5. Ibrugtagning og forebyggelse

Efter skimmelrenoveringen afleveres arbejdet til bygningsejer* og brugere*. Den viden, som er oparbejdet gennem skimmelrenoveringen/-saneringen, bør udmøntes i forebyggelsesarbejdet. Her er både driftspersonale, tilknyttede håndværkere og brugere vigtige medspillere i at bekæmpe fugt og skimmelvækst.

5.1. Ibrugtagning

Skimmelrenoveringen er afsluttet, når kvalitetskontrol dokumenterer, at skimmelafrensning og slutrengøring lever op til kvalitetskravene (afsnit 2.4.3), og støvvægge mv. er fjernet, jf. afsnit 4.12. Eventuel efterfølgende genopbygning og yderligere renovering afsluttes, før de renoverede områder kan tages i brug.

Ved etapeopdelt renovering kan færdigrenoverede områder bruges, når det sikres, at der ikke kan ske opfugtning eller spredning af sporer fra områder, som ikke er færdigrenoverede (sikkerhedsforanstaltninger gennemgås i afsnit 2.3.4 og 2.3.5).

5.1.1. Kvalitetssikringsmateriale

Den ansvarlige for skimmelrenoveringen eller en uvildig skimmelsagkyndig* udarbejder kvalitetssikringsmateriale til brug ved aflevering. Materialet omtales evt. som en slutrapport. Rapporten kan have stor psykologisk betydning, for den skal overbevise bygningsejer*/brugere* om, at skimmelvækst og sporer mv. er fjernet omhyggeligt, så der ikke længere er eksponering, og området derfor trygt kan tages i brug igen.

Detaljeringsgrad mv. tilpasses den konkrete skimmelrenovering, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2. Generelt bør kvalitetssikringsmateriale ved aflevering som minimum indeholde:

Rapport fra bygningsundersøgelsen.
Arbejdsplan eller anden oversigt over det arbejde som blev aftalt/projekteret.
Dokumentation af det udførte arbejde, fx kontrolplan for fugt og skimmel med plantegning og fotodokumentation*, som viser placering af fugt og skimmelvækst, omfang, prøvetagningssteder samt resultater for:
- Fugtmålinger
- Nedtagninger eller afrensninger samt anvendte metoder
- Skimmelprøver efter hhv. skimmelafrensning og slutrengøring.

Afhængigt af situationen kan det være relevant at inkludere:

Dokumentation for eliminering af skadesårsager.
Registrering af konstruktioner og materialer som trods skimmelrenovering (fortsat) er sårbare* for fugt, fx kuldebroer*. Herunder:
- Anbefalinger til hvor ofte og hvordan visuel inspektion og/eller målinger af disse konstruktioner bør foretages. Se også afsnit 5.2.
- Risikovurdering med hensyn til at undgå ny skimmelvækst.
Dokumentation for at afrensningsmetoder/-produkter ikke giver risiko for brugerne, hverken ved direkte eksponering, fx berøring, eller ved afdampning/afgasning.
Hvor man evt. kan finde detaljerede informationer (afsnit 2.4.2), hvem kan tilgå dem, og hvor længe det er muligt.

5.1.2. Aflevering

De renoverede områder bør besigtiges af bygningsejer*/repræsentant og brugerne* (især ved beboelse). Tilknyttet driftspersonale kan med fordel også være repræsenteret.

Den ansvarlige for skimmelrenoveringen gennemgår det udførte arbejde, herunder den foretagne udtørring, hvordan nedtagning og/eller skimmelafrensning af materialer og konstruktioner er udført, og dokumentation for at resultaterne lever op til kvalitetskravene (afsnit 2.4.3).
Der gives en grundig gennemgang af potentielle nye installationer, bygningsdele eller lignende, som kræver anden drift/vedligehold og brugeradfærd end tidligere, fx nyt ventilationsanlæg, nye vinduer eller efterisolering. Det gennemgås også, hvordan man skal forholde sig til kuldebroer*, som ikke er fjernet, og til evt. andre fugtfølsomme konstruktioner/materialer, som ikke er ændret.

Der må ikke være lugtgener fra skimmelvækst* (afsnit 2.4.3), og der bør heller ikke være lugtgener fra kemikalierester. Nogle personer kan lugte mVOCer* fra skimmelsvampe tydeligere end andre. En smule restlugt er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der stadig er skimmelvækst, eller at ophold i de renoverede områder er sundhedsskadeligt. Lugte kan dog medføre tvivl og utryghed om, hvorvidt skimmelrenoveringen har været fyldestgørende. Lugtsanering bør i sådanne tilfælde overvejes, jf. afsnit 3.8.2.

Selv om det skimmelrenoverede område opfylder de kvalitetskrav til indeluft og støv, der er for ’Lav’ skimmelbelastning (afsnit 2.4.3), kan nogle brugere være blevet så følsomme, at de vil kunne reagere kraftigt på selv meget små forekomster af skimmelbiomasse* (SBi-anvisning 274). Det bør i så fald afklares, om der er behov for fx ekstra slutrengøring.

Hvis der er blevet genopbygget eller er foretaget anden renovering, bør følgende overvejes inden ibrugtagning:

I særlige tilfælde bør det overvejes at tage supplerende skimmelprøver, jf. afsnit 3.3.3’s underafsnit Supplerende prøver før ibrugtagning. I så fald tilføjes dokumentation efterfølgende til kvalitetssikringsmaterialet for denne prøvetagning og tilhørende analyseresultater.
Der vil i den første tid afgives flere forureninger end senere, selv om der er valgt materialer med lille forureningsafgivelse. Det anbefales derfor at udføre forceret afgasning (afsnit 3.8.2's underafsnit Varmebehandling/udbagning), før møbler og andet indbo* sættes tilbage, og vente med ibrugtagning til senest mulige tidspunkt (SBi-anvisning 196).

Renoveringsområdet skal godkendes af bygningsejer. Boliger og arbejdspladser bør også godkendes af hhv. bruger og arbejdsmiljørepræsentanter. Godkendelse er nærmere beskrevet i afsnit 5.1.3. Herefter kan oprindeligt indbo sættes tilbage.

Indbo fra renoveringsområdet og evt. tilstødende rum skal være rengjort for sporer og evt. afrenset for skimmelvækst, jf. afsnit 3.7, og lugtsaneret, jf. afsnit 3.8. Indbo kvalitetskontrolleres efter afrensning/rengøring, jf. afsnit 3.3.4. Ejer af indboet skal modtage information om kvalitetskontrollen og godkende indboet og dets tilstand (afsnit 5.1.3).

5.1.3. Kommunikation og kvalitetskontrol

Kommunikation

Bygningsejer eller dennes repræsentant bør i god tid informere brugerne* om planer og rækkefølge for ibrugtagning. Ved ibrugtagning af en bolig og ved aflevering af indbo* laves der skriftlige aftaler med den enkelte bruger, jf. afsnit 2.2.1. Planer for tilbagelevering af afrenset indbo kan aftales, når renoveringsområdet er godkendt, jf. afsnit 5.1.2.

Den ansvarlige for skimmelrenoveringen skal overdrage kvalitetssikringsmateriale, driftsmanualer mv. til bygningsejer.
Bygningsejer bør udlevere en kopi af slutrapporten eller lignende til brugerne, jf. afsnit 2.2. Kun ved åbenhed om også denne del af processen kan der skabes tryghed for brugerne.

Kvalitetskontrol

Kvalitetskontrol finder sted ved aflevering af skimmelrenoverede områder og ved aflevering af indbo.

Bygningsejer eller dennes repræsentant og evt. driftspersonale anbefales at kontrollere nedenstående, afhængigt af skimmelrenoveringens kompleksitet.

Renoveringsområdet:

Renoveringsområdet er rent og ryddet.
Der er ingen synlige fugtskjolder, skimmelvækst* eller støv.
Alt udstyr i forbindelse med eliminering af fugtårsager, skimmelfjernelse og sikkerhedsforanstaltninger mod eksponering er fjernet fra renoveringsområdet.
Materialer og rum er fri for skimmellugt.
Driftsmanualer og anden dokumentation samt drifts- og vedligeholdsplan er afleveret (hvis aftalt).

Kvalitetssikringsmaterialet skal dokumentere:

Årsager til opfugtning er elimineret.
De afsluttende fugtmålinger på materialeoverflader ligger under niveauet for, hvor der kan opstå skimmelvækst, jf. afsnit 3.2.1.
Der er foretaget fugtmålinger i materialets indre, som sikrer, at der ikke er risiko for fugttransport til overfladen efter renoveringens afslutning, jf. afsnit 3.2.1.
Der er taget skimmelprøver efter afrensning, og resultaterne viser, at skimmelvækst er fjernet (afsnit 3.3.4).
Der er taget skimmelprøver efter slutrengøring (hvis relevant), og resultaterne viser acceptabelt baggrundsniveau* (’Lav’ skimmelbelastning) (afsnit 3.3.5).
Kontrolplan for fugt og skimmel er udfyldt med plantegninger, fotodokumentation*, dato og målinger/prøver af fugt, skimmelvækst og sporer.
Omfang af nedtagning/afrensning samt anvendte metoder og produkter eller lignende til afrensning af rum og ventilationsanlæg og potentiel lugtsanering* er dokumenteret (gerne ved fotos).
Det reelt udførte arbejde er dokumenteret (ikke det oprindelige projektmateriale eller arbejdsbeskrivelse). For eksempel opdaterede projekttegninger og fotos af udførelse, herunder af skjulte eller delvist skjulte konstruktioner, som efter genopbygning ikke kan besigtiges/vurderes (Byggeskadefonden, 2022a).

Brugere eller dennes selvvalgte repræsentant anbefales ved aflevering af skimmelrenoverede områder og ved aflevering af eget indbo* at kontrollere:

Renoveringsområdet er rent og ryddet og fri for restlugt.
Al indbo er afleveret i hel, tør og ren stand uden skimmellugt.
Eventuelt kontrollere, at kvalitetssikringsmaterialet/kontrolplan for fugt og skimmel dokumenterer (evt. stikprøvevis) kvalitetskontrol efter rengøring/afrensning og potentiel lugtsanering.
Eventuelt kontrollere, at omfang og anvendte metoder og produkter eller lignende til afrensning og potentiel lugtsanering af indbo og evt. rum og ventilationsanlæg er dokumenteret.

I visse situationer bør bygningsejer/dennes repræsentant overveje at gennemføre en opfølgende undersøgelse af/samtale om de skimmelrenoverede områder nogle måneder efter ibrugtagning for at sikre, at situationen er stabil. Undersøgelsen bør inkludere visuel inspektion og evt. kontrolmålinger for fugt i materialer/konstruktioner. Erfaringer fra brugere og driftspersonale bør inddrages i vurderingen. Undersøgelsen/samtalen kan evt. være inkluderet i projektforslaget, og vil ellers høre under almindelig drift og vedligehold (afsnit 5.2).

5.2. Forebyggelse gennem drift og vedligehold

Efter endt skimmelrenovering er det vigtigt at forebygge ny opfugtning og skimmelvækst*. Det er bygningsejers* ansvar, at bygningen er vedligeholdt, og at den beskytter brugere* mod fugt og har et tilfredsstillende indeklima (afsnit 2.1.1).

Hvis opfugtning/skimmelvækst var forårsaget af mangler i drift og vedligehold, er det vigtigt at rette op på disse forhold. Eksisterende planer for drift og vedligehold bør evalueres og revideres på baggrund af de erfaringer og konklusioner, der kan drages ud fra skimmelrenoveringen. Alternativt udarbejdes en helt ny plan.

Drifts- og vedligeholdsplanen bør være tilpasset bygningens generelle stand, installationer, materialer og konstruktioner. Planen bør tage udgangspunkt i realistiske vurderinger af fx de anvendte materialer og konstruktioner, levetider og intervaller for tilstandsundersøgelser. Placeringen af konstruktioner og bygningsdele og de fysiske og klimatiske påvirkninger, som de udsættes for, skal også indgå i vurderingen (Byggeskadefonden, 2022b).

De fleste årsager til fugtproblemer findes i klimaskærmen. Vand finder altid en vej, og små svigt i udførelse (både af oprindelig bygning og efter renovering) eller vedligehold kan blive til store skader, som måske først ses efter fem-ti år. Hvis der trænger fugt ind pga. mangler eller skader, kan det være svært for driftspersonale og brugere at undgå skimmelvækst og skabe et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.

Utætheder i klimaskærmen, fx i en ældre bygning, betyder ofte, at der er et vist naturligt luftskifte. Luftskiftet vil dog sjældent betyde, at bygningen er tilstrækkeligt ventileret (Mortensen & Bergsøe, 2017). I stedet risikerer luft, fugt og støv at trænge ind på steder, hvor man ikke altid er klar over det. Det kan medføre træk, kuldebroer* og risiko for opfugtning af overflader og deraf følgende skimmelvækst. I nyere bygninger kan selv en mindre utæthed i tæthedsplanet/dampspærren give risiko for opfugtning af konstruktionen (Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, u.å.).

Vedligehold kan med fordel udføres regelmæssigt og baseret på forebyggende tilstandsundersøgelser. Småskader bør repareres hurtigst muligt (afhjælpende vedligehold). Begyndende slid og ælde noteres i vedligeholdsplanen (forebyggende og oprettende vedligehold) (Bygherreforeningen, 2018). Ved tegn på opfugtning indendørs handler det om straks at eliminere årsagen og sikre hurtig og effektiv udtørring. Hvis der opdages skimmelvækst, skal den fysisk fjernes, jf. de vejledende aktionsgrænser i tabel 1.

Ved driftsproblemer eller forhold, som ikke svarer til forventningerne, bør planen for drift og vedligehold opdateres. Opdateringen kan indebære kortere overvågningsintervaller, skærpet vedligehold eller umiddelbare udbedringsaktiviteter (Byggeskadefonden, 2022a).

Planen bør detaljeret beskrive, hvad der skal udføres, hvordan det skal gøres, hvem der skal gøre det, og hvornår/hvor ofte det skal gøres. Bekendtgørelse om bygningsdrift (2011) omfatter renovering af almene boliger, men bør også inspirere andre efter endt skimmelrenovering. Bekendtgørelsen giver bl.a. følgende retningslinjer: Driftsinstrukser, brugsanvisninger mv., der danner grundlag for drifts- og vedligeholdsplanen, skal opdateres efter behov. Planen skal indeholde tidspunkter for vedligeholdsarbejde, og udførelse skal dokumenteres. Opdateret materiale skal opbevares hos bygningsejer.

Drift af varmesystemer, ventilationsanlæg mv. indgår også i planen. Ud over at sikre energieffektiv drift skal bygningsejer/tilknyttet driftspersonale kunne forklare brugerne om sammenhængen mellem installationernes funktion og indeklimaet (SBi-anvisning 196). Regelmæssig kontrol af installationer bør være en del af planen og dokumenteres.

5.2.1. Tilstandsundersøgelser

En grundig tilstandsundersøgelse bør foretages regelmæssigt og i tørvejr - og med en supplerende undersøgelse i regnvejr. Klimaskærm, konstruktioner og installationer kontrolleres for skader og utætheder, som kan medføre indtrængning af vand og evt. opfugtning.

De vigtigste opmærksomhedspunkter ved en tilstandsundersøgelse opsummeres i dette afsnit. En sådan gennemgang kaldes også eftersyn, sundhedseftersyn eller vedligeholdssyn. Tidsintervallerne tilpasses de konkrete forhold.

Klimaskærm mv.

Tjeklister for bygningsdele/klimaskærmen findes i SBi-anvisning 279 Fugt i bygninger – Bygningsdele. Især følgende bør kontrolleres:

Tag: kontrolleres to gange årligt for utætheder især ved gennemføringer og inddækninger. Efter storm kontrolleres taget desuden for løse eller beskadigede tagsten mv.
Tagrender og nedløbsrør: bør renses mindst årligt og kontrolleres for utætheder og gennemløb.
Facade/ydermure og sokkel: kontrolleres årligt for revner, defekte fuger og utætte inddækninger. Der kontrolleres også for tegn på opfugtning fra fx opstigende grundfugt eller slagregn.
Afløb og nedløbsbrønde: kontrolleres årligt for gennemløb og evt. renses.

Udsatte konstruktioner/rum

Tagrum: kontrolleres to gange årligt for tegn på opfugtning og skimmelvækst*. Ventilationsspalter mv. kontrolleres – der skal være tilstrækkelig ventilation til at fjerne fugt. Ved sne kontrolleres for fygesne.
Krybekælder: Ventilationsriste kontrolleres/renses mindst årligt. Ventilationen skal være tilstrækkelig til at fjerne fugten. Krybekælderen må ikke lugte eller opleves fugtig (Sikkerhedsstyrelsen, u.å.). I fugtige, varme sommerperioder bør det i nogle tilfælde overvejes at lukke ventilationsristene midlertidigt for at undgå, at fugtig luft trænger ind i krybekælderen.
Kælder: kontrolleres årligt for tegn på fugt og skimmelvækst. Fugt skal kunne fordampe fra gulve og vægge, dvs. der bør ikke anvendes diffusionstætte belægninger. Eventuel opmagasinering bør om muligt ske hævet over gulv og væk fra væg. Ventilationsriste eller lignende kontrolleres/renses årligt. Der bør være tilstrækkelig ventilation og evt. opvarmning til at fjerne fugten.
Bad og køkken: Fuger – inkl. silikonefuger – kontrolleres årligt for tegn på fugeslip og skimmelvækst. Overflader på gulve og vægge kontrolleres for potentielle tegn på skimmelvækst, fx misfarvninger. Gennemføringer af rør og gulvafløb kontrolleres for tegn på utætheder.
Vinduer og døre: Glaslister og fuger omkring vinduer skal være intakte. Vinduer skal være justerede, så de lukker tæt, og betjening og funktion af vinduers lukkemekanisme skal være let. Det bør være muligt at sætte vinduer på hasp eller lignende, både helt og delvist åbent.

Installationer

Faldstammer og andre lodrette rørføringer: Hold øje med tegn på utætheder. Utætte rør skal altid repareres/udskiftes omgående for at forhindre omfattende fugtskader.
Gulvafløb: renses regelmæssigt samt ved begyndende tilstopning.
Vandrør og varmesystemer: Hold øje med tegn på utætheder, fx trykfald eller forøget vandforbrug. Ventiler, haner mv. skal være lette at lukke og åbne.
Aftrækskanaler, ventilationsriste, udluftningsventiler mv. til naturlig/passiv ventilation: renses og kontrolleres for sugeevne.
Mekaniske ventilationsanlæg: kontrolleres for tilstrækkelig sugeevne, træk- og støjgener. Indblæsnings- og udsugningsventiler renses, og filtre skiftes i henhold til producentens anbefalede serviceintervaller (afsnit 3.4).

Indvendige tilstandsundersøgelser (udsatte konstruktioner/rum og installationer) kræver ofte et samarbejde med brugerne*, dels for at få adgang, dels for at få hurtig tilbagemelding ved begyndende problemer. Disse forhold bør inddrages i de vejledninger til brugerne, som omtales i afsnit 5.3.1.

For mere om tilstandsundersøgelser, planer for drift og vedligehold samt inddragelse af driftspersonale og brugere se fx Byg-Erfa (99) 230315 Fugtundersøgelse af bygninger (2023), BL’s Sundhedseftersyn som metode til blandt andet forebyggelse af skimmelsvamp (2007b), Byggeskadefondens Guide til kvalitet ved bygningsdrift (2022a) og Bygherreforeningens Hvidbog om bygningsdrift (2018).

5.2.2. Kommunikation og kvalitetskontrol

Kommunikation

Bygningsejer eller ejendomsadministrator bør vejlede driftspersonale eller udførende om den gældende drifts- og vedligeholdsplan. Det bør fremgå, hvordan dokumentation for udført drift og vedligehold udfyldes, og hvor manualer mv. er placeret. Information om bygningens historik og stand bør være tilgængelig for driftspersonalet sammen med drifts- og vedligeholdsplanen.

Bygningsejer/dennes repræsentant eller driftspersonalet bør ved skimmelrenoveringens afslutning informere brugerne* om planen for fremtidig drift og vedligehold bl.a. for at sikre mod ny opfugtning. Det oplyses, hvem der har ansvaret for driften, og hvornår kommende tilstandsundersøgelser mv. kan forventes at finde sted. For brugerne er det afgørende, at fremtidig skimmelvækst* vil blive forebygget i videst muligt omfang ved at iværksætte og følge planen.

Bygningsejer bør vejlede brugerne om, hvad de bør være særligt opmærksomme på i forbindelse med vedligehold. Det vil især dreje sig om de indendørs konstruktioner og installationer, der er nævnt under afsnit 5.2.1. Det skal oplyses, hvordan brugerne nemt kan kontakte bygningsejer/driftspersonale, hvis de observerer begyndende svigt. Se også afsnit 5.3.

Der bør være regelmæssig information og dialog om de drifts- og vedligeholdsarbejder, som påvirker brugerne både direkte og indirekte (Bygherreforeningen, 2018), jf. afsnit 2.2. Det anbefales, at dokumentation for vedligehold er tilgængelig for alle parter.

Kvalitetskontrol

Bygningsejer/dennes repræsentant bør vurdere, om drifts- og vedligeholdsplanen tager udgangspunkt i en realistisk vurdering af den valgte kvalitet og levetid for materialer og bygningsdele (Byggeskadefonden, 2022a).

Bygningsejer/dennes repræsentant bør sikre, at dokumentation for drift og vedligehold indeholder fugtmålinger. Det bør sikres, at driftspersonalets praktiske erfaringer med bygningen også indgår i dokumentationen.

Bygningsejer bør sikre, at driftspersonale, tilknyttede udførende og brugere* har mulighed for nemt at kontakte bygningsejer eller dennes repræsentant.

Bygningsejer/dennes repræsentant bør kontrollere, at der er processer til at opfange, dokumentere og reagere på henvendelser fra brugerne, fx om fugt, kuldebroer*, skimmelvækst, lugt eller andre ændringer i indeklimaet.
Brugernes reaktioner og indtryk på både kort, mellemlangt og langt sigt er meget vigtige i forhold til at klarlægge, om en skadesårsag ikke er elimineret, eller skimmelvækst ikke er afrenset ordentligt (gentagelsessager*) – eller om der er mistanke om ny opfugtning og skimmelvækst. Ved opfugtning eller skimmelvækst er hurtig og grundig indgriben vigtig, jf. afsnit 2.3.3.

Bygningsejer/dennes repræsentant bør regelmæssigt evaluere, om udleverede vejledninger (afsnit 5.3.1) er opdaterede og brugbare for de aktuelle brugere.

5.3. Forebyggelse gennem brugeradfærd

At undgå skimmelvækst* kræver en fælles, forebyggende indsats fra både bygningsejer*, tilknyttet driftspersonale og brugere* (Øien, 2017). I enfamilieshuse er alle tre roller oftest samlet i samme husstand.

Bygningsejer, ejendomsadministrator eller tilknyttet driftspersonale skal sikre, at brugerne får vejledning i og forstår, hvordan bygning/bolig/arbejdsplads og installationer er beregnet til at blive brugt, og de begrænsninger der evt. er. Et realistisk syn på bygningen (afsnit 5.2.1 og 5.3.1) kombineret med tydelig kommunikation, en god dialog samt et godt kendskab til og forståelse for brugerne er altafgørende for en optimal bygningsdrift (Byggeskadefonden, 2022a; Bygherreforeningen, 2018).

Der bør udarbejdes praktiske, konkrete råd til brugerne, afhængigt af årsagerne til skimmelvækst og omfanget af genopbygning/yderligere renovering. Kommunikationen tilpasses situationen og brugerne* – fx familiemedlemmer i boligen, beboere i ejerforeningen, ansatte på arbejdspladsen mv.

Efter vandskade eller anden kraftig fugtpåvirkning kan vægge mv. trods aktiv udtørring (afsnit 3.2) først forventes at være gennemtørre (i fugtligevægt) efter 12-24 måneder. De berørte rum bør i denne periode have en øget ventilering og med konstant varme (minimum 18 °C). I denne periode bør der fx ikke opsættes skabe på ydervæggene (Thomsen & Tarp, u.å.). Det bør aftales, hvem der fører tilsyn med bygningsdelen i denne del af udtørringsperioden.

I ældre bygninger kan nogle rum/bygningsdele kræve mere luftbevægelse/luftskifte og varme end normalt for at sikre et godt indeklima. Det er bygningsejers opgave at videregive denne information til brugerne.

Synlig skimmelvækst i bunden af et skab sammen med grønne gummihandsker, stiv opvaskebørste, klud og opvaskebalje med universalrengøringsmiddel. SBi-anvisning 281, BUILD, Aalborg Universitet

Figur 18. Hvis skimmelvækst opstår, bør det så vidt muligt fjernes regelmæssigt som en del af den almindelige rengøring. Bagefter støvsuges de afrensede områder og de øvrige overflader, som ikke har været beskyttet mod sporer og støv.

5.3.1. Sårbare bygningsdele

Større fugtproblemer skyldes som regel (evt. skjulte) fejl i konstruktionen/tidligere byggeskikke, manglende vedligehold eller decideret vandskade. Mindre fugtproblemer og skimmelvækst skyldes ofte mindre fejl/mangler i bygningens konstruktioner eller forkert valg af materialer i kombination med uhensigtsmæssig brug. Mindre fejl/mangler kan fx være mindre kuldebroer* eller svag, opstigende grundfugt i ældre bygninger. Uhensigtsmæssig brug kan fx være utilstrækkelig udluftning eller opvarmning.
Det er bygningsejers* ansvar at tilvejebringe og vejlede brugere* om løsninger, der bidrager til at opretholde et godt indeklima, herunder nedbringe den relative luftfugtighed (RF).

Jo bedre muligheder, brugere og et potentielt tilknyttet driftspersonale/udførende har for at reagere på opfugtning og høj luftfugtighed, des mindre risiko er der for ny skimmelvækst. Nedenfor gives eksempler på årsager til fugtophobning under brug. Der gives forslag til bygningsejer om dels, hvilke handlinger der kan iværksættes for at minimere opfugtning og sikre et robust indeklima, og dels hvilke vejledninger der bør udarbejdes til brugerne. Ved lejemål kan de fleste nævnte løsninger kun udføres af bygningsejer eller kræver involvering af driftspersonale/bygningsejer i henhold til lejekontrakt.

Vejledninger til brugerne om hensigtsmæssig drift og brug bør være specifikke. Der bør ikke være tvivl hos hverken brugere eller bygningsejer/driftspersonale om, hvem der skal gøre hvad i forhold til indeklima og indvendigt vedligehold af bygningsdele og installationer.
Samtidig vil der ofte være behov for at supplere skriftlige vejledninger med dialog/direkte kommunikation og støtte i forhold til den konkrete situation (Bonderup, 2021). Forslagene kan fungere som inspiration til, hvilke forhold der bør være tydelig dialog om.

Kuldebroer

For eksempel overgange mellem bygningsdele, utætheder eller utilstrækkelig isolering. Se også tabel 6.