eller løbende prøvetagning kan én metode være tilstrækkelig. Tabel 10 viser forslag til, hvilke prøvetagnings- og analysemetoder der kan kombineres. Valg af metoder afhænger af den specifikke situation.

Til kvalitetskontrol ved dyrkning anbefales det at bruge V8 agar*. Indikatorarterne* (hydrofile* skimmelarter, kræver høj a_W/RF) vokser bedst på V8 agar eller MEA. Andre bygningsrelaterede* skimmelarter (xerotolerante* skimmelarter, kan tolerere lavere a_W/RF) vokser bedst på DG18 agar. Wallemia sebi vokser kun på DG18.

En luftprøve taget i det samme rum og dyrket på hhv. V8 og DG18 kan give to meget forskellige resultater, men begge er sandfærdige resultater af skimmelforekomsten i rummet og komplementerer hinanden.

Ved dyrkning er nogle skimmelarter, fx Chaetomium spp., 10-14 dage om at danne identificerbare strukturer på V8, især hvis temperaturen er over 25 °C.

Brugen af forceret ophvirvling, inden der tages luftprøver, øger mængden af skimmelsporer* og myceliefragmenter*. Dette forbedrer muligheden for at detektere indikatorarter* ved dyrkning og DNA-analyse, fx kvalitetskontrol af slutrengøring. Forceret ophvirvling skal altid bruges til at detektere skimmelbiomasse* ved NAHA-analyse, fx monitorering af Afrensningspersonalets*/udførendes* og brugernes* eksponering.

Nogle indikatorarter* (Acremonium strictum/Sarocladium strictum, Stachybotrys chartarum og Trichoderma viride) bliver ikke så let luftbårne uden forceret ophvirvling, da de enten producerer deres sporer i slimdråber eller har store sporer (Ulocladium chartarum/Alternaria chartarum).
Andre indikatorarter* (Aspergillus versicolor, Penicillium chrysogenum og Wallemia sebi) bliver let luftbårne, da de alle har små, tørre sporer, som produceres i stort antal.

Hvis afrensning har efterladt sporer fra den oprindelige skimmelvækst, kan NAHA-værdien være lav, mens en aftryksprøve vil vise, at der stadig er levedygtige sporer tilbage. Døde sporer og myceliefragmenter vil derimod give en høj NAHA-værdi, mens en dyrkningsprøve ikke vil vise noget.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem analyseresultaterne, skal et eller flere trin i processen gentages, fx ekstra støvsugning med klasse H-støvsuger.

TABEL 10. Metoder til kvalitetskontrol efter hhv. skimmelafrensning og slutrengøring samt til evt. supplerende prøvetagning/monitorering under skimmelrenovering. Valg af metoder tilpasses den konkrete situation.

Situation	Supplerende prøver/monitorering	Kontrol efter afrensning	Kontrol efter slutrengøring
Fysisk sårbare/følsomme brugere. Mistanke om skjult skimmelvækst	Aftryk (V8 / MEA / DG18) + dyrkning Luft (FO) (V8 / MEA / DG18) + dyrkning Luft (FO) + DNA Luft (FO) + NAHA Svaber + dyrkning Svaber + DNA Svaber + NAHA.	Aftryk (V8) + dyrkning ^c) Svaber + NAHA Tape + mikroskopi.	Aftryk (V8) på vandrette overflader + dyrkning ^d) Luft (FO) (V8) + dyrkning ^e) Luft (FO) + DNA Luft (FO) + NAHA.
Vækst af hydrofile* arter ^a), fx Chaetomium globosum og Stachybotrys chartarum	Aftryk (V8) + dyrkning Luft + DNA Svaber + DNA.
Vækst af xerotolerante* arter ^a), fx Aspergillus versicolor, og Wallemia sebi	Aftryk (DG18) + dyrkning Luft + DNA Svaber + DNA.
Vækst af andre bygningsrelaterede* skimmelarter ^b)	Aftryk + dyrkning Luft (FO) + dyrkning Svaber + dyrkning.
Vækst af gærarter	Aftryk (V8 / DG18) + dyrkning Luft (FO) (V8 / DG18) + dyrkning Svaber + dyrkning.
a) Indikatorarter* i SBi-anvisning 274 tabel 13. b) Øvrige bygningsrelaterede* skimmelarter i SBi-anvisning 274 tabel 13 og efterfølgende tekst samt humanpatogene og xerofile* arter. Der kan anvendes andre vækstmedier og/eller andre temperaturer, der passer til den specifikke skimmelart, der undersøges for. c) Ved tørdamp- og kemisk afrensning anbefales det at bruge mikroskopi eller NAHA. Dyrkning er ikke anvendelig, da skimmelvæksten forventes at være inaktiv/død. Skimmelprøver kan tages, når materialet/konstruktionen er tør også i dybden. d) Aftryksprøver til dyrkning tages før forceret ophvirvling. e) Luftprøve (FO) til dyrkning kan evt. kombineres med en referenceprøve af udeluften. Ifølge Moriske et al. (2019) kan udeluft ikke bruges som reference i bygninger med ventilationsanlæg, i stedet kan man bruge et rum, hvor der ikke er mistanke om skimmelvækst. FO: Forceret ophvirvling inden luftprøver tages. Hvis FO foretages som supplerende prøver/monitorering i rum med brugere, vil potentielt ophvirvlede skimmelsporer mv. øge brugernes eksponering. Det anbefales derfor at støvsuge efter prøvetagning.

Figur 8 viser, hvornår der typisk foretages kvalitetskontrol ved mindre/mellemstore skimmelrenoveringer. Kvalitetskontrol ved mellemstore/store renoveringer ses i figur 9. Der er ikke fastlagte grænser for, hvornår en skimmelrenovering betegnes som mindre, mellemstor eller stor, men afsnit 3.10.1 giver en vejledende beskrivelse. Uanset størrelsen/kompleksiteten er det den erfarne projekterendes*/skimmelsagkyndiges* subjektive vurdering, der afgør, hvor meget eller lidt der skal undersøges.

Diagram for kvalitetskontrol ved små og mellemstore skimmelrenoveringer. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

Figur 8. Diagram for kvalitetskontrol (lilla) ved mindre og mellemstore skimmelrenoveringer. Diagrammet viser, hvornår skimmelprøver skal tages. For kombinationer af prøvetagnings- og analysemetode se tabel 10. Den aktuelle situation kan betyde, at nogle trin er unødvendige, eller at rækkefølgen ændres. Kvalitetskontrol af afrensning skal dog altid foretages.

3.3.3. Supplerende prøver og skimmelmonitorering

Supplerende skimmelprøver kan være relevante, hvis der efter bygningsundersøgelsens afslutning er sket ny opfugtning, eller hvis skimmelvækst har bredt sig eller er opstået. Supplerende prøver og monitorering tjener flere formål. De kan bl.a. understøtte kvalitetssikringen af planlægning og udførelse. Derudover bidrager de til at sikre et tilfredsstillende indeklima/arbejdsmiljø.

Den erfarne projekterende*/skimmelsagkyndige* vurderer om og i givet fald, hvor mange supplerende prøver der skal tages, hvor de skal tages, og hvilke metoder der skal bruges. Herunder vurderes det, om der skal foretages monitorering (løbende kontrol) af skimmelvækst, sporefrigivelse og spredning.

Ved mindre, ukomplicerede skimmelrenoveringer er det normalt ikke nødvendigt med monitorering eller supplerende prøver. Ved store og komplicerede skimmelrenoveringer kan det derimod være nødvendigt at planlægge med prøver/eller monitorering gennem hele renoveringen.

Under renovering kan supplerende prøver være relevante ved brud på støvvægge eller ved nedbrud af pumper eller luftrensere.
Det må forventes, at der kan blive behov for supplerende prøver i forbindelse med åbning af fugtige, lukkede konstruktioner. Der vil sådanne steder være begrundet mistanke om skjult* skimmelvækst, jf. afsnit 2.3.1's underafsnit Skimmelvækstens placering.

Det kan i visse tilfælde være relevant at tage supplerende skimmelprøver eller monitorere skimmelvækst på fugtige, organiske materialer/konstruktioner med potentielt ’indbyggede/medfødte’ skimmelsporer*. For eksempel hvis våde gipsplader ønskes bevaret eller ved isolering/vægopbygning med halm og lignende (afsnit 2.3.1's underafsnit Skimmelsvampenes naturlige levesteder). På sådanne materialer kan der være risiko for begyndende skimmelvækst efter blot få dages fugtpåvirkning.

Skimmelvækst kan let overses (ikke-synlige* hyfer, eller fordi skimmelartens mycelium* er svær at se på det konkrete materiale, tabel 14). Når udtørring er fuldført, skal der evt. tages en afsluttende supplerende skimmelprøve for at påvise, om materialet skal afrenses. Det kan også være nødvendigt at afgøre, hvor stort et område der skal afrenses.

Er der meget (fysisk) sårbare* brugere, fx på hospitaler, børneinstitutioner eller plejehjem, eller er der følsom produktion som fødevare- og medicinalindustri eller følsomme/uerstattelige genstande som på museer og i arkiver, bør det overvejes at monitorere skimmelforekomsten i luften og på overflader undervejs i skimmelrenoveringen.
Det bør også overvejes, om der skal anvendes andre dyrkningsbetingelser end ved traditionelle skimmelrenoveringer. Der kan anvendes højere inkubationstemperatur, fx 37 °C for humanpatogene skimmelarter, eller der kan anvendes andre vækstmedier, fx MY50G for xerofile* skimmelarter.

I komplicerede skimmelrenoveringer er det tvivlsomt, om en bygnings skimmeltilstand bliver tilstrækkeligt belyst, hvis der kun tages få eller ingen supplerende prøver, eller hvis der ikke monitoreres. Udgifter til ekstra skimmelanalyser skønnes typisk kun at udgøre et mindre beløb i forhold til det totale renoveringsbudget. Et tilstrækkeligt antal prøver kan forhindre fejl og mangler – herunder ekstraudgifter til ny afrensning, åbning af lukkede konstruktioner eller yderligere undersøgelser.

Enhver skimmelprøve bør dokumenteres i kontrolplanen for fugt og skimmel (afsnit 2.4.2).

Figur 9 viser, hvornår der skal foretages kvalitetskontrol (lilla markering), og hvornår der kan tages supplerende prøver (blå markering).

Diagram for kvalitetskontrol og supplerende prøver ved mellemstore og store skimmelrenoveringer. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

Figur 9. Diagram for kvalitetskontrol (lilla, obligatoriske) og supplerende prøver (blå, alt efter relevans) ved mellemstore og store skimmelrenoveringer. Diagrammet viser, hvornår skimmelprøver skal/kan tages. For kombinationer af prøvetagnings- og analysemetode se tabel 10. Den aktuelle situation kan betyde, at rækkefølgen ændres.

Supplerende prøver før ibrugtagning

I forbindelse med genopbygning og aflevering/ibrugtagning kan der være flere eksponeringskilder, som kan medføre behov for supplerende prøvetagning:

Fjernelse af støvvægge og afdækning, der fx har beskyttet tilbagebleven, uskadt fast inventar og indbo, kan medføre ny spredning af sporer, myceliefragmenter* mv., hvis støvvægge eller afdækning ikke er blevet ordentligt rengjort.
Luftrensere, undertryk og støvvægge kan potentielt give et forkert billede af mulig eksponering fra tilstødende rum/konstruktioner.
Genopbygning kan potentielt medføre opfugtning og spredning af sporer mv. (tabel 8).
Lugten i de berørte områder kan ændres, når rumtemperaturen øges til brugernes* komforttemperatur (afsnit 3.8.2's underafsnit Varmebehandling/udbagning).
Returnering af indbo og fast inventar kan medføre ny spredning af sporer mv., hvis indbo/inventar ikke er blevet afrenset eller rengjort ordentligt.

I særlige tilfælde bør det derfor overvejes at tage supplerende prøver, inden brugerne tager de afrensede områder i brug. Formålet er at sikre, at skimmelbelastningen ikke er øget i den sidste fase af skimmelrenoveringen (Moriske et al., 2019). Sådanne tilfælde kan være:

Brugerne er fysisk sårbare*.
Brugerne har udviklet øget følsomhed over for skimmelsvampe, fx luftvejssymptomer eller sygdom som rhinitis eller astma, jf. afsnit 2.3.1 og tabel 3.
Gentagelsessag*.
Følsom produktion, fx fødevare- og medicinalindustri.

Projekterende* planlægger (evt. sammen med skimmelsagkyndig*/rådgiver), hvor og hvordan de supplerende prøver kan tages. På plantegningen (afsnit 2.4.2) afmærkes de relevante områder. Det noteres også, hvilke metoder der skal anvendes, og hvor mange prøver der er behov for.

De supplerende prøver kan tages, når det skønnes, at støv og evt. skimmelsporer* mv. har lagt sig. Enten efter at støvvægge er fjernet, men inden evt. andre arbejder igangsættes. Eller efter at alle genopbygnings- og andre renoveringsarbejder er afsluttet. Det anbefales at vente 24-48 timer, mens rumtemperaturen holdes på den komforttemperatur, som kommende brugere forventes at holde. Hvis skimmelrenoveringen inkluderer konstruktioner/rum, der ikke skal benyttes af kommende brugere, holdes temperaturen på det anbefalede i forhold til fremtidig drift.

Hvis supplerende prøver før ibrugtagning foretages, kan egnede metoder ses i tabel 10 under ’slutrengøring’. Analyseresultaterne skal dokumentere, at den afsluttede skimmelrenovering lever op til kvalitetskravene (afsnit 2.4.3).

3.3.4. Kvalitetskontrol efter afrensning

Formålet med kvalitetskontrol efter afrensning er at sikre, at materialer, konstruktioner og indbo er tørre, og at skimmelvækst*, skimmelsporer* mv. er fysisk fjernet.

Projekterende* planlægger (evt. sammen med skimmelsagkyndig*/rådgiver), hvor og hvordan kvalitetskontrollen skal udføres. På plantegningen (afsnit 2.4.2) afmærkes de materialer/konstruktioner, der skal afrenses. Indbo noteres i kontrolplanen for fugt og skimmel (afsnit 2.4.2) eller et notat, som vedlægges ved aflevering. Det noteres, hvilke afrensningsmetoder der skal anvendes. Herefter kan det besluttes, hvilke metoder der skal anvendes, og hvor mange prøver der skal tages.

Ved planlægning skal der tages højde for, at skimmelvækst kan variere betydeligt selv inden for meget korte afstande. De afrensede områder gennemgås både visuelt og ved prøvetagning. Det er vigtigt, at hele renoveringsområdet inspiceres grundigt for at sikre, at afrensning også er udført i utilgængelige områder og på materialer med potentiel ikke-synlig* skimmelvækst, fx beton. Hvis der ved den visuelle gennemgang findes åbenlyse mangler i afrensningen (udførelse eller omfang), bør prøvetagninger vente, til yderligere afrensning eller håndværkerrengøring er udført.

Skimmelprøver tages typisk i de samme områder som før skimmelafrensningen. Undertiden kan det være relevant at tage prøver andre steder, fx hvis der er tegn på, at afrensningen ikke har fjernet al biomasse i nogle områder. Det kan være steder, hvor det er vanskeligt at afrense, fx bag rør, i hjørner og mellem væg og gulv.

Ved tørdamp-afrensning og kemiske afrensningsmetoder skal materialet/konstruktionen være tør også i dybden, før kvalitetskontrol kan foretages. Dyrkningsbaserede analysemetoder kan ikke bruges efter kemisk afrensning eller tørdamp-afrensning, da sporer ikke vil vokse trods tilstedeværelse på overfladen (SBi-anvisning 274, Moriske et al., 2019).

Kvalitetskontrol af afrensning skal bestå af skimmelprøver fra afrensede overflader og én referenceprøve taget 1 meter uden for afrensede områder. Det anbefales at anvende to forskellige metoder, også til referenceprøven. Egnede metoder ses i tabel 10. Analyseresultaterne skal dokumentere, at afrensningen lever op til kvalitetskravene (afsnit 2.4.3). Resultaterne bør dokumenteres i kontrolplanen for fugt og skimmel (afsnit 2.4.2). Hvis kvalitetskontrollen viser mangler i afrensningen, skal et eller flere trin i håndværkerrengøringen (afsnit 4.9) eller afrensningen (afsnit 4.6) gentages.

Kvalitetskontrol af materialer og konstruktioner og tilbagebleven fast inventar* skal foretages og godkendes, inden slutrengøring må begynde.

Kvalitetskontrol af indbo* kan foretages lige inden den aftalte aflevering. Det skal i så fald sikres, at indboet ikke eksponeres for ny skimmelbiomasse* eller skimmellugt før aflevering. Kvalitetskontrol kan også foretages ved aflevering. Det skal i så fald sikres, at indboet ikke kan sprede skimmelsporer mv., indtil analyseresultater er godkendt ved aflevering (afsnit 5.1.2).
Udtørrede og rengjorte/afrensede genstande gennemgås visuelt, evt. ved stikprøver. Udvalgte genstande af forskellig art udtages til skimmelprøver, fx aftryksprøver. Det bør være områder på genstande, som er vanskelige at afrense, fx i hjørner eller samlinger, eller genstande med forskellige materialer.

Kvalitetskontrol af afrensning bør generelt udføres, dokumenteres og vurderes af en uvildig skimmelsagkyndig* (afsnit 2.4.4), se dog afsnit 3.10.1 for mindre skimmelrenoveringer.

Kvalitetskontrol af ventilationsanlæg

Formålet med kvalitetskontrol af mekaniske ventilationsanlæg er at sikre, at hele anlægget (filtre, kanaler, ventiler, evt. veksler mv.) er intakt, og at skimmelvækst, skimmelsporer mv. er fysisk fjernet fra indblæsningsdelen.

Projekterende* planlægger (evt. sammen med skimmelsagkyndig*/rådgiver), hvor og hvordan kvalitetskontrollen skal udføres. På plantegningen (afsnit 2.4.2) afmærkes, hvor alle filtre og indblæsningsventiler mv. sidder. Afhængigt af hvor skimmelvæksten sidder, noteres det, hvad der skal afrenses, og hvad der evt. skal udskiftes (afsnit 3.4). Herefter kan det besluttes, hvilke metoder og hvor mange prøver der skal tages.

Ved planlægning skal der tages højde for, at skimmelvækst kan variere betydeligt selv inden for meget korte afstande. Den visuelle kvalitetskontrol (evt. med endoskopkamera for både at undersøge og dokumentere) består bl.a. i at sikre, at årsager til fugtophobninger ud over almindelig kondens* er elimineret, at filtre er skiftet, og at støv, snavs og evt. skimmelvækst er fjernet i hele anlægget.
Skimmelprøver tages typisk i de samme områder som før skimmelafrensningen. Undertiden kan det være relevant at tage prøver andre steder, fx hvis der er tegn på, at afrensningen ikke har fjernet al biomasse i nogle områder.
Der tages ikke prøver af filtre, som i stedet udskiftes, da sporer kan indlejre sig uden at blive registreret i en prøve.

Kemiske afrensningsmetoder anbefales ikke til ventilationsanlæg, men ved fugtige afrensningsmetoder skal anlægget/kanalerne være tørre, før kvalitetskontrol kan foretages. Dyrkningsbaserede analysemetoder kan ikke bruges efter kemisk afrensning, da sporer ikke vil vokse trods tilstedeværelse på overfladen (SBi-anvisning 274, Moriske et al., 2019).

Kvalitetskontrol af afrensning i ventilationsanlæg udføres som ved anden afrensning. Egnede metoder ses i tabel 10. Analyseresultaterne skal dokumentere, at afrensningen lever op til kvalitetskravene (afsnit 2.4.3). Resultaterne bør dokumenteres i kontrolplanen for fugt og skimmel (afsnit 2.4.2). Hvis kvalitetskontrollen viser mangler i afrensningen, skal et eller flere trin i processen gentages.

Kvalitetskontrol af ventilationsanlæg bør foretages og godkendes, inden slutrengøring må begyndes i de rum, som ventilationsanlægget betjener.
Når slutrengøring af den øvrige skimmelafrensning er kvalitetskontrolleret og godkendt, kan ventilationsanlægget sættes i gang igen (afsnit 3.4). Har der været skimmelvækst i anlægget, bør der tages supplerende skimmelprøver af rumluften, når anlægget har kørt i 24-48 timer.
Hvis en mindre skimmelrenovering ikke medfører slutrengøring, men der har været skimmelvækst i ventilationsanlægget, udføres luftprøver som ved slutrengøring (afsnit 3.3.5) i relevante rum.

Kvalitetskontrol af afrensning af ventilationsanlæg bør generelt udføres, dokumenteres og vurderes af en uvildig skimmelsagkyndig* (afsnit 2.4.4), se dog afsnit 3.10.1 for mindre skimmelrenoveringer.

3.3.5. Kvalitetskontrol efter slutrengøring

Formålet med kvalitetskontrol efter slutrengøring er at sikre, at indeluft og støv ikke indeholder skimmelsporer* mv. over ’Lav’ intensitet.

Projekterende* planlægger (evt. sammen med skimmelsagkyndig*/rådgiver), hvor og hvordan kvalitetskontrollen skal udføres. På plantegningen (afsnit 2.4.2) afmærkes de relevante områder. Det noteres også, hvilke metoder der skal anvendes, og hvor mange prøver der skal tages.

De rengjorte områder gennemgås både visuelt og ved prøvetagning. Hvis der ved den visuelle gennemgang findes åbenlyse mangler i slutrengøringen (udførelse eller omfang – fx synligt støv flere steder), bør prøvetagninger vente, til yderligere rengøring er udført.
Ved større renoveringer bør der også laves kvalitetskontrol uden for støvvægge eller nedtagnings-/afrensningsområdet, jf. de steder hvor slutrengøring er foretaget (afsnit 3.9.3).

Kvalitetskontrol skal udføres, når det skønnes, at alt støv og evt. skimmelsporer*, myceliefragmenter* mv. har lagt sig efter endt slutrengøring. Det tager mindst 24-48 timer afhængigt af loftshøjde og luftstrømme, sidstnævnte kan især være uens i rum med stort areal eller stor loftshøjde. Ingen må have haft adgang til rummet/området efter slutrengøring, og luftrensere mv. skal være slukket hele tiden.

Det anbefales at anvende to forskellige metoder til kvalitetskontrol af slutrengøring. Egnede metoder ses i tabel 10. Analyseresultaterne skal dokumentere, at slutrengøringen lever op til kvalitetskravene (afsnit 2.4.3). Resultaterne bør dokumenteres i kontrolplanen for fugt og skimmel (afsnit 2.4.2). Hvis kvalitetskontrollen viser mangler i slutrengøringen, skal et eller flere trin i processen gentages.

Kvalitetskontrol bør foretages og godkendes, inden støvvægge, luftrensere og andre foranstaltninger fjernes, jf. afsnit 3.9.3.

Hvis der opleves lugtgener, selv om skimmelprøverne lever op til kvalitetskravene, foretages evt. lugtsanering (afsnit 3.8). Først når slutrengøring og lugtsanering er godkendt, kan genopbygning begynde, dvs. afrensede materialer/konstruktioner kan indbygges eller dækkes af andre materialer, herunder males.

Kvalitetskontrol af slutrengøring bør generelt udføres, dokumenteres og vurderes af en uvildig skimmelsagkyndig* (afsnit 2.4.4), se dog afsnit 3.10.1 for mindre skimmelrenoveringer.

Kvalitetskontrol af slutrengøring kan i visse tilfælde udelades i en mindre skimmelrenovering. For eksempel når skimmelvækst kun kan påvises et enkelt sted, og skimmelvækst og opfugtning kun er overfladisk, og brugere* ikke oplever gener relateret til ophold i rummet. Selve slutrengøringen bør dog stadig foretages som beskrevet i afsnit 3.9.3.

Skimmelvækst i hjørnet ved vægge og loft. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

Figur 10. Årsagerne til opfugtning skal afklares og elimineres.

3.3.6. Kvalitetskontrol af lugtsanering

Formålet med kvalitetskontrol af lugtsanering er at sikre, at materialer, konstruktioner og indbo er fri for lugt af skimmelsvampe. Kvalitetskontrol skal foretages og godkendes, inden genopbygning kan begynde. Kvalitetskontrol af lugtsanering udføres, dokumenteres og vurderes generelt af den samme person, som kvalitetskontrollerer skimmelfjernelsen. Indboets ejere og brugerne* bør også inddrages.

Det er af stor psykologisk betydning, at lugten bliver fjernet, inden rum/bygningsområder/indbo igen tages i brug. Bemærk, at der ikke kontrolleres for skimmelvækst* eller skimmelsporer* mv., men kun vurderes, hvorvidt mVOCer*/skimmellugt er til stede efter fjernelse af fugt og skimmelvækst.

Projekterende* planlægger (evt. sammen med skimmelsagkyndig*/rådgiver), hvor og hvordan kvalitetskontrollen skal udføres. På plantegningen (afsnit 2.4.2) afmærkes de relevante områder. For indbo noteres det i kontrolplanen for fugt og skimmel eller et tilhørende notat. Det noteres også, hvilke metoder der anvendes, og evt. hvor mange målinger/vurderinger der skal udføres.

Kvalitetskontrollen kan bestå af flere metoder, jf. afsnit 3.8.3. Der sammenlignes evt. med målinger/vurderinger af lugt før skimmelrenovering.

Vurderingerne skal efter bedste evne bekræfte, at lugtsaneringen lever op til kvalitetskravene (afsnit 2.4.3). Resultaterne/konklusionerne bør dokumenteres i kontrolplanen eller lignende. Hvis der stadig konstateres en ’restlugt’, kan der være grund til at tro, at skimmelafrensning eller lugtsanering ikke er tilstrækkelig. Det bør overvejes, om der evt. er steder med fugt eller skimmelvækst, som ikke er blevet fundet, udtørret og afrenset. Hvis dette ikke er tilfældet, bør lugtsanering evt. gentages, og/eller genopbygning/ibrugtagning bør vente, til lugten er forsvundet.

3.4.Planlægning angående ventilationsanlæg

Brugen af et ventilationsanlæg kan betyde, at sporer fra skimmelvækst* i rummet eller støv med skimmelsporer* hvirvles op i indåndingsluften. Ventilationsanlæg og recirkulationsanlæg kan også i sig selv fungere som kilde til skimmelsporer mv. i indeklimaet. Der kan være skimmelvækst af fx Alternaria alternata, Rhodotorula mucilaginosa, Mucor og Rhizopus (SBi-anvisning 274), Fusarium (Samson, 2011) samt Aspergillus, Chaetomium og Penicillium (Bach Nielsen et al., 1990). Hvis anlægget ikke er vedligeholdt, eller kanaler ikke er isolerede, kan der opstå skimmelvækst i filtre, på køleflader og i kanaler som beskrevet i SBi-anvisning 274. Den hyppigste årsag til skimmelvækst i anlægget er standsning af systemet i 7-14 dage eller en defekt, som mindsker flowet i rørene.

3.4.1. Inden nedtagning/afrensning begynder

Ved en større skimmelrenovering af rum, som ventilationsanlægget betjener, bør indblæsning og potentiel udsugning i rummet proppes af, evt. med film henover. Hvis der er behov for at proppe af i størstedelen af anlægget, kan ventilationskanaler og ventiler til udsugning og indblæsning med fordel renses. Filtre til indblæsning og udsugning skiftes. Herefter proppes alt af, og anlægget slukkes midlertidigt.

Ved en mindre skimmelrenovering eller når der er skimmelvækst i tilstødende rum, som ikke betjenes af anlægget, vurderes det, om filtre bør udskiftes. Det baseres bl.a. på, hvilken type motor anlægget har, årsager til skimmelvækst og dens placering, og ikke mindst hvornår anlægget er blevet serviceret. Der tages ikke prøver af filtre, da sporer kan indlejre sig uden at blive registreret i en prøve. Ved tvivl anbefales det i stedet at udskifte filtre.

Hvis der konstateres skimmelvækst i selve anlægget, skal det vurderes, hvad der kan afrenses, og hvad der skal udskiftes. Kanaler med skimmelvækst på indvendig isolering, perforerede kanaler og fleksrør kan ikke afrenses fyldestgørende og bør i stedet udskiftes. Indblæsningskanaler med skimmelvækst eller mistanke om skimmelbiomasse* afrenses. Ved elektronisk fejl eller ved rotorveksler og krydsstrømsvarmeveksler kontrolleres også udblæsningskanaler. Alle filtre bør skiftes.

Afrensning/rengøring bør foretages af et professionelt firma specialiseret i fysisk fjernelse af skimmelbiomasse i ventilationsanlæg, fx med roterende børster og sug med HEPA-filter. Den almindelige bruger* kan kun støvsuge de første 20-40 cm af kanalen ved ventilerne. Ved anvendelse af kemiske midler efter fysisk afrensning bør producent eller afrensningsfirma/udførende dokumentere, at der fjernes yderligere skimmelbiomasse fra de afrensede områder. Det bør dokumenteres, at metoden ikke giver gener med restkemi eller restlugt ved ibrugtagning.
Efter fysisk afrensning/rengøring og udskiftninger vil der normalt ikke være behov for lugtsanering* af ventilationsanlægget.

3.4.2. Efter renovering

Hvis der var skimmelvækst i ventilationskanaler/på veksler, bør afrensning indgå i kvalitetskontrollen (afsnit 3.3.4). Rengøring af ventiler indgår i slutrengøringen, jf. afsnit 4.10.

Når slutrengøring af berørte områder og evt. tilstødende rum er kvalitetskontrolleret og godkendt, kan ventilationsanlægget sættes i gang igen, forudsat at årsagen til evt. skimmelvækst i anlægget er elimineret, og at alle filtre er skiftet. Hvis anlægget ikke har været slukket, bør alle filtre skiftes.

3.5. Planlægning af nedtagning

Alle opfugtede eller skimmelinficerede materialer, fast inventar* og bygningsdele bør vurderes afhængigt af situationen. Afrensning vælges fremfor nedtagning, hvis følgende kriterier kan opfyldes:

Materialet kan udtørres, så det beholder sine egenskaber, fx styrke, dimension, funktion og æstetik.
Materialet kan afrenses fyldestgørende (jf. afsnit 2.4.3) og på en forsvarlig måde i forhold til arbejdsmiljø, miljø og indeklima.

Hvis der er skimmelvækst* i konstruktioner, hvor det pga. pladsmangel er besværligt at afrense fyldestgørende, bør nedtagning af specifikke materialer overvejes – uanset materialetype.

Det skal indgå i planlægningen, at materialer skal nedtages i et område mindst 30-40 cm rundt om den synlige eller påviste vækst for at fjerne skimmelsvampene (Moriske et al., 2019; Hung et al., 2020).

Nedtagning og bortskaffelse af materialer skal ske i henhold til gældende arbejdsmiljøregler, affaldsbekendtgørelse og evt. bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde. Når nedtagningsarbejdet medfører, at der frigives mineral- og metalstøv eller organisk støv, skal der foretages en kemisk risikovurdering (afsnit 3.6.1). For eksempel ved støv fra sten, kvarts, cement, asbest, mineraluld og slibestøv eller støv fra træ, halm og tekstiler. Grænseværdier for de forskellige støvkilder skal overholdes. Se også afsnit 2.3.6's underafsnit om Beskyttelse mod farlige stoffer.

Anbefalet arbejdsmetode for nedtagning er beskrevet i afsnit 4.3.

3.5.1. Porøse og fugtfølsomme materialer

Porøse* og fugtfølsomme materialer kan forekomme som både byggematerialer, fast inventar og indbo. For indbo se afsnit 3.7.

Når organiske materialer opfugtes, vil de ofte miste deres oprindelige egenskaber, fx kan spånplader eller træfiberplader udvide sig (kvælde), og papiruld kan falde sammen.

Oversigten i tabel 11 viser, hvilke materialer der bør nedtages og kasseres, hvis de har skimmelvækst*, er fugtige og har skimmelsporer*, eller de har været våde eller opfugtede i en længere periode.

Porøse og fugtfølsomme materialer kan besværliggøre udtørring, og de skal derfor ofte nedtages, uanset om de skal genbruges eller ej.

Et tørt, porøst materiale uden synlig skimmelvækst, men med mistanke om sporer mv. kan forsøges rengjort med grundig støvsugning med klasse H-støvsuger.

Hvis et fugtigt, porøst materiale uden synlig skimmelvækst kan udtørres til, hvad der svarer til mindre end 75 % RF i løbet af et par dage, og uden at der kommer skimmelvækst, bør dette gøres, så materialeforbruget begrænses. For at minimere mængden af potentielt indlejrede sporer anbefales det efterfølgende at støvsuge grundigt med klasse H-støvsuger.

Hvis porøse materialer ikke er rengjort for skimmelsporer, kan skimmelvækst opstå ved senere opfugtning. Hvis skimmelsporer har lejret sig inde i materialet, kan prøvetagning være vanskelig, og analyseresultater fejlagtigt vise ingen eller kun lidt tilstedeværelse af skimmelbiomasse*. Det bør indgå i vurderingen af, om materialet kan rengøres og genbruges eller må erstattes.

Hvis der er mistanke om, at porøse materialer har skimmelvækst i dybden, bør de kasseres, da både prøvetagning og afrensning ofte vil være vanskelig. Derudover vil resultatet af kvalitetskontrollen typisk være misvisende, da hverken tape-, aftryks, eller svaberprøver kan bruges på meget ujævne overflader eller porøse materialer.

Uden på bærende konstruktioner kan der være monteret en beklædning af porøse materialer. Det kan medføre et lille hulrum bag de porøse materialer, hvor der ofte er meget skimmelvækst – eller der er brugt klæbemiddel til opsætningen, som kan fungere som næring for skimmelvækst. Det er vigtigt at fjerne sådanne porøse materialer, så bærende konstruktioner kan undersøges og evt. afrenses.

TABEL 11. Eksempler på porøse og/eller fugtfølsomme materialer, hvor bortskaffelse bør overvejes, hvis de ikke kan udtørres hurtigt ^a), eller hvis der er meget skimmelvækst. For indbo se afsnit 3.7.

Gulve	Faste tæpper, tæppefliser Kork, linoleum, vinyl Limlag Laminatgulve Trægulve Undergulve, fx: spånplader, træfiberplader og spartelmasse.
Vægge/lofter	Tapet, hessian Glasvæv, glasfilt Tekstiltapet Limlag Gipsplader Puds, herunder på rørvæv og tegl Krydsfiner OSB-plader og træfiberplader som MDF-plader og masonit Træbeklædning Træbeton Akustikplader, herunder plantefibre ^b) og mineralske.
Isolering	Plantefiberisolering, herunder papiruld og træfiberisolering ^b) Mineraluld Skumplastisolering, herunder EPS og PUR/PIR.
Andet	Lerindskud i etageadskillelse Porebeton Bagbeklædning på skabe og reoler af træfiberplade (masonit).
a) Nogle fugtige materialer, der ikke har påvist skimmelvækst*, kan bevares, hvis de kan udtørres til ligevægt ved under 75 % RF i løbet af et par dage. b) Halm, hamp, hør, græs, ålegræs, papir, træ mv. Om fugt akkumuleret i materialer se afsnit 3.2.2. For afrensningsmuligheder se tabel 12.

Eksempel

En utæt faldstamme i en væg mellem badeværelse og køkken har forårsaget synlig skimmelvækst på væggen i badeværelset. Fra køkkensiden er kun lidt af væggen synlig pga. over- og underskabe.
Alle køkkenskabe op mod væggen må tages ned for at vurdere væg og køkkenskabe. Efter nedtagning kan det konstateres, at der er forhøjet fugtindhold i væggen på køkkensiden. Køkkenskabene undersøges derfor også.
Bagsiden af skabssider og bagplade er ofte ubeskyttede og lavet af MDF- eller træfiberplader. Sådanne materialer kan være vanskelige at afrense og kontrollere for ikke-synlig* skimmelvækst.
Er materialet udvidet (opkvældet) eller har andre skader, bør skabet kasseres.
Er skabet opfugtet uden opkvældning, og har det evt. synlig skimmelvækst, kan de beskyttede dele udtørres og rengøres/afrenses, mens de ubeskyttede dele må udskiftes for at fjerne skimmelvækst og indlejrede sporer.
Er skabet ikke opfugtet og uden synlig skimmelvækst eller lugt, støvsuges det grundigt med klasse H-støvsuger for at fjerne evt. sporer.
Tørre, rene og lugtfri skabe opbevares tørt, jf. afsnit 3.7, indtil væggen er blevet genopbygget.

3.6. Planlægning af afrensning

Valg af metoder til afrensning foretages på grundlag af:

Materialetype og overfladens beskaffenhed (om porøse* og fugtfølsomme materialer se tabel 11)
Konstruktionsforhold og tilgængelighed
Omfanget af skimmelvækst* (afsnit 2.3.2)
Behovet for sikkerhedsforanstaltninger (afsnit 2.3.4) og arbejdsmiljømæssige betragtninger (afsnit 2.3.6).

Afrensning kan begynde, når opfugtede eller skimmelinficerede materialer, som ikke skal afrenses, er nedtaget og fjernet fra området. For at undgå videre vækst bør materialer/konstruktioner være tørre eller under udtørring, inden afrensning af skimmelvækst sættes i gang.

Materialer fjernes, hvis de hindrer adgang til de overflader, der skal afrenses. I alle tilfælde gælder som minimum, at:

tapet, glasvæv og anden vægbeklædning skal fjernes og kasseres, hvis der er behov for afrensning af de rå vægge.
gulvtæpper, linoleum mv. skal fjernes før afrensning af undergulv.
gulvbrædder eller -plader skal tages op før afrensning af underlag, fx betondæk. Skimmelvækst på undersiden af gulvbrædder og gulvplader afrenses.

Skimmelvækst skal fysisk fjernes (afsnit 2.3.3). Al afrensning uanset afrensningsmetode bør starte med støvsugning med klasse H-støvsuger, så spredning af sporer mv. minimeres. På grund af ikke-synlig* skimmelvækst og evt. sporer skal der ved alle metoder afrenses i et område mindst 30-40 cm rundt om den synlige/påviste skimmelvækst, der er registreret i rapporten/kontrolplanen for fugt og skimmel.

Afrensningsmetoderne er i denne anvisning opdelt i tre kategorier: mekanisk, tørdamp og kemisk. Derudover nævnes kort visse andre metoder. De mekaniske afrensningsmetoder fjerner det øverste af materialets overflade og dermed generelt også skimmelvækst, mens tørdamp og visse kemiske midler kan inaktivere*/dræbe skimmelvækst. Ved afrensning med tørdamp og kemiske midler skrubbes overfladen med nylonbørste, motorscrubber eller lignende i forbindelse med inaktiveringen. Dette sikrer, at skimmelvæksten fysisk bliver løsnet fra overfladen.
Uanset afrensningsmetode støvsuges de afrensede områder grundigt med klasse H-støvsuger for at fjerne potentielle rester af skimmelbiomasse*, når overfladen er tør.
Anbefalede arbejdsmetoder for de mest gængse afrensningsmetoder er beskrevet i kapitel 4 Udførelse.

Der skal tages højde for, at afrensningen i nogle tilfælde skal gentages. Det kan også være nødvendigt at skifte afrensningsmetode undervejs i forløbet eller at anvende en kombination af forskellige metoder efter hinanden for at opnå det krævede resultat.

På nogle materialer, fx glas, metal og visse plastmaterialer, bør skimmelvækst fjernes med rengøring, jf. afsnit 3.9.1, da materialerne ikke i sig selv kan understøtte skimmelvækst. Der bør ikke bruges unødig kemi, jf. afsnit 2.3.6.

Tabel 12 giver eksempler på materialer, der kan afrenses, sammen med egnede metoder.

3.6.1. Kemisk risikovurdering

Hvis der planlægges mekanisk og/eller kemisk afrensning, eller metoderne forudsættes anvendt, skal afrensningspersonalets*/udførendes* arbejdsgiver udarbejde en kemisk risikovurdering af den resulterende støvtype, gas eller de specifikke kemiske midler. Grænseværdier og potentiel cocktaileffekt/sumværdi for de forskellige kemiske midler skal overholdes (bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet, 2024). Afrensningspersonale/udførende, brugere* og potentielle forbipasserende skal sikres mod at blive udsat for stofferne. Arbejdet skal derfor planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så påvirkning så vidt muligt undgås.

En risikovurdering kan indeholde følgende:

Kortlægning af alle arbejdsprocesser, hvor der bruges kemiske midler, eller hvor der kan udvikles farligt støv/kemi.
Vurdering af, hvilke sundhedsfarer der er forbundet med de enkelte indholdsstoffer/støvtyper.
Vurdering af risikoen ved hver enkelt arbejdsproces: Hvor farlig er kemien/støvet? Hvordan sker udsættelsen?
Vurdering af sikkerhedstiltag, og hvorvidt risikoen kan fjernes eller minimeres.
Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse mod risikoen (se afsnit 2.3.4 om Sikkerhedsforanstaltninger og afsnit 2.3.6's underafsnit om Beskyttelse mod farlige stoffer).

3.6.2. Mekanisk afrensning

Mekanisk afrensning fjerner skimmelvækst og materialets overflade, fx med høvl, sandpapir, fræsejern eller borehammer eller med et slibemiddel, som under tryk blæses på skimmelvæksten. Slibemidlet kan være fx tøris, lava eller sand.
Ved mekanisk afrensning bruges først og fremmest slibning/fræsning i stedet for blæsning. Blæsning giver stor spredning af det fjernede materiale. Ved brug af tøris fordamper selve slibemidlet og skal ikke indsamles, hvorimod CO₂ frigives.
Anbefalet arbejdsmetode er beskrevet i afsnit 4.6.1, 4.6.2 og 4.6.3.
Eksempler på materialer, hvor der evt. kan bruges mekanisk afrensning, ses i tabel 12. Fordele og ulemper er gennemgået i tabel 13.

Støv og gasser kan være belastende for arbejdsmiljøet, og Arbejdstilsynets STOP-princip skal derfor følges (afsnit 2.3.6). Når afrensningsarbejdet medfører, at der frigives mineral- og metalstøv, organisk støv eller gasser, skal der foretages en kemisk risikovurdering (afsnit 3.6.1). For eksempel ved støv fra sten, kvarts, cement, asbest, mineraluld, slibestøv - eller støv fra træ, halm og tekstil - eller gasser som CO₂ (carbondioxid). Grænseværdierne for de forskellige støvkilder og gasser skal overholdes. Se også afsnit 2.3.6's underafsnit Beskyttelse mod farlige stoffer.

3.6.3. Tørdamp-afrensning

Tørdamp-afrensning udføres med overophedet vanddamp under tryk på ca. 8.106 hektopascal (hPa) eller 8 atmosfære (atm).
Tørdamp-afrensning kan inaktivere*/dræbe og løsne skimmelvækst, men tørdampen i sig selv fjerner ikke mycelium* og sporer. Derfor skal overflader skrubbes med børstehoved samtidig med inaktiveringen.
Anbefalet arbejdsmetode er beskrevet i afsnit 4.6.4.
Eksempler på materialer, hvor der evt. kan bruges tørdamp-afrensning, ses i tabel 12. Fordele og ulemper er gennemgået i tabel 13.

Ved tørdamp-afrensning foretages kvalitetskontrol, når materialet/konstruktionen er tør også i dybden (afsnit 3.3.4).

Varm damp kan være belastende for arbejdsmiljøet, og Arbejdstilsynets STOP-princip skal derfor følges (afsnit 2.3.6).

3.6.4. Kemisk afrensning

Kemisk afrensning udføres med produkter baseret på fx klor, brintoverilte (hydrogenperoxid) eller kvartære ammoniumforbindelser.
Nogle kemiske midler kan inaktivere*/dræbe og løsne skimmelvækst, men kemiske midler i sig selv fjerner ikke mycelium* og sporer. Derfor skal overflader skrubbes med motorscrubber eller lignende efter inaktiveringen.
Anbefalet arbejdsmetode er beskrevet i afsnit 4.6.5.
Eksempler på materialer, hvor der evt. kan bruges kemisk afrensning, ses i tabel 12. Fordele og ulemper ved kemisk afrensning er gennemgået i tabel 13.

Rengøring, fx støvsugning, før afrensning er generelt en forudsætning for effektiv kemisk afrensning. Visse kemiske midlers aktive stoffer virker dårligere eller slet ikke, når der er smuds/organisk materiale på overfladen. Det kan medføre, at den ønskede effekt ikke opnås (Statens Serum Institut, 2024a).
For at undgå nedsat effekt af de kemiske midlers aktivstoffer er det generelt også en forudsætning, at udtørring er opstartet inden afrensning (Statens Serum Institut, 2024a).

Ved kemisk afrensning foretages kvalitetskontrol, når materialet/konstruktionen er tør også i dybden (afsnit 3.3.4).

Krav til produkt/aktivstoffer

Valg af produkt/aktivstoffer skal tage hensyn til materialer, dokumentation for effekt, godkendelser, arbejdsmiljø, herunder grænseværdier, brugernes* fremtidige indeklima og det omgivende miljø. Disse forhold omtales kort i det følgende.

Produktet skal bruges i overensstemmelse med producentens anvisninger på etiketten (Statens Serum Institut, 2024a; Hung et al., 2020), og produkt og aktivstoffer skal være lovlige i henhold til biocidforordningens produkttype 2 (Statens Serum Institut, 2024a; Moriske et al., 2019).

Producenten skal angive konkrete egnede anvendelsesmuligheder, fx erhvervsmæssig fjernelse af skimmelvækst på indendørs overflader i bygninger i brug. Det kemiske middel må ikke nedsætte materialets egenskaber eller levetid. Det bør heller ikke ændre materialets udseende, fx blege, uden accept fra bygningsejer*/indboets ejer.

Der findes ingen standarder for test af kemiske midlers effekt på bygningsrelaterede* skimmelarter eller deres effekt på skimmelvækst på byggematerialer. Der er stor forskel på de enkelte skimmelarters resistens over for bekæmpelsesmidler og rengøringsmidler (SBi-anvisning 274). Denne anvisning vurderer ikke midlernes afrensningseffekt eller potentielle risici som toksindannelse, restkemi eller resistensudvikling.

Kemiske midler kan være belastende for arbejdsmiljøet, og Arbejdstilsynets STOP-princip skal derfor følges (afsnit 2.3.6). Når afrensningspersonale*/udførende* anvender eller udsættes for kemiske stoffer, skal der foretages en kemisk risikovurdering (afsnit 3.6.1), fx af klordioxid (chlordioxid), natriumhydroxid (sodium hydroxide), brintoverilte (hydrogenperoxid), visse syrer og alkoholer samt ozon. Grænseværdier og potentiel cocktaileffekt/sumværdi for de kemiske midler skal overholdes. Se også afsnit 2.3.6's underafsnit om Beskyttelse mod farlige stoffer.

Producent eller afrensningsfirma/udførende bør dokumentere, at midlet i den konkrete situation ikke giver gener i indeklimaet med restkemi eller restlugt. Der bør ikke bruges unødig kemi, jf. afsnit 2.3.6.

3.6.5. Oversigt over mekanisk, tørdamp- og kemisk afrensning

Tabel 12 viser en samlet oversigt over afrensningsmetoder i forhold til materialer og anvendelighed.

Tabel 12. Eksempler på materialer med skimmelvækst, der kan afrenses efter udtørring (jf. tabel 11), samt metodens egnethed. Det bør altid sikres, at brug af metoden ikke ændrer materialets egenskaber eller levetid.

Materiale	Mekanisk afrensning ^a)	Tørdamp- afrensning ^b)	Kemisk afrensning ^c)
Glas	-	(+) ^d)	+ ^d)
Metaller	+ ^{e, f)}	+ ^d)	+ ^d)
Plastmaterialer	-	(+) ^d)	(+) ^d)
Linoleum, vinyl – overside	-	+	+
Malede/lakerede overflader	(+) ^{d, e, f)}	+ ^{d, e)}	+ ^{d, e)}
Tapet, glasvæv, hessian mv.	(+) ^{e, f)}	(+) ^e)	(+) ^e)
Puds	+	+ ^e)	+ ^e)
Beton	+	+ ^e)	+ ^e)
Porebeton	+	+ ^e)	+ ^e)
Murværk – indvendig	+	+ ^e)	+ ^e)
Tagsten – underside	+	+	+
Massivt træ, fx bjælker, spær, lægter, brædder	+	+	+
Limtræ, CLT	+	+	+
Krydsfiner	(+)	+	+
OSB- og spånplader samt træfiberplader som MDF-plader	-	(+)	(+)
Træbeton	-	(+)	(+)
Gipsplader	-	(+) ^g)	(+) ^g)
Undertag – banevare af fiberdug eller plast	-	-	(+) ^d)
Ventilationsanlæg	+ ^h)	-	-
a) Der skelnes mellem flere mekaniske afrensningsmetoder, fx afhøvling, slibning, afhugning eller blæsning med tøris, sand mv. Se også afsnit 3.6.2. b) Tørdamp er overophedet vanddamp under tryk og må ikke forveksles med våd damp. Våd damp frarådes til afrensning af skimmelvækst, da materialerne opfugtes, også inde bag overflade, spartelmasse mv. Se også afsnit 3.6.3. c) Der skelnes mellem forskellige kemiske midler. Nogle produkter kan blege/ætse overflader. Indhent oplysninger fra producenten om, hvilke midler materialet kan tåle uden nedsættelse af egenskaber og levetid. Se også afsnit 3.6.4. d) Overfladen er oftest ikke porøs* og bør afrenses ved at skrubbe med vand og universalrengøringsmiddel. Fiberdug til undertag kan evt. afrenses med tekstilrens. e) Skimmelsvampe kan være vokset ind bag malingslag, tapet eller glasvæv - eller længere ind i puds, beton, porebeton eller mørtel. Så det kan være nødvendigt at fjerne maling, tapet eller glasvæv eller fjerne det yderste lag af puds, beton, porebeton eller mørtel. f) Mekanisk afrensning fjerner overfladen, som efterfølgende skal males, lakeres eller tapetseres igen. g) Som udgangspunkt skal gipsplader kasseres, jf. afsnit 2.3.1's underafsnit Skimmelsvampenes naturlige levesteder. h) Afrensning håndteres af specialrengøringsfirma. Se også afsnit 3.4. Tegnforklaring: + Metoden er velegnet. (+) Metoden kan bruges i visse tilfælde, men afhænger af den specifikke situation. - Metoden anbefales ikke.

Fordele og ulemper ved de enkelte afrensningsmetoder er beskrevet i tabel 13. Udstyr og anbefalet arbejdsmetode er beskrevet for hver metode i kapitel 4 Udførelse.

TABEL 13. Eksempler på fordele og ulemper ved forskellige afrensningsmetoder.

Metode	Fordele	Ulemper
Afhøvling	Skimmelvækst på overflader af træ kan fjernes helt, da 1-2 mm af materialets overflade fjernes. Dybereliggende skimmelvækst bliver tilgængelig, når den yderste overflade fjernes.	Risiko for spredning af støv og skimmelsporer. Overfladen bliver ofte ujævn ved afhøvling med el-høvl. Det er svært at rense hjørner mv. Materialet skal være fri for søm og lignende. Afhøvling kan være støjende afhængigt af anvendt værktøj. Støv kan udgøre en arbejdsmiljømæssig risiko selv ved normal udsættelse, med risiko for indånding.
Slibning, fræsning, afhugning	Skimmelvækst på materialeoverfladen kan fjernes helt, da 1-2 mm af materialets overflade fjernes. Dybereliggende skimmelvækst bliver tilgængelig, når den yderste overflade fjernes. Tapet, glasvæv, lim, maling og lak fjernes.	Stor risiko for spredning af støv og skimmelsporer. Overfladen ændrer karakter efter slibning, fræsning eller afhugning. Anvendelsen forudsætter megen afdækning, efterlader meget affald, og der er meget efterrengøring. Slibning, fræsning og afhugning er meget støjende. Støv kan udgøre en arbejdsmiljømæssig risiko selv ved normal udsættelse, med risiko for indånding.
Blæsning med tøris, lava eller sand	Skimmelvækst på materialeoverfladen kan fjernes helt, da 1-2 mm af materialets overflade fjernes. Dybereliggende skimmelvækst bliver tilgængelig, når den yderste overflade fjernes. Sand: kan fjerne dybereliggende skimmelvækst især ved puds, beton og træ. Giver en tør overflade. Tøris, lava: skånsom mod overfladen. Tøris: intet slibemiddel som skal fjernes efter afrensning. Blæsning er en hurtig metode og egnet til større områder i tomme bygninger eller bygningsafsnit.	Stor risiko for spredning af støv og skimmelsporer. Sand: Overfladen ændrer karakter efter blæsning, især på træ. Det er svært at rense hjørner og lignende. Anvendelsen forudsætter meget afdækning, efterlader meget affald, og der er meget efterrengøring. Tøris: Blæsning frigiver CO₂. Blæsning er meget støjende. Støv kan udgøre en arbejdsmiljømæssig risiko selv ved normal udsættelse, med risiko for indånding.
Tørdamp-afrensning	Metoden er ikke destruktiv. Opfugter ikke materialet i nævneværdig grad. Metoden kan anvendes ved vanskeligt tilgængelige områder, fx bag rørinstallationer. Tørdamp kan inaktivere*/dræbe skimmelvækst. Det afrensede materiale har kun behov for overfladebehandling af evt. æstetiske årsager.	Metoden fjerner ikke skimmelvækst under overfladen/inde i materialet. Overfladen skal være tør, før prøvetagning kan foretages. Varm damp kan være belastende for arbejdsmiljøet.
Kemisk afrensning	Metoden er ikke destruktiv. Opfugter normalt ikke materialet i nævneværdig grad. Metoden kan anvendes ved vanskeligt tilgængelige områder, fx bag rørinstallationer. Nogle kemiske midler kan inaktivere*/dræbe eller midlertidigt hæmme skimmelvækst. Det afrensede materiale har kun behov for overfladebehandling af evt. æstetiske årsager.	Metoden fjerner ikke skimmelvækst under overfladen/inde i materialet. Overfladen skal være tør, før prøvetagning kan foretages. Kemiske midler kan være belastende for arbejdsmiljøet. Kemiske midler mod skimmelvækst kan være miljøskadelige, især for vandmiljøet.

3.6.6. Andre afrensningsmetoder

Metoder eller midler til at dræbe, inaktivere, hæmme eller forsegle skimmelvækst i stedet for fysisk fjernelse opfylder generelt ikke kvalitetskravene til en skimmelrenovering og kan ikke anbefales (ANSI, 2024; Hung et al., 2020; Moriske et al., 2019). Sådanne metoder/midler bør derfor kun bruges sammen med fysisk fjernelse, altså i kombination med at skrubbe og støvsuge (se afsnit 3.6). Samtidig bør der ikke bruges unødig kemi, jf. afsnit 2.3.6. Brug af midler og andre metoder end de nævnte i afsnit 3.6.2, 3.6.3 og 3.6.4 – herunder brug af kendte aktivstoffer/metoder til nye anvendelser – skal ske i overensstemmelse med producentens skriftlige anvisninger. Midler/metoder bør opfylde kravene omtalt i afsnit 3.6.4.

De følgende metoder skal udelukkende anses som eksempler. Ovenstående betragtninger bør indgå i vurderingen af, hvorvidt en metode kan være relevant i en konkret situation.

Afbrænding til afrensning af overflader

Skimmelvækst kan fjernes ved afbrænding, fx med en gasbrænder. På grund af risikoen for brand anbefales metoden generelt ikke til indvendig renovering af bygninger.

UV-C-lys til afrensning af overflader

UV-C-lys er ultraviolette stråler med en bølgelængde på 100/200-280 nm spektrum. Smuds/organisk materiale på overfladen nedsætter strålernes effekt, så overflader skal rengøres med vand og sæbe før afrensning (Statens Serum Institut, 2024a). Metoden kræver, at overflader er hele, glatte og uden skygger. Efter afrensning skal biomassen fysisk fjernes, jf. afsnit 3.6. Rengøring og støvsugning vil i sig selv fysisk fjerne skimmelvæksten på de egnede materialer.
UV-stråler er skadelig for flere materialer, der kan nedbrydes og misfarves, fx plast, vinyl og tekstiler.

Effekten er meget produktspecifik og afhænger bl.a. af lysets bølgelængde, lysintensitet, afstand fra lyskilde til overflade med skimmelvækst, lyskildens retning i forhold til overfladen og påvirkningens varighed. UV-apparater mister deres effekt med tiden, så intensiteten skal monitoreres.
Der findes ingen standarder for test af UV-C-lys’ effekt på bygningsrelaterede* skimmelarter eller dets effekt på skimmelvækst på byggematerialer (Statens Serum Institut, 2024a). Forskning viser, at nogle skimmelarter tåler UV-lys, fx Chaetomium globosum og Cladosporium sphaerospermum, mens andre arter bedre danner sporer ved UV-lys, fx Fusarium (Samson et al., 2019).

UV-lys kan give skader på hud og øjne og potentielt være kræftfremkaldende, så der skal bruges specielle personlige værnemidler. Grænseværdien for UV-C-lys er 6,0 mJ/cm² ved en bølgelængde på 254 nm (Dansk Standard, DS/EN ISO 15858:2016). Metoden kræver særlig oplæring.
Hvis produktet udelukkende virker ved UV-lysstråling, kræves der ingen godkendelse af virkningen (Statens Serum Institut, 2024a). Nogle UV-apparater danner frie radikaler eller ozon, og disse apparater skal ifølge Statens Serum Institut (2024a) godkendes under biocidforordningen (2012). I så fald skal grænseværdien for ozon overholdes, og rummet skal forsegles under afrensning.

Tågerens til rum

Metoden kaldes bl.a. også fogging. Ifølge Statens Serum Institut (2024a) er det nødvendigt med forudgående rengøring med vand og sæbe af alle overflader. Efter afrensning skal biomassen fysisk fjernes, jf. afsnit 3.6.
Tågerens kan udføres med forskellige midler, som bør opfylde kravene omtalt i afsnit 3.6.4. De følgende midler skal udelukkende anses som eksempler.

Tågerens med brintoverilte (hydrogenperoxid): Effekten på bygningsrelaterede* skimmelarter er endnu ukendt, dog tyder stoffet på at have en god effekt til at inaktivere*/dræbe visse arter (Statens Serum Institut, 2024a; Moriske et al., 2019). Den effektive koncentration kan dog give misfarvning. Man må ikke opholde sig i rummet, før koncentrationen af stoffet er under grænseværdien på 1 ppm eller 1,4 mg/m³ (bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet, 2024). Uanset evt. inaktivering skal skimmelbiomassen* stadig fysisk fjernes.

Tågerens med ozon: Effekten på bygningsrelaterede* skimmelarter er endnu ukendt, og ozon har ifølge Statens Serum Institut (2024a) generelt en begrænset effekt på skimmelsvampe. De koncentrationer af ozon, som er effektive mod alle mikroorganismer, ligger klart over de acceptable grænseværdier, og brugen kan desuden skabe fx formaldehyd. Metoden kræver særlig oplæring. For mere information om ozon se afsnit 3.8.2’s underafsnit Ozonbehandling.

Forsegling

Forsegling af skimmelvækst i stedet for fysisk fjernelse skal betragtes som en nødløsning (ANSI, 2024), men kan evt. foretages i visse situationer, fx:

Hvis skimmelvækst vokser på placeringer, der er umulige at afrense eller nedtage. Forsegling bør kun bruges på udtørrede materialer/konstruktioner. Forsegling kan evt. bruges på massivt træ, fx bjælker, spær, lægter, brædder, limtræ, CLT og krydsfiner, eller ventilerede konstruktioner. Forseglet træ skal forblive tørt.
Hvis et betongulv ikke kan udtørres efter vandskade eller pga. opstigende grundfugt. Det anbefales at støvsuge med klasse H-støvsuger, inden fugtspærre/membran etableres, fx fuldklæbet/svejset fast på betonen.

Anvendelsen må ikke give anledning til fugtproblemer (Andersen et al., 2022) eller ændring i temperaturforhold. Forseglingen skal forblive intakt også ved bevægelser i konstruktionen, fx årstidsvariationer i fugt og temperatur, eller som følge af fremtidig brug af rummet. Det forseglede område bør monitoreres for fugt, skimmelsporer mv. og mVOCer*.
Forseglede overflader bør ikke have direkte kontakt med indeklimaet.

Forseglingen skal bestå af kraftige, diffusionstætte materialer, fx tagfolie. Tapet og maling fungerer ikke som forsegler for skimmelvækst, da skimmelsvampe kan vokse igennem begge overflader.

3.7. Planlægning angående indbo og fast inventar

Så længe der er skimmelvækst*, kan sporer mv. spredes til indbo* og fast inventar*. Brugernes* omgang med indbo, som ikke er rengjort/afrenset, kan betyde fortsat eksponering. Der bør derfor tages stilling til indbo og fast inventar tidligt i planlægningen. Dette afsnit gennemgår de retningslinjer, som bør overvejes.

Skimmelvækst og sporer mv. på indbo skal fysisk fjernes, jf. afsnit 2.3.3. Det gøres ved grundig rengøring eller afrensning. Privat indbo bør afrenses/rengøres af afrensningspersonale* eller specialfirma, hvis brugerne ikke selv kan/bør rengøre det. Det kan være pga. fx materialetype og overfladens beskaffenhed, indbo med ’Høj’ intensitet af skimmelvækst, der kan være helbredsmæssige årsager (brugers fysiske sårbarhed*/øget følsomhed), eller det kan være en forsikringssag.

Indtil indboet er affugtet og rengjort/afrenset, bør det opbevares under forhold, hvor fugten kontrolleres (40-60 % RF). Affugtet og rengjort/afrenset indbo bør opbevares tørt og holdes adskilt fra indbo/rum, der skal udtørres, rengøres/afrenses og/eller evt. lugtsaneres*. Med disse forholdsregler minimeres risikoen for gentagelsessager*, og omfanget af potentiel lugtsanering begrænses. Hvis brugere efterfølgende oplever gener ved brug af indboet, bør det kasseres.

Indbo, som skal udtørres og/eller afrenses (dvs. ikke blot rengøres), bør fotodokumenteres* med et notat om, hvem der udfører arbejdet, og hvor indboet opbevares. Notat og fotodokumentation bør indgå i kontrolplan for fugt og skimmel eller det generelle kvalitetssikringsmateriale. Indboets ejer bør modtage en kopi.

Det skal indgå i planlægningen, at håndtering af indbo kræver tydelig kommunikation og koordinering med indboets ejer og evt. forsikringsselskab.

3.7.1. Tørt indbo og fast inventar

Indbo* og fast inventar*, som ikke er blevet påvirket af vand/fugt og ikke har skimmelvækst* eller skimmellugt, kan potentielt have skimmelsporer* mv. Det drejer sig især om indbo og fast inventar, som har været placeret i rum med skimmelvækst eller evt. tilstødende rum.

Materialer med ikke-porøse overflader

Kategorien omfatter indbo og fast inventar af porcelæn, glas, metal og visse plastmaterialer samt indbo af massivt træ, fx borde og stole, og indbo af træbaserede plader, fx MDF-plader og spånplader, hvor overfladerne er behandlet, fx malet, lakeret eller med overflade af melamin.

Indbo rengøres grundigt, jf. afsnit 3.9.1.
Rengjort indbo bør fjernes fra renoveringsområdet og opbevares som beskrevet i indledningen. Hvis indboet opmagasineres i arbejdsområdet eller i gennemgangsrum, skal både plastoverdækning og indbo indgå i slutrengøringen.

Porøse* materialer

Kategorien omfatter indbo af ubehandlede træbaserede materialer, fx MDF- og spånplader samt tøj, sengelinned, slumretæpper, gardiner, løse tæpper og gulvtæpper. Desuden indgår bøger og papirer samt polstret/tekstilbeklædt indbo, fx sofaer, lænestole, sengerammer, spisestole og madrasser.

Indbo af træbaserede materialer rengøres ved at støvsuge grundigt på højeste sugekraft. Afrensningspersonale*/udførende* og andre professionelle bruger klasse H-støvsuger.
Øvrigt indbo rengøres ved at støvsuge grundigt på højeste sugekraft, fx uden mundstykke og forlængerstang, hvor der skrubbes med røret direkte ned i materialet. Afrensningspersonale*/udførende* og andre professionelle bruger klasse H-støvsuger.
Nogle ting kan evt. bankes og luftes udendørs.
Hvis materialet kan tåle maskinvask eller kemisk rensning, følges materialets vaskeanvisning.
Støvsugning eller vandets/det kemiske bads bevægelser gennem stoffet fjerner skimmelsporerne fysisk.
Indbo bør fjernes fra renoveringsområdet og opbevares som beskrevet i indledningen.

3.7.2. Fugtskadet indbo og fast inventar

Se mere om porøse og fugtfølsomme materialer i afsnit 3.5.1.

Uden synlig/påvist skimmelvækst men evt. med skimmelsporer mv.

Træbaserede materialer
Indbo* og fast inventar* af fx MDF- og spånplader hvor overfladerne er behandlet, fx malet, lakeret eller med overflade af melamin. Desuden genstande, hvor der er ubehandlede overflader, fx bagsider af skabe eller kommoder.

Om indboet kan udtørres eller bør kasseres, afhænger af samme kriterier som for øvrige materialer, se afsnit 3.5. Hvis udtørring er problematisk for indbo med affektionsværdi, kan det undersøges, om restaurering er mulig.

Indboet rengøres ved at støvsuge grundigt på højeste sugekraft. Afrensningspersonale*/udførende* og andre professionelle bruger klasse H-støvsuger.
Udtørring håndteres på samme måde som øvrige materialer, se afsnit 3.2.
Udtørring og opbevaring bør foregå væk fra renoveringsområdet som beskrevet i indledningen.

Øvrigt indbo
Øvrigt indbo omfatter fx tøj, sengelinned, slumretæpper, gardiner, løse tæpper og gulvtæpper, bøger og papirer samt polstret/tekstilbeklædt indbo, fx sofaer, lænestole, sengerammer, spisestole og madrasser.

Om indboet kan udtørres eller bør kasseres, afhænger af samme kriterier som for øvrige materialer, se afsnit 3.5.

Indboet rengøres ved at støvsuge grundigt på højeste sugekraft. Afrensningspersonale*/udførende* og andre professionelle bruger klasse H-støvsuger.
Udtørring håndteres derefter på samme måde som øvrige materialer, se afsnit 3.2.
Udtørring og opbevaring bør foregå væk fra renoveringsområdet som beskrevet i indledningen.

Med synlig/påvist skimmelvækst

Træbaserede materialer
Indbo og fast inventar af fx MDF- og spånplader hvor overfladerne er behandlet, fx malet, lakeret eller med overflade af melamin. Desuden genstande, hvor der er ubehandlede overflader, fx bagsider af skabe eller kommoder.

Om indboet kan udtørres og afrenses, eller om det bør kasseres, afhænger af samme kriterier som for øvrige materialer, se afsnit 3.5.

Indboet rengøres ved at støvsuge grundigt på højeste sugekraft. Afrensningspersonale*/udførende* og andre professionelle bruger klasse H-støvsuger.
Udtørring håndteres på samme måde som øvrige materialer, se afsnit 3.2.
Afrensning håndteres på samme måde som øvrige materialer, jf. afsnit 3.6.
Udtørring, afrensning og opbevaring bør foregå væk fra renoveringsområdet som beskrevet i indledningen.

Porøse* materialer uden hårde/glatte overflader, som har synlige fugtskader og synlig skimmelvækst*, bør kasseres, da afrensning og kvalitetskontrol ofte vil være vanskelig. Der vil også være risiko for, at misfarvninger og potentiel lugt ikke forsvinder trods afrensning og evt. efterfølgende lugtsanering*. For indbo med affektionsværdi kan det undersøges, om restaurering er mulig.

Skimmelvækst på nederste del af sort blazer jakke. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

Figur 11. Tekstiler og polstret indbo med synlig eller påvist skimmelvækst bør kasseres, da afrensning er vanskelig at udføre og kontrollere.

3.8. Planlægning af lugtsanering

Selv når skimmelvækst*, bakterievækst, fugtige materialer mv. er fjernet, kan der stadig være skimmellugt. Det skyldes, at lugtstoffer er blevet optaget i materialer, konstruktioner, fast inventar* og indbo* – uanset om det specifikke materiale har haft skimmelvækst eller udelukkende har optaget lugten. Lugten vil forsvinde med tiden, men det kan tage meget lang tid. Afhjælpning af lugtproblemer kan derfor være et vigtigt element i en skimmelrenovering.

3.8.1. Lugt fra skimmelsvampe

Under vækst danner nogle skimmelarter lugtende mVOCer*, der sammen med afgasning fra opfugtede materialer føres rundt i bygningen. Den samlede lugt fra de kemiske forbindelser kan undertiden genere og give ubehag.

Man beskriver ofte lugt fra skimmelsvampe som muggen, jordslået, hengemt, lugt af gammel kælder, sommerhuslugt og lignende. Gærsvampe, der kan vokse på meget fugtige materialer, lugter derimod surt eller gæret, måske lidt af alkohol. Nogle beskriver skimmellugt som lugt af ’våd hund’.
I forbindelse med materialer, som er eller har været meget våde, kan lugten af jordslåethed desuden stamme fra aktinobakterier*. For eksempel kan slægten Streptomyces findes på træbaserede materialer og på overfladen af fugtige terrændæk af beton. I mikroskop kan disse bakterier ligne skimmelsvampe.

En muggen eller sur lugt er et vigtigt tegn på skimmelvækst eller bakterier og dermed også en indikation på, at der er eller har været opfugtning. I sådanne tilfælde bør forholdene altid undersøges nærmere.

Der er store individuelle forskelle på, om og hvornår lugtstoffer fra skimmelvækst kan fornemmes, og hvordan de opfattes. Mange lugtproblemer i indeklimaet opleves især i opvarmningssæsonen. Uanset sæson vil lugten ofte svinge i styrke, og det kan være svært at bedømme, hvor lugten kommer fra. Lugtesansen falder typisk i løbet af ca. ti minutter, så det skal øjeblikkeligt noteres, hvor en lugt bliver registreret. En systematisk kortlægning af luftbevægelser i bygningen vil ofte give et godt grundlag til at lokalisere lugten (Mattsson & Rolén, 2021).

Det er ubehageligt at opholde sig et sted eller blandt ting, der lugter dårligt. Jo længere tid det står på, jo større er risikoen for en evt. sundhedsmæssig, herunder psykologisk, belastning. Se også SBi-anvisning 274 afsnit 4.4 om skimmellugts betydning for sundheden.

3.8.2.Styring af lugtsanering og metoder

Efter en kvalitetskontrolleret skimmelafrensning og slutrengøring er selve skimmelvæksten fysisk fjernet. Lugtsanering handler derfor om at fjerne den tilbageværende lugt fra skimmelvæksten, som evt. stadig sidder i materialer og indbo. Lugten afgives langsomt fra materialerne til indeluften, når lugtstofferne med tiden diffunderer ud til materialets overflade. Så lugtgenerne kan fortsætte længe.

Bortskaffelse af materialer uden skimmelvækst, men som lugter, kan være den bedste metode, såvel økonomisk som tidsmæssigt. Hvis det ikke er ønskeligt, udføres en lugtsanering.

Med lugtsanering kan det stadig tage lang tid for lugtstoffer at diffundere ud af materialet igen, og det kan derfor være nødvendigt at gentage lugtsanering med mellemrum. Det er vigtigt at kommunikere dette til bygningsejer*/brugerne*, så der ikke opstår urealistiske forventninger. Samtidig bør der ikke bruges unødig kemi, jf. afsnit 2.3.6.
Hvis lugten vender tilbage efter lugtsanering, bør det overvejes, om der evt. er steder med fugt eller skimmelvækst, som ikke er blevet fundet, udtørret og afrenset.

Lugtsanering starter med at vurdere, hvilken eller hvilke metoder der kan tages i anvendelse. Det anbefales altid at anvende de metoder, der er mindst aggressive for personer og materialer. Metodevalget afhænger også af, hvor lang tid lugten har været i rummet/indboet, og hvilke materialer det drejer sig om. Porøse* materialer, fx bomuld, polyester, papir og forskellige typer plast, optager lugtstofferne lettest, men andre materialer kan også optage og afgive lugtstoffer.

Øget udluftning

Udluftning og ventilation hører til de mest effektive og også mest skånsomme metoder. Det kan stadig tage meget lang tid at fjerne lugt, hvis den kommer fra lugtstoffer, der er mindre flygtige (stoffer med lavt damptryk), og som klæber til støv og overflader. Det kan tage måneder eller måske år.
Luftning af tekstiler og indbo udenfor kan være en effektiv løsning – vær dog opmærksom på udeluftens luftfugtighed, som både kan nedsætte diffusionen af lugtstoffer og potentielt give grobund for ny skimmelvækst.

Afvaskning

Ved afvaskning fjernes i princippet de lugtstoffer, der sidder på de tilgængelige overflader, samt de stoffer der er adsorberede på støvpartikler. Herefter kan potentielt dybereliggende lugtstoffer trænge op til overfladen. Der kan afvaskes med et universalrengøringsmiddel eller med et kemisk middel, som dog evt. kan give kortvarige lugtgener i sig selv. Visse kemiske midler kan blege tekstiler, fx polstrede møbler og tæpper.

Varmebehandling/udbagning

Renoveringsarbejder foregår ofte ved temperaturer, der er lavere end brugernes* komforttemperatur. Når renoverede områder tages i brug, og temperaturen skrues op, kan der undertiden lugte af den tidligere skimmelvækst, potentielle kemiske afrensningsmidler og nye byggematerialer. Den mest effektive måde at undgå dette er ved at bruge udsugning og luftrensere undervejs i skimmelrenoveringen. Bemærk, at HEPA-filtre ikke kan fjerne mVOCer*.

Alternativt kan der forsøges med en accelereret reduktion af lugtstoffer gennem opvarmning, såkaldt udbagning (metoden kaldes bl.a. også ’building bake-out’). Hvis temperaturen i et lugtende rum hæves, vil lugtstoffer i materiale/konstruktion hurtigere diffundere ud til overfladerne og fordampe. Efterhånden som lugtstofferne frigives til rumluften, bliver lugten forstærket. Lugtstofferne skal derfor ventileres væk for at forhindre, at de vandrer ind i andre materialer. Kraftig ventilation af rummet vil samtidig reducere koncentrationen af lugtstoffer i rumluften, og derved vil diffusionen af lugtstoffer fra materialernes indre blive øget. Afdampningstiden for lugtstofferne vil derfor i princippet blive forkortet.

Der er ingen standardiserede processer i forbindelse med en udbagning, og studier viser meget varierende succes. Effekten afhænger især af typen af mVOCer/VOCer og materialer (jo dybere lugtindtrængning, jo længere tid tager diffusionen af lugtstoffer fra materialets indre til overfladen) samt mængden/perioden af ventilation (Abdelaziz Mahmoud & Jung, 2023; Lv et al., 2016).

Mange brugere har en generel indetemperatur på 19-21 °C, mens andre har behov for en højere temperatur. Det anbefales derfor at opvarme det forseglede rum/bygning til mindst 25 °C i mindst et par døgn. Ventilation med udeluft bør foregå samtidig med opvarmningen. Afkast direkte til udeluften fra hvert berørt rum er optimalt. Hvis brugerne registrerer en positiv effekt, men stadig oplever lugtgener, kan processen gentages. Temperaturen kan evt. øges til maksimum 35 °C under hensyntagen til materialerne (SBi-anvisning 196 Indeklimahåndbogen, 2000).

Lugtnedbrydning

Nogle kemiske midler kan gennem iltning nedbryde visse lugtstoffer.
Der findes ingen standarder for test af midlernes effekt på de forskellige mVOCer* fra bakterier, gærsvampe og/eller skimmelsvampe. Ligesom ved brug af kemiske midler til afrensning af skimmelvækst (afsnit 3.6.4) skal valg af produkt/aktivstoffer tage hensyn til materialer, dokumentation for effekt, godkendelser, arbejdsmiljø, herunder grænseværdier, brugernes* fremtidige indeklima og det omgivende miljø.
Personer, der er fysisk sårbare* eller har udviklet øget følsomhed over for skimmelsvampe, bør ikke opholde sig i rum, hvor der lugtsaneres med kemiske midler. Øvrige personer bør ikke opholde sig i længere tid i rum under lugtsanering.

Ozonbehandling

Erfaringsmæssigt har ozon ingen blivende virkning hvad angår skimmellugt (Mattsson & Rolén, 2021; Byg-Erfa (99) 170606, 2017). Ved at tilføre ozon til luften i et rum eller et ozonkammer, vil lugtstofferne i luften, på overflader og i porøse* materialer kunne omdannes (iltes) – i hvert fald i teorien. På grund af ozonmolekylets korte levetid vil indtrængningsdybden i mindre porøse materialer, fx træ, murværk og beton, være beskeden. I så fald vil det være nødvendigt at gentage ozonbehandlingen flere gange.

Ozon er skadelig for flere materialer, der kan nedbrydes ved oxidation, fx gummi, skumgummi og papir, og nogle metaller kan korrodere.
Nogle plastmaterialer kan danne formaldehyd og andre potentielt giftige forbindelser ved ozonbehandling. Nogle materialer indeholder stoffer, fx acetaldehyd og valerylaldehyd, der ved ozonbehandling kan iltes til meget ubehagelige lugte, fx eddikesyre og valerianesyre. Der er således en vis risiko for, at der dannes nye generende og ubehagelige lugtstoffer. Der er opsat en grænseværdi for bl.a. eddikesyre (bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet, 2024).
Ozonbehandling kan desuden påvirke materialernes farve.

Ozon er en aggressiv oxidant, som angriber slimhinder. Den er derfor skadelig for mennesker og dyr. Ozon kan give gener, hvis koncentrationen i luften kommer over grænseværdien på 0,1 ppm eller 0,2 mg/m³ (loftværdi som ikke må overskrides). Ozon er også skadelig for planter, som visner ved udsættelse for ren ozon.
Lugtsanering med ozon skal derfor udføres under iagttagelse af de relevante sikkerhedsforskrifter. Ozon bør aldrig bruges i bygninger med utætheder til andre områder, hvor der er personophold, fx i ældre etageejendomme.
Behandlingen bør kun udføres af specielt uddannet personale. Det må på det kraftigste frarådes, at private selv udfører ozonbehandling.

Forholdsregler:

En potentiel effekt af ozonbehandling opnås ved at koncentrere behandlingen til de lugtende materialer. Dette kan gøres ved afskærmning med plastfolie. Ved lugtsanering af indbo kan dette placeres i en lukket boks.
Som ved anden lugtsanering bør ozonbehandling først gennemføres efter udtørring og evt. afrensning. Ozon har størst virkning, når materialerne er tørre.
Forudgående rengøring af rum/indbo antages at forbedre resultatet, da (især indtørret) organisk materiale kan indkapsle skimmelsvampene.
Ved brug i en bygning skal rummet forsegles. Brug ozonmåler, og aflæs målinger udefra (Statens Serum Institut, 2024a).
Ozon nedbrydes hurtigt, men der bør altid tages kontrolmålinger af luftens ozonindhold, inden bygningen tages i brug igen – typisk efter få timers kontrolleret udsugning/ventilation (vær opmærksom på afkastluft).

Forsegling af lugtstoffer

Indkapsling af lugtstoffer med en tæt, fast membran, fx alufolie, kan være en mulighed, men kun hvis materialet er helt tørt. Plastfolier, der er almindeligt anvendt i byggeriet, er typisk ikke tætte over for lugtstoffer (Andersen et al., 2022).

Membraner påført i flydende form kan være rimeligt tætte, men tætheden for den aktuelle lugtgene må dokumenteres. Hvis der anvendes tætte membraner, er det vigtigt at sikre, at anvendelse af membranen ikke i sig selv vil give anledning til fugtproblemer (Andersen et al., 2022). Det forseglede område bør monitoreres for fugt, skimmelsporer* mv. og mVOCer*. Overflader forseglet med kemiske midler bør ikke have direkte kontakt med indeklimaet. Se også afsnit 3.6.6’s underafsnit om Forsegling.

3.8.3. Lugtmålinger

Mangel på standardiserede metoder og vurderingskriterier gør det svært at udføre objektive målinger af mVOC*. I stedet kan vejledende målinger/vurderinger evt. før og især efter lugtsanering udføres. De følgende metoder skal udelukkende anses som eksempler.

Luftprøver kan indsamles over fx 14 dage med ATD-rør eller ORSA-rør til kemisk analyse (Moriske et al., 2019). Med ATD-rør (adsorptionsrør til termisk desorption) opsamles mVOCer med en porøs organisk polymer eller grafitiseret sod, mens man med ORSA-rør (organic solvent recovery adsorption) opsamler lugtstofferne med aktivt kul. Koncentrationen af lugtstoffer kan være for lav, og metoden kan dermed være mindre følsom end den menneskelige lugtesans (SBi-anvisning 274).

En PID-måler (photo-ionic detector) og andre ’elektroniske næser’ til måling af lugt i rum/materialer kan evt. bruges til vejledende målinger. Mange apparater måler kemiske forbindelser generelt (TVOCer) eller specifikke VOCer. Det skal derfor sikres, at mVOCer* indgår, hvis lugtgener drejer sig om skimmellugt og ikke restkemi.

Til vurdering af lugtgener kan personer med god lugtesans indkaldes. Det er en fordel, hvis personen har kendskab til lugte fra skimmelsvampe og kan skelne disse fra andre bygningsmæssige lugte. Når lugtgener skal vurderes, anbefales det, at personen bærer åndedrætsværn med A2P3-filter inden besigtigelsen. Åndedrætsværnet tages først af inde i bygningen.

Lugt kan vurderes ved at indsamle prøver af materialer, der mistænkes for at have skimmellugt. Materialeprøverne emballeres i rene glasbeholdere med tætsluttende skruelåg eller diffusionstætte poser. Almindelige plastikposer og plastfolier er normalt ikke tætte over for alle lugtstoffer og kan derfor ikke bruges. På grund af emballeringen bliver lugtstofferne koncentreret. Alternativt anbringes et stykke rent bomuldsstof eller en køkkenrulle i fx et døgn i det rum, der ønskes undersøgt. Herefter anbringes bomuldsstoffet/køkkenrullen i en rengjort glasbeholder med skruelåg og kan senere sammenlignes med lugten fra et tilsvarende rent bomuldsstykke/køkkenrulle (SBi-anvisning 274).

For mere uvildige vurderinger kan der evt. bruges et lugtpanel, dvs. en udvalgt gruppe personer der vurderer styrken af lugten i en bygning. Metoden er beskrevet i lugtvejledningen (Miljøstyrelsen, 1985). Sådanne målinger kan dog være kostbare at gennemføre.

3.9. Planlægning af rengøring

Grundig rengøring er af afgørende betydning ved skimmelrenoveringer for at minimere spredning, yderligere vækst og eksponering. Ud over den løbende rengøring (Dansk Industri, 2019) skal der i reglen planlægges med følgende:

Klargøring: rydning af området og indledende støvsugning.
Håndværkerrengøring: foretages efter nedtagning/afrensning. Omfanget afhænger af de valgte metoder til fjernelse af skimmelvækst. Foretages inden kvalitetskontrol af afrensning.
Slutrengøring: foretages inden kvalitetskontrol af sporefjernelse.

3.9.1. Generelle retningslinjer for rengøring

Formålet med rengøring er at fjerne skimmelsporer*, myceliefragmenter* og støv. Det frarådes at anvende fejekost/tørfejning og tør støveklud, fordi man blot risikerer at flytte støv og smuds rundt samt at ophvirvle støv og sporer mv. til indåndingsluften. I stedet følges disse retningslinjer:

Ved støvsugning bruges altid en professionel klasse H-støvsuger.
Mundstykket renses efter hver rengøring. Støvsugerposen skiftes jævnligt, og dette kan med fordel ske udendørs og væk fra områder med åbentstående vinduer og døre, forbipasserende eller nær legeplads.
Støvsugning bruges til rengøring af alle ru eller ujævne overflader samt til opsugning af støv, smuds, savspåner mv. fra gulvet.
Aftørring med rene klude, opvredet i vand tilsat et neutralt universalrengøringsmiddel, bruges på alle glatte, vaskbare overflader (inkl. den indvendige side af støvvægge). Klude og vand skiftes hyppigt. Det kan være relevant at støvsuge vaskbare overflader før aftørring.
Under arbejdet kan gulve og alle andre overflader med fordel løbende støvsuges.
Grovfiltre i apparater som affugter, luftrenser, udsugning, støvsuger mv. renses/skiftes for hver arbejdsproces. Øvrige filtre renses/udskiftes som minimum inden næste job.

3.9.2. Håndværkerrengøring efter nedtagning og afrensning

I forbindelse med hhv. nedtagning og afrensning foretager afrensningspersonale*/udførende* en grundig rengøring af de overflader, hvor skimmelvækst er fjernet. Dette er beskrevet som en del af processen for hver metode i kapitel 4 Udførelse.

I forlængelse af dén rengøring rengøres også resten af renoveringsområdet, dvs. typisk inden for støvvægge. Følgende retningslinjer anbefales:

Eventuelle støvvægge bør beholdes.
Hvis der er opsat luftrensere eller skabt undertryk i forbindelse med nedtagning/afrensning, bør apparaterne fortsat være tilsluttet, mens håndværkerrengøring foretages, og indtil slutrengøring starter.
For at afdampe mulig restlugt fra skimmelvækst og potentielle kemiske midler kan renoveringsområdet opvarmes til 25 grader med kraftig ventilation (afsnit 3.8.2's underafsnit Varmebehandling/udbagning), mens der ventes på slutrengøring.

Udstyr og anbefalet arbejdsmetode er beskrevet i afsnit 4.9.
Afhængigt af skimmelvækstens placering og omfang samt afrensningsmetode kan håndværkerrengøring og slutrengøring ved mindre skimmelrenoveringer evt. kombineres og udføres af samme person (figur 8).

3.9.3. Slutrengøring

Formålet med slutrengøring er at fjerne tilbageværende skimmelsporer* og myceliefragmenter*, som kan være løsnet under nedtagning/afrensning og håndværkerrengøring. Sporer mv. kan forblive luftbårne i mindst 24-48 timer, men vil til sidst ende på ru eller vandrette overflader, fx væg med savsmuldstapet eller vindueskarm, ofte sammen med støv.

Når kvalitetskontrol af afrensning er godkendt, anbefales det at foretage slutrengøring efter nedenstående retningslinjer. Udstyr og anbefalet arbejdsmetode er beskrevet i afsnit 4.10. For yderligere retningslinjer kan der suppleres med den fælles nordiske kvalitetsstandard for rengøring (Dansk Standard, DS/INSTA 800-1:2018). Ved større skimmelbelastning eller komplicerede skimmelrenoveringer bør slutrengøring foretages af professionelle med speciale i slutrengøring.

Hvis der er opsat luftrensere eller skabt undertryk med ventilatorer i forbindelse med nedtagning/afrensning, må disse gerne fortsat være tilsluttet, mens slutrengøring foretages. Hvis støvvægge, luftrensere mv. ikke har været opstillet eller allerede er taget ned, bør slutrengøringen typisk foretages i et endnu større område.

Uden for selve nedtagnings-/afrensningsområdet inkluderes de områder, hvor der er nærliggende risiko for spredning, fx de nærmeste par meter samt gennemgangsrum for afrensningspersonale*/udførende*. Ved renovering af områder med skimmelbelastning ’Høj’/’Meget høj’ (tabel 1, tabel 2) bør tilstødende rum også inkluderes i slutrengøringen.

Hvis indbo* fra renoveringsområdet har været opbevaret i samme eller tilstødende rum, bør afdækning af indbo og selve indboet også indgå i slutrengøringen. Når afdækningen er rengjort og fjernet, rengøres indboet.

Hvis et stort opholdsrum eller lignende før/under skimmelrenovering havde skimmelvækst i kategorien ’Meget høj’ intensitet eller et samlet areal af skimmelvækst over 3 m², anbefales en ekstra aftørring i slutrengøringen. Den foretages 24 timer efter den første slutrengøring og omfatter aftørring, jf. afsnit 3.9.1, af alle opadrettede, vandrette overflader, stadig med luftrensere mv. slukket.

Når slutrengøring er afsluttet, bør der ikke være adgang til rengjorte områder, før kvalitetskontrollen er godkendt. Ved planlægning skal der tages højde for den tid, det tager, inden analyseresultater foreligger, afhængigt af metodevalg, jf. tabel 9.

Hvis eliminering af årsager til fugtophobninger eller fjernelse af skimmelvækst medfører genopbygning, vil der ofte være behov for yderligere rengøring inden aflevering til bygningsejer* og brugere*. En sådan rengøring/slutrengøring er ikke en del af skimmelrenoveringen i denne anvisning.

Skimmelvækst på spær. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

Figur 12. Udsnit af skimmelvækst i et tagrum.

3.10. Udarbejdelse af projektforslag

Projektforslaget skal tage højde for alle væsentlige elementer i det kommende arbejde. Ved mindre skimmelrenoveringer kan der blot udarbejdes en arbejdsbeskrivelse, som afrensningsfirma/udførende kan give tilbud på. Ud over den egentlige skimmelrenovering kan projektet indeholde tiltag til fx generel renovering eller reparation. Disse arbejder dækkes ikke af denne anvisning.

Hvis bygningsejer* af økonomiske/tekniske årsager ikke eliminerer årsagerne til opfugtning, bør der sørges for andre tiltag for at sikre mod fremtidig skimmelvækst. Det kan fx være forbedret ventilation og opvarmning af de berørte bygningsdele. Om muligt, anbefales det, at projekterende eller en tilknyttet skimmelkyndig udarbejder information til brug ved fremtidig drift og vedligehold.

Der skal foretages et kvalificeret valg af, hvilke materialer og indbo* der skal kasseres, og hvilke materialer og indbo der kan bevares efter afrensning. Herudfra kan der udarbejdes projektforslag, og de forskellige entrepriser kan beskrives.

I projektforslaget afpasses rømning, afskærmning mv. til den konkrete situation. Udtørring og fjernelse af skimmelvækst* og evt. lugtsanering* foretages mest effektivt, hvis renoveringsområdet er tømt for indbo. Hvis uskadt indbo og fast inventar ikke fjernes, skærpes kravene til afskærmning, og en potentiel lugtsanering kan få et større omfang. Hvis brugere* er til stede i tilstødende områder, skærpes kravene til planlægning angående sikkerhedsforanstaltninger og fastsættelse af, hvordan, hvornår og hvor længe der kan arbejdes.

Hvis det samlede renoveringsarbejde forventes at skulle inkludere en miljøscreening/miljøkortlægning af de renoveringsområder, som kan indeholde problematiske stoffer (afsnit 2.1.1), bør projektforslaget henvise til dette arbejde.

Der kan evt. tages forbehold for uforudseelige forhold. Der kan fx være uventet ikke-synlig* eller skjult* skimmelvækst. Det kan også vise sig nødvendigt at skifte metode undervejs i forløbet eller at anvende en kombination af forskellige metoder samtidig.

3.10.1. Kompleksitet og potentielle parter

Der er ikke fastlagte definitioner af, hvornår en skimmelrenovering betegnes som mindre eller større. Nedenstående giver en vejledende beskrivelse.

Det er især opfugtningen (årsag og omfang) og skimmelvæksten (udstrækning og intensitet), der afgør, om en skimmelrenovering betragtes som større eller mindre. Desuden spiller placeringen af både skimmelvækst og opfugtning en rolle med hensyn til, hvor vanskeligt det er at foretage udtørring og afrensning. De skimmelarter, der optræder, kan desuden have betydning, fx med hensyn til arbejdsmiljø, og kan påvirke, hvilke kompetencer der er brug for.
Det vil sige, at jo mere komplekst det er at identificere og fjerne fugt og skimmelvækst, og jo flere kompetencer der er behov for, des større bliver skimmelrenoveringen.

Bagatelagtig synlig vækst (afsnit 2.3.2's underafsnit) fjernes med almindelig rengøring og er ikke omfattet af en skimmelrenovering. For rengøring se afsnit 5.3.2.

Mindre/ukomplicerede skimmelrenoveringer vil ofte leve op til flere af følgende kriterier: Skimmelvækst er afgrænset til få typer materialer, placeringen er lettilgængelig og der er ingen mistanke om opfugtede, lukkede konstruktioner eller skjult* skimmelvækst. En mindre skimmelrenovering kan således godt have en stor udstrækning i m².

Større/komplicerede skimmelrenoveringer vil ofte leve op til et eller flere af følgende kriterier: Forskellige bygningsdele er fugtskadet, der er behov for forskellige metoder til fjernelse af skimmelvækst, eller der er skimmelbelastning ’Meget høj’ med tilsvarende skrappe sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med skimmelrenovering (tabel 4).

Det kan især være relevant med uvildig kvalitetskontrol, uanset skimmelrenoveringens størrelse, hvis der er fysisk sårbare* brugere, eller hvis brugere oplever gener relateret til ophold i renoveringsområdet. Det samme kan ofte være tilfældet, hvis brugeren ikke er bygningsejeren* eller ved gentagelsessager*.

Ved en skimmelrenovering kan samme person have flere roller. Eksempler på potentielle parter afhængigt af situationen og deres roller:

Bygningsundersøgelsen (foretaget før denne anvisning starter) kan foretages af fx skimmelsagkyndig*, projekterende*, afrensningspersonale*, udførende* eller bygningsejer* afhængigt af den aktuelle situation og kompetencer.
Eliminering af årsag foretages af fx udførende* eller evt. afrensningspersonale*, afhængigt af situationen. Dette arbejde kan være organiseret uafhængigt af skimmelrenoveringen.
Planlægning af skimmelrenoveringen foretages af den projekterende* – ved mindre skimmelrenoveringer er projekterende typisk også tovholder under udførelsen og evt. ved eliminering af årsager. Den projekterende kan ved mindre skimmelrenoveringer evt. også stå for kvalitetskontrollen. Når afrensningspersonale*/udførende* projekterer hele eller dele af renoveringsarbejdet, betragtes de også som projekterende. For kompetencer se afsnit 2.1.2. Ved meget store projekter planlægges skimmelrenoveringen ofte sammen med en uvildig skimmelsagkyndig.
Eventuelle supplerende prøver eller monitorering af fugt og skimmelvækst under fx planlægning eller udtørring kan tages af enten den projekterende eller en uvildig skimmelsagkyndig.
Afrensning og evt. forudgående nedtagning og udtørring udføres af afrensningspersonale* eller udførende*. Ved en mindre skimmelrenovering kan fjernelse af skimmelvækst evt. foretages af et tilknyttet driftspersonale. For kompetencer se afsnit 2.1.3.
Slutrengøring foretages i større renoveringer typisk af et eksternt rengøringsfirma. Ved mellemstore skimmelrenoveringer foretages slutrengøring ofte af samme firma/personale, som udfører afrensning/nedtagning. Ved mindre skimmelrenoveringer kan kvalitetskontrol af slutrengøring i visse situationer udelades (afsnit 3.3.5). I sådanne tilfælde kan brugerne* evt. selv foretage slutrengøring, jf. afsnit 3.9.3, hvis de kan/bør udføre det af helbredsmæssige årsager. Håndværkerrengøring og slutrengøring kan i visse tilfælde ved mindre skimmelrenoveringer evt. kombineres (afsnit 3.9.2).
Kvalitetskontrol efter hhv. afrensning og slutrengøring bør udføres af en uvildig skimmelsagkyndig*. For undtagelser se ovenfor.
Eventuel genopbygning foretages af fx udførende* eller evt. afrensningspersonale*, afhængigt af situationen. Dette arbejde kan være organiseret uafhængigt af skimmelrenoveringen.

3.10.2. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol

Kvalitetskontrol og sikkerhed

Første led i kvalitetskontrol af skimmelrenoveringen var at vurdere den viden, der allerede foreligger om bygningen (afsnit 3.1). Næste led er at vurdere planen for arbejdets udførelse.

Bygningsejer* eller dennes repræsentant bør kontrollere, at projektforslaget beskriver metoder og tidsplan for:

Eliminering af årsager til opfugtning, hvis det ikke allerede er sket
Nedtagning, hvis relevant
Udtørring, hvis relevant
Afrensning
Slutrengøring (for undtagelser se afsnit 3.10.1)
Lugtsanering*, hvis det er eller skulle blive relevant
Kvalitetskontrol efter hhv. afrensning og slutrengøring
Genopbygning, hvis relevant.

Bygningsejer eller dennes repræsentant bør kontrollere, at projektforslaget indeholder en fugtstrategi for hele skimmelrenoveringen. Kritiske tørretider bør være identificeret, herunder fugtkriterier for materialer i forhold til, om de kan indbygges eller ej.
Kontrolplan for fugt og skimmel bør indeholde:

Målinger af fugt og analyseresultater for skimmelvækst.
Plantegning med markering af konstruktioner, materiale mv., der enten skal nedtages eller udtørres og afrenses, samt placering af støvvægge og evt. måleudstyr. Ved behov for etapeopdeling markeres dette også.
Fotodokumentation* og notat over, hvilket indbo* der skal udtørres/afrenses, jf. afsnit 3.7.

Bygningsejer eller dennes repræsentant bør kontrollere, at materialer og bygningsdele med stort brugerslid er nemme at rengøre/betjene samt robuste eller nemme at udskifte. Erfaringer fra brugere* og driftspersonale bør inddrages (Byggeskadefonden, 2022a; Bygherreforeningen, 2018).

Bygningsejer eller dennes repræsentant bør kontrollere, at kvalitetssikringsmaterialet er tilgængeligt for alle parter, som er involveret i renoveringen, så det nemt kan opdateres løbende. Hvis der under udarbejdelsen af projektforslag eller udførelsen kommer informationer frem, som påvirker muligheden for at forebygge ny skimmelvækst, er det vigtigt, at kvalitetssikringsmaterialet giver mulighed for, at denne information bliver videregivet til bygningsejer, tilknyttet driftspersonale og brugerne.

Ved komplicerede skimmelrenoveringer kan det anbefales at lade en skimmelsagkyndig* foretage en projektgranskning. Her kan fokus være på bl.a.: Konstruktioner som normalt har særlig risiko for opfugtning, materialer som vanskeligt kan afrenses og/eller kvalitetskontrolleres samt valg af prøvetagningsmetoder.

Bygningsejer eller dennes repræsentant skal kontrollere, at sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse mod skimmelsvampe og evt. farlige stoffer er beskrevet for både afrensningspersonale*/udførende* og brugere* (hhv. afsnit 2.3.6 og afsnit 2.3.5). Metoder til nedtagning, afrensning og lugtsanering skal bl.a. følge STOP-princippet. Projektplanen skal inkludere udarbejdelse af en skriftlig APV med en biologisk risikovurdering og evt. en kemisk risikovurdering. Hvis det er relevant, skal det kontrolleres, at affald anmeldes til kommunen, og at arbejdet anmeldes til det lokale arbejdstilsynscenter.

Ved behov for etapeopdeling bør bygningsejer eller dennes repræsentant kontrollere, hvordan områderne opdeles og deres prioritering. Det bør også fremgå, hvordan hhv. brugernes indeklima og arbejdsmiljøet sikres i sektioner, der er under renovering, og i sektioner som afventer.
Ved meget store eller komplicerede renoveringer kan det være nyttigt at gennemføre et pilotprojekt. Derefter kan projektforslaget rettes til efter de opnåede resultater, inden hovedprojektet færdiggøres.

Kommunikation

Projekterende* præsenterer projektforslaget for bygningsejer for at få dennes accept.

Projekterende bør sikre sig, at bygningsejer får den nødvendige viden om den specielle problemstilling, der relaterer sig til skimmelvækst i bygninger. Især hvis skimmelbelastning er ’Høj’ eller ’Meget høj’ (tabel 1, tabel 2), eller brugere* har symptomer, der kan tilskrives ophold i renoveringsområdet.

3.11. Bygningsejers accept af projektforslag

Projekterende*/bygningsejer* videregiver den endelige projektplan, detaljerede tegninger og arbejdsbeskrivelser til afrensningspersonale*/udførende*. Materialet bør gøres tilgængeligt for øvrige parter.

Udformning af et muligt hovedprojekt, herunder udbudsformer og kontrahering, behandles ikke i denne anvisning. I stedet henvises til almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 18).

3.11.1. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol

Kommunikation

Bygningsejer* eller dennes repræsentant bør gennemgå tidsforløbet med brugere*, muligt tilknyttet driftspersonale og øvrige parter. For eksempel hvornår forskellige arbejder sættes i gang, og hvor lang tid det forventes, at renoveringen vil vare. Ændringer i tidsplanen kommunikeres hurtigst muligt.

Ud fra projektforslaget eller arbejdsbeskrivelsen informeres brugere og muligt driftspersonale om de praktiske konsekvenser, herunder:

Hvilke løsninger til permanent eliminering af årsager til opfugtning og skimmelvækst der vil blive realiseret. Herunder hvordan det vil blive kontrolleret, at løsningerne er effektive.
Hvilke materialer, konstruktioner, fast inventar* og indbo* som vil blive nedtaget og afrenset eller evt. kasseret.
Hvordan materialer, konstruktioner, fast inventar og indbo vil blive afrenset.
Hvilke metoder til evt. lugtsanering* der tænkes anvendt.
Hvilke metoder til kvalitetskontrol der vil blive anvendt efter hhv. afrensning og slutrengøring.
Gennemgang af kvalitetskrav (afsnit 2.4.3).
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger som vil blive iværksat for hhv. brugere og afrensningspersonale*/udførende*. Herunder hvordan det vil blive kontrolleret, at foranstaltningerne gennemføres og er effektive.
Hvordan adgang til rum og faciliteter påvirkes i og uden for renoveringsområder/bygningen, både før og under renoveringen.
Hvilke gener der kan forventes i form af støj, bygningsstøv mv.
Hvilket afrensningspersonale/udførende der vil være i bygningen og hvornår.
Hvilken form for genopbygning der evt. vil være nødvendig. Herunder om der vil blive taget supplerende skimmelprøver før ibrugtagning, evt. kun for visse brugere.
Hvor og hvornår information vil være tilgængelig.
Hvornår brugere/repræsentanter kan forvente at blive informeret igen og evt. inddraget i renoveringsprocessen.

Se også afsnit 2.2 og relevante afsnit om kommunikation i forbindelse med selve udførelsen.

Kvalitetskontrol

Projekterende*/bygningsejer udarbejder en generel kontrol af betingelser, beskrivelser af arbejdsopgaver og kvalitet mv. for udbud og kontrakter.
Ved opstart gennemgås fugtstrategi, tidsplan for udtørring, kontrolplan for fugtmålinger og skimmelanalyser mv.

Sikkerhed

Bygningsejer eller dennes repræsentant er ansvarlig for, at sikkerhedsforanstaltninger for både arbejdere og brugere* sættes i værk, hvis det ikke allerede er sket. Sikkerhedsforanstaltningerne skal løbende evalueres gennem hele skimmelrenoveringen.

Afrensningspersonalets*/udførendes* arbejdsgiver skal udlevere skriftlige sikkerhedsforanstaltninger og give grundig instruktion. Hvis relevant, skal en arbejdsmiljøkoordinator føre tilsyn. Afrensningspersonale/udførende har pligt til at benytte de anviste sikkerhedsforanstaltninger, herunder de egnede personlige værnemidler.